Et eksempel på H.C. Andersens dagbogsnotater: Nedenfor ses et eksempel på et manuskript fra en af H.C. Andersens dagbøger. Dagbogen om Tysklandsrejsen i 1831 kan i sin helhed ses på Det Kongelige Bibliotek .Denne dagbog er sammen med H. C. Andersens andre dagbøger udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i 1971. Disse dagbogsnotater har dannet baggrund for romanen og rejsebogen "Skyggebilleder af en Reise til Hartzen fra 1831" . Ønsker du at læse mere om H.C. Andersens dagbøger så se her.
Side 1 af :
H. C. Andersen's Dagbog paa en TydskIands Reise 1831.
Dagbogen 16. maj 1831 Fra Kjøbenhavn den 16 Mai. - Om Morgenen, da jeg vaagnede, lyttede jeg ved enhver Vogn, der kjørte thi jeg troede, det var Storm. - En Svale qviddrede udenfor mit Vindue, som den vilde fortælle mig et og andet om min Reise, men hvad den egentlig sagde veed jeg ikke. Christian, Læssøe, Lehmann og Harttmann fulgte mig ombord, vi fik næsten Blikstille hele Veien, vi spiiste i Kahytten; Endnu ved Solens Nedgang saae vi Møen, hvor Skovene vare grønne. jeg sov ikke.
Kl: 2 steeg jeg op paa Dækket da vi passerede Falster, siden saae jeg Solen staae op. Under Holsteens Kyst vilde en Berliner underholde os med Berliner Vitz ( det var noget om, at drikke Brændeviin) , imidlertid blev det en slem Taage, som dog tabte sig. -Om Natten laae jeg udstrakt paa den lange Bænkt, der tjener til 3 Kjøier .
Den som laae ved mit Hoved, bad mig tage Hovedet til mig, den ved mine Been, Benene til mig. - Kl 11½ kom vi til Travemünde, Alt var grønt; to Marker gule, af Blomster; det var en deillig Indseiling, vi kunde Intet see for Taage, men i det vi gIede ind, laae denne bag os, og min første FlodsSeilads begyndte. Det er underligt, at være paa et stort Dampskib i et smalt Vand, der bugter sig i mange Tunger. Jeg var saa udaset, da jeg kom i Land, at jeg knap lagde Mærke til, at de smaae Børn kunne tydsk. I Schønberg kom vi om Natten til et Værtshuus, hvor Pigen var vred fordi vi vilde have at spise. Stuen var opfyldt med hvaadt Tøi ; jeg maatte ud i Kjøkkenet og forsone hende ; Hr: Smidt gav hun derimod sit Kjøkkenforklæde paa. Jeg havde en gruelig Tandpine, maatte staae af Vognen i hver Kroe, for at faae fransk Brændeviin til at holde ved dem; tilsidst maatte jeg kjøbe en lille Flaske med noget i, og faae Bomuld i det hjalp da noget.
Kilde til billede: www.kb.dk 160403
Side 7 af : H. C. Andersen's Dagbog paa en TydskIands Reise 1831.
Dagbogen 21. maj 1831 Plads til at sætte et Bord, Værktøiet laae i Vinduet og Mand og Kone fyldte hele Stuen) Over Elben gik vi i et fladbundet Skib som blev roet, jeg glemte ellers mit Lommetørklæde, Apelsiner og min Blumenstrauss i Calesien.
-Winsen an der Lue, her kom vi om Eftermiddagen, det var slet ikke en styg By, dog gjorte alle Pagasererne sig lystig og det især da man læste Byens Navn paa Hjørnet med et Komma; - En halv Time morede vi os veed at sige et Slags Vittigheder over den arme By. - Her kom jeg ellers i den første Vogn, en utaalelig Tingest, hvor man kun kunde kigge gjennem et lille Hul, ud i den vide Verden. -Således hele Natten.
Dagbogen
22. maj 1831
Søndag den 22 Mai ;): Pindsedag. Ved Midnat kom vi til Lyneborg, det havde moret Pagasererne, at jeg havde kaldet den første Hede: »ein Probe Heide« -Lyneborg er den ældste By jeg endnu har seet, alle Husene saae ud som gamle Kirker, store Diler og med Ziksak formede Gavle.
Vi spiste til Aften i zum Hoffnung. Kirketaarnet, Alt, fløttede mig flere Aarhundreder tilbage. Vægteren havde en Skralde, som han snurrede med; det var smukt Maaneskin. Ved en Poststation i Skoven paa Heden hørte vi en evig Pidske Smelden der kom fra Bønderne, der smeldede for Pindsedag, næste Morgen. - Ved Solens Opgang blev vor Vogn pyntet med grønne Grene; ülzen er en By, som Slagelse, har et smukt ..
Kilde til billede: www.kb.dk 160403 .
|