H.C. Andersens skolegang i Slagelse

H.C. Andersens skolegang og livet i Slagelse

Bredegade 4-6

Slagelse

Billedet er fra ca. år 1900 , hvor der ikke længere var latinskole i bygningen.

H.C. Andersens overgang fra livet i København med teateret og mange venner og bekendte til skolelivets hårde gang i i det lille og kedelige Slagelse var svær. Det var særligt svært fordi der var et dårligt forhold mellem H.C. Andersen og rektor Meisling. Læs nedenfor om H.C. Andersens ophold og pinsler og plager på latinskolen i Slagelse. Andersen rejste den 26. oktober 1822 med postvognen til Slagelse for at begynde sin dannelsesrejse blandt elever, der var en del yngre end ham selv. Andersen overnattede den 26 oktober 1826 på Madam Kikkebusch's "Lille Postgaard Kro".

H.C. Andersen har skrevet i gæstebogen på "Lille Postgaard Kro": "Meget velfornøiet med Opvartning og Logi. H.C. Andersen fra Køibenhavn"

H.C. Andersen kom til at gå i Slagelse Latinskole , som lå i Bredegade 4-6 i Slagelse. Han anbringes i skolens 2. klasse mellem 11-12 årige drenge, selvom han selv er 17 år på det tidspunkt.. Han blev placeret i 2. klasse fordi han manglede kundskaber i de fleste fag.. Opholdet her var ganske forfærdeligt og et stort martyrium for Andersen, som oplevede nedrigelser, latterliggørelse og verbale overfald fra den brutale rektor Simon Meisling, som betegnede H.C. Andersen som lokumsdigter.

H.C. Andersen indlogeres i første omgang hos herredsfogedenken madam Erikke Henneberg i Bredegade 29. I oktober 1825 flyttede han ind hos rektor Meisling i Bredegade 4-6 . I bygningen var der både skole og bolig for rektor Simon Meisling Huset med skole og bolig brændte i 1897. Du kan læse mere om Slagelse Latinskole her. Andersen brød sig ikke om reglerne og omgangsformerne i ” skolens fabrikliv” . Det var svært, at sidde stille fra kl. 9 morgen til kl. 18 om aftenen og blive udsat for en ustandselig indlæring ofte ved terperi af græsk, latin, hebraisk, geometri, aritmetik, fransk og tysk. Desuden var der et hav af stile og eksaminer. Pædagogikken var præget af hårdhed, kadaverdisciplin, mobning og øget brug fra lærernes og rektors side af øgenavne, hvilket er ganske uhørt i den danske skole anno 2004. I undervisningen indgik læren og dyrkelse af verdens personligheder som Goethe, Schiller, Leonardo da Vinci o.a.

Se også:

Slagelse Latinskole-Slagelse lærde Skole

H.C. Andersens og Madam Henneberg

Andersens studerekammer hos Meisling

H.C.Andersens venner i bl.a. Slagelse

H.C. Andersens fritid i Slagelse

Rektor Simon Meisling

At Andersen var presset fremgår af hans billedlige anvisninger på hvordan han skal behandles, således skriver han ””Geniet er et Æg, der trænger til Varme, til Lykkens Befrugtigelse eller det bliver et Vindæg ” ( Vindæg = ubefrugtet, ufrugtbart æg ). Denne sætning har Andersen brugt i romanen ”Kun en Spillemand” fra 1837. H.C. Andersen har desuden i et et digt ”Et Digt om Konerne” som retter sig mod pædagoger og patriarker skrevet ”Brug Kys og ikke Stok, min Ven / Thi hun forstokkes kun ved den.”. I dag ville man have sagt brug ”gulerod og ikke stok”.

	Ovenfor: Maleri af Slagelse ca. 1825 Til venstre: Digt fra Andersens skoletid i Slagelse 1824 stillet til Jomfru Snitkiær. Datter af H.C. Andersens lærer i dansk, latin og skrivning
	Ovenfor: H.C. Andersens regnskab over den kongelige understøttelse til hans skolegang 1822-1825 Til venstre: Professor Meisling . Rektor for Slagelse Lærde Skole Simon Meisling(1787-1856). Karikatur af Jens Chr. Deichmann

Etatsråd Jonas Collin. Portrætmedaljon af H. Conradsen 1860	Fastelavnsang 1823. Til tøndeslagningen på Postgaarden i Slagelse skrev den 17 årige Hans Christian denne fastelavnssang med latinske bogstaver og signeret med forfatterens underskrift.

Rektor Meisling ændrede karakter og blev i perioden 1822-1826 meget mere åben, venlig og faderlig overfor Andersen. Måske havde Meisling fået øjnene op for den bevågenhed H.C. Andersen fik fra både kongen og Jonas Collin og turde ikke lægge sig ud med dem og derfor anvendte en anden adfærd.. I 1825 flyttede Andersen hjem som logerende hos rektor Simon Meisling. Rektoren trængte til ”luftfornyelse” og søgte en rektorstilling i Helsingør.. Han fik jobbet og flyttede derfor i 1826 til Helsingør. Andersen besluttede sig i maj 1826 at ville flytte med Meisling familien til Helsingør. Efterfølgende viste det sig at Meisling igen blev grov og nedværdigende overfor unge Andersen.

Læs mere om H.C. Andersens fortsatte skolegang på Latinskolen i Helsingør

H.C. Andersens ophold hos madam Henneberg er nærmere beskrevet i Levnedsbogen således:

" Hjemme hos Madam Henneberg havde jeg et lille Værelse og en Havestue, hvor jeg med den anden Descippel levede ret fredelig, han var temmelig raae, kom et Par Gange drukken hjem om Aftenen, saa jeg af Forskrækkelse flygtede op til Madammen og laae der paa Sophaen. - Rundt om mine Vinduer voxede Vinranker, den lille Have gik ud til Marken, hvor paa en Høi, Slagelse Rettersted var." "I mit Logie hos Mad: Henneberg var meget stille, det var en skikkelig Kone, men til min Forundring den Gang, kjendte hun kun saa lidet til Digterne. Hendes to Døttre vidste bedre Beskeed, een Dag talte vi om Schackspear, "kommer De ogsaa til ham?" spurgte hun ganske naivt, eftersom hun havde hørt at naar jeg var i Kjøbenhavn besøgte jeg Øehlenschlæger og flere bekjendte Mennesker "

Se mere om: Slagelse Latinskole - Slagelse lærde Skole


Slagelse Latinskole. Grundplan af skolebygning 1826	Prospekt af Slagelse. Fotografi efter maleri 1824

Hvis ikke andet er nævnt, så er foto af Lars Bjørnsten Odense