Fortalen til H.C. Andersen:

"Levnedsbogen" eller "Erindringer":

 

Hvem jeg har set og talt med en enkelt gang, dens ansigt husker jeg siden tydeligt. Jeg har fuldkomment spejlbilledet i mig, derimod mit eget ansigt, skønt Vor Herre og alt folk ved at jeg spejler mig tit, kan jeg slet ikke huske; det samme er også tilfældet i åndelig henseende.

Jeg tror at have et begreb, og det end også, et temmelig klart, om de fleste af mine bekendes karakter, derimod er min egen mig ganske uforklarlig. Jeg nedskriver her, alt hvad min erindring indgyder mig, om mit ungdomsliv.

Måske vil dette for den fremmede, der står udenfor, samle sig til et helt og opklare, undskylde og tydeliggøre meget i mine digte, dersom verden læser den efter min død.

H.C. Andersen malet i januar 1834 af Albert Kuchler

Dag for dag bliver alt mere og mere poesi for mig.

Poesien træder ind i mit liv, og mig synes, at selve livet er et stort underligt poetisk digt.

Jeg føler at en usynlig, kærlig hånd styrer det hele. At det ikke er et blindt tilfælde der har ført mig frem, men at et usynligt faderhjerte har banket for mig !

Har jeg nogen gode sider, som jeg vist har, er det virkelig slet ikke min fortjeneste, jeg har ikke kunne handle anderledes, derimod kunne jeg ofte have været stærkere og bedre, jeg lader mig altid henrive af indtrykket.