H.C. Andersens venner i Slagelse og
omegn
Slagelse omkring
år1900. På kortet ses bl.a St.
Mikkels Kirke og præstegården. Bredegade
Venner
Niels Studsgaard Fuglsang
H.C.
Andersens skulle koncentrere sig om sin
skole og sine lektier og derfor forbød
rektor Meisling H.C. Andersen at komme
hos sognepræsten ved
Sct. Mikkels Kirke Niels Studsgaard
Fuglsang i præstegården i Løvegade. Han
kom meget her og læste op for familien
,
som også omfattede præstens gamle mor,
madam Dall og til hvem H.C.Andersen
skrev vers til på hendes fødselsdag.
Hendes ønske var til Andersen »at
De maa blive
et lykkeligt Barn!« Desuden plukkede han
i haven valnødder på en vaklende stige
B.S. Ingemann
Hos
lektor B.S. Ingemann og hans hustru i Sorø havde H.C. Andersen
et fristed. Turen til Sorø var på to mil
og blev
tilbagelagt til fods. Vejen dertil brugte
Andersen ofte til at filosofere over sit
forfatterskab. Han fik
altid en venlig modtagelse og spiste
ofte til middag der. Han kom hos
Ingemanns i de
mindre ferier og Andersen havde da mulighed
for med ham om poesi og følte
sig som værende i paradis. Dette i
modsætning til skolen i Slagelse, som
Andersen oplevede som en plagelse, hvor
poesien var et forbudt emne. Tiden hos
Ingemann gik med oplæsning, sang og med
ture i omegnen bl.a. med at sejle på søen til
Parnasset. H.C. Andersen fik stor ros
for sin oplæsning hos familien. En ros
han efterstræbte meget.
Skolekammerater
Emil Hundrup
H.C.
Andersen aflagde flittigt visitter hos
flere af skolekammeraterne, især i
familien Hundrups hjem. De boede et par
huse fra latinskolen i Bredegade.
Faderen var hospitalslæge og H.C.
Andersen gik i skole med sønnerne Carl
og Emil. Det fremgår også "at Dr
Hundrup
var her og fortalte at Carl og
Frendrup havde staaet sig ilde til 2
den Examen".
Andersen brugte noget af fritiden sammen
med sønnen Emil og bl.a. drøftede "om
vore Classiker, jeg kan af det jeg har
læst ikke finde Horatz at være Digter".
Meisling læste ekstra med Emil og Hans
Christian og af dagbogen fremgår også at
de to drenge brugte tiden på et regne
deres karakter ud. "— Vi fik Ferie i
Eftermiddag, dels fordi Examen er forbi,
dels for at
Emil og jeg skal regne
Charakteerbøger ud; han kom Klokken 4.
og henved 5 begyndte vi, vi vare endnu
ikke færdig Klokken 8
te og
Emil
vilde blive! »Ih Gud er
Emil
ikke gaaen?« skreeg Fruen »er De ikke
færdig«; det ærgrede mig da det var saa
meget vi havde bestilt. —"
Torsdag 6 april var det jomfruens
fødselsdag og Andersen forærede hende et
kræmmerhus fuldt med sukkergodt, da han
havde købt det kaldte
Emil
på ham og spiste det så det halve så han
igen måtte købe et mere.
At alt på skolen ikke var
lykke fremgår af HCA's dagbog fra
april 1826, hvoraf det fremgår at bl.a.
Emil havde klaget over en af disciplene
Ole Femmer og det fremgår her tydeligt
at episoden havde gjort et stor indtryk
på H.C.Andersen læs selv:
"Fredag 7 April 1826
Emil
klagede forleden Søndag til Rektoren
over Ole Femmer
, skiønt jeg troer at
Emil
har lige saamegen Skyld. Dette og
daarlig Opførsel paa Skolen giorte at
han fik en slem Anmærkning som ogsaa
Rektoren sagde ved Omflytningen igaar,
at nu havde han i 3 Aar advaret ham, nu
var han kied deraf,
og hvis der nu, blot engang, igien
indløb Klage skulde han strax ud af
Skolen. — Idag kom hans Stedfader
Orelius og meldte til Rectoren at Ole
Femmer var bleven borte i Nat og havde
efterladt et Brev hvori stod: »at han
kunde ikke nære sig, da Andresen var ham
saa meget paa Nakken og een
af
Disciplene havde klaget ham an for
Rektoren, han vilde nu gaa til
Kiøbenhavn til Kongen og see at blive
Officeer; var det umueligt vilde han
komme hiem i Skolen igien.« — Meisling
vil ikke lade ham komme ind igien hvis
han kommer — det giør mig ret ond for
ham den sølle Knøs. — Man beskylder hans
Moder for Haardhed mod ham jeg troer det
ikke; den stakkels Bedstemoder. At han
er løben kan jeg finde mig i, men komme
igien det er ikke ret. "
H.C.Andersen forbindelse med Emil varede
ved også efter skoletiden. 4. januar
1826 er der et notits i dagbogen: "Emil
er dog en god Knøs- med Venlighed vinder
man mig men ved Hårdhed, nei saa lad
briste Alt - "
Harald Hother Edouard Holstein
Også i
det Holsteinske hjem var H.C. Andersen
en kærkommen gæst. Harald Hother Edouard
Holstein blev dimitteret fra latinskolen
samtidig med Emil Hundrup. Faderen,
Henning Christoph von Holstein, var
told- og konsumtionsinspektør og far til
14 børn. Datteren Christiane førte hus
efter moderens død og skriver ved
Andersens bortrejse følgende
stambogsblad:
Livet er en Drøm;
Drøm længe og Lykkelig.
Lille Antvorskov, d. 22. Mai 1826
Ole Petersen
En
speciel ven havde H.C. Andersen i Ole
Petersen, som var søn af en
brændevinsbrænder i Bjergbygade. Han fik
aldrig sin afsluttende eksamen på grund
af faderens tidlige død. Han overtog i
stedet brænderiet og blev med tiden en
af byens store mænd. Han ejede både
Lille Antvorskov og Brænderigården og
var medlem af borgerrepræsentationen.
Mest kendt blev han dog for at indføre
hestevæddeløb i Danmark. Det første
afholdtes 11. september 1832 og "Heste
Petersen", som han kaldtes, deltog selv
med heste i væddeløb over hele landet.
H.C. Andersen var tilskuer til
væddeløbet i Slagelse i 1836, vel nok en
af de eneste gange han aflagde besøg i
byen efter skoletiden. Ole Petersen døde
allerede i 1854 og efterlod sig en
anselig formue.
I
øvrigt ser det ud til, at H.C. Andersens
besøg i byen efter 1826 for det meste
indskrænker sig til, at han benytter den
i 1856 opførte stationsbygning på sine
mange rejser til herregårdene i det
sydvestlige Sjælland. Den gamle banegård
og kirkerne er formodentlig de eneste
tilbageværende bygninger i Slagelse, som
H.C. Andersen har sat sine ben i.
Foto: Lars Bjørnsten Odense
