H.C. Andersen: Levnedsbogen 1805-1831

H.C. Andersens levnedsbog fra 1805 -1831 er en vigtig kilde til forståelsen  af H. C. Andersens barndom, opvækst og ungdom og livet i Odense . "Levnedsbogen" er en titel, som eftertiden har givet H.C. Andersens erindringer. Levnedsbogen er opdelt i forskellige afsnit.

Der er en fortale, dernæst fortæller Andersen om sin barndom i Odense. Rejsen til og opholdet i København. Opholdet på latinskolen i Slagelse og i Helsingør og om ferierne i bl.a. Odense.  Livet i København som studerende efter fraflytningen fra Helsingør. Levnedsbogen slutter af med en H.C. Andersens fortællinger om hans første kærlighed Riborg Voigt fra Fåborg. Oprindelig havde samlingen ingen titel. H.C. Andersen påbegyndte arbejdet med "Levnedsbogen" i 1832 og behandler perioden fra hans første erindringer og frem til 1831. I 1831 afbrydes manuskriptet til "Levnedsbogen" lidt umotiveret. Manuskriptet blev ikke færdig renskrevet, måske på grund af hans forestående og første udlandsrejse, der gik til Tyskland i perioden 16 maj - 24 juni 1831.

Baggrunden for Levnedsbogen:

I 1832 betragtede H.C. Andersen Jonas Collins to børn Eduard og Louise, som henholdsvis sin broder og søster. H.C. Andersen prøver, at vinde Louise hjerte, men det skulle vise sig at være forgæves. I den forbindelse prøver Andersen at få styr på sit eget ego og begynder at nedskrive sin egen livshistorie.

Arbejdet med sin egen historie færdiggøres i efteråret 1832 og materialet overlades til Louise Collin i håb om at han kan skabe et fortroligt forhold til hende. Louise lader sig dog ikke påvirke af Andersen tilnærmelser og senere bliver hun forlovet med juristen Lind med hvem hun senere giftede sig.

Louise Collin. Udsnit af maleri af W. Marstrand 1833

H.C. Andersen skrev i en alder af 27 år om sin egen personlighed og levned og det har aldrig været tanken at dette skulle offentliggøres. Andersens selvskildring er ikke fuldstændig intakt for eftertiden, der mangler dele af den. Om det skyldes en bevidst handling fra Andersens efterladte må stå hen i det uvisse. H.C. Andersen fremstiller sig selv som en barnlig og naiv dreng. Den der aldrig gør noget forkert, den skarpe iagttager uanset om han sidder på sin fars ryg eller ser processionerne i Odense fra et vindue. Andersen lagde vægt på det vi i dag kalder de ”gratis glæder”. Han havde sans for naturbilleder og naturskildringer i og udenfor Odense. Han havde et venligt og praktisk væsen og virker tillidsfuld på sine omgivelser, derved skabes der kontakt op i samfundet.

Levnedsbogen, som hovedsagelig blev nedskrevet i 1832 bygger på de allerede nævnte kilder samt på indholdet i hans dagbøger. Denne tidlige fremstilling af H.C. Andersens ses som den mest pålidelige i forhold til den senere udgivelse ”Mit Livs Eventyr” som blev afsluttet 2. april 1855.

Materialet:

Materialet er omskrevet i forhold til den oprindelige tekst og mange steder tilrettet nutidige stavemåder, hvilket skulle gøre den mere læsbar. Teksten er omskrevet med respekt for Andersens oprindelige tekst. Skal man have den helt eksakte ordlyd skal man gå til de oprindelige kilder til Andersens levnedsbog.  Der er indsat link og billeder de steder, hvor jeg syntes de er relevante.

Lars Bjørnsten Odense