H.C. Andersens dagbog fra de første dage på udlandsrejsen til Tyskland i 1831:
Fra Kjøbenhavn den 16 Mai. - Om Morgenen, da jeg vaagnede, lyttede jeg ved enhver Vogn, der kjørte thi jeg troede, det var Storm. - En Svale qviddrede udenfor mit Vindue, som den vilde fortælle mig et og andet om min Reise, men hvad den egentlig sagde veed jeg ikke. Christian, Læssøe, Lehmann og Harttmann fulgte mig ornbord, vi fik næsten Blikstille hele Veien, vi spiiste i Kahytten; Endnu ved Solens Nedgang saae vi Møen hvor Skovene vare grønne. Jeg sov ikke. KI: 2 steeg jeg op paa Dækket da vi passerede Falster, siden saae jeg Solen staae op. Under Holsteens Kyst vilde en Berliner underholde os med Berliner Vitz ( det var noget om, at drikke Brændeviin) , imidlertid blev det en slem Taage, som dog tabte sig. -Om Natten laae jeg udstrakt paa den lange Bænkt, der tjener til 3 Kjøier .Den som laae ved mit Hoved, bad mig tage Hovedet til mig, den ved mine Been, Benene til mig. - Kl I I½ kom vi til Travemünde, Alt var grønt; to Marker gule, af Blomster; det var en deillig Indseiling, vi kunde Intet see for Taage, men i det vi gIede ind, laae denne bag os, og min første FlodsSeilads begyndte. Det er underligt, at være paa et stort Dampskib i et smalt Vand, der bugter sig i mange Tunger. Jeg var saa udaset, da jeg kom i Land, at jeg knap lagde Mærke til, at de smaae Børn kunne tydsk. I Schønberg kom vi om Natten til et Værtshuus, hvor Pigen var vred fordi vi vilde have at spise. Stuen var opfyldt med hvaadt Tøi; jeg maatte ud i Kjøkkenet og forsone hende; Hr: Smidt gav hun derimod sit Kjøkkenforklæde paa. Jeg havde en gruelig Tandpine, maatte staae af Vognen i hver Kroe, for at faae fransk Brændeviin til at holde ved dem; tilsidst maatte jeg kjøbe en lille Flaske med noget i, og faae Bomuld i det hjalp da noget. - Veien var utaalelig, vi vare flere Gange ved at vælte; Iversen sprang endogsaa en Gang af.Se H.C. Andersens originale dagbogsnotater fra denne rejse i 1831
Den 18, Kl: henved 5 om Morgenen kom vi til Hamborg, gjennem Wansbech hvor vi saae det yddre af Kirken og Schimmelmans Begravelse. Skjøndt jeg endnu ikke havde sovet i to Nætter, gik jeg dog ikke til Sengs, men saae Elben, Havnen, Volden, besøgte Freund i Hamborg og forvildede mig i Byen; ved Tabel dote, kaldtes jeg Hr Candidaten,. KI I forlod Iversen os, og reiste til Hannover. -Jeg havde igien en utaalelig Tandpine. -Auditeur Aal og jeg havde et Værelse med en deilig Udsigt over AIsteren. Mine Tænder smerte mig uhyre; Nærveme ere i Grunden fine Tangenter, som det umærkelige Lufttryk spiller paa, og derfor spiller det i Tænderne, snart pjano, snart cresendo, alle Smertens Melodier af Forandringen i Veirskjiftiget. Liigtjømene selv, ere ikke uvigtige Indstrumenter. Om Aftenen gav man paa Stad Theater »Ricards Vanderleben« og paa Tivoli Theater: Besuch in Irrenhaus Vaudeville, men jeg var ingen Steder for min Tandpine, og gik i Seng KI 9. |
