Kjøbstaden Slagelse set fra syd. Johan Jacob Bruun ca. 1800

 

H.C. Andersens bor hos Madam Henneberg i Bredegade 29 

Mandag 28. oktober 1822 begyndte H.C. Andersen  sin skolegang i Slagelse .

H.C. Andersen skulle have et sted og bo i Slagelse. Rektor Meisling har undersøgt dette og han skriver til Jonas Collin i et brev fra oktober 1822, at han hos enkefru Madame Henneberg har fundet et værelse for studerende af udenbys forældre. Hun udbeder sig 50 Sedl. for kost, logi, vask, lys, varme samt reparation af det medtagne linned etc. 50 Sedl. for et kvartal.

Da hun er en trængende enke skal der betales forud, men som hun som trængende enke. Andersen kan vælge mellem, at dele et rummligt og smukt værelse at dele med en elev (discipel) fra 4. klasse eller et mindre kvistværelse, som dog når vinden blæser ikke er fri for røg fra skorstenen. Enken fører et stille og fredeligt tilværelse i huset. H.C. Andersen befandt sig godt hos herredsfogedenken Erikke Marie Henneberg på Bredegade 29. Andersen kom til at bo sammen med en anden discipel Jens Mathias Fischer, som var søn af sognepræst Fischer i Bringstrup ved Ringsted. Ifølge en skifteretsprotokol for Slagelse 1834-39 skulle de to små stuer, som disciplene delte været møbleret således: i kammeret en sofa, fire stole, et spejl og et sæt "ildtøj", vindues- og rullegardiner til to fag. I havestuen skulle have stået et rødmalet linnedskab, en himmelseng, som de to logerende efter datidens skik nok har delt, et rødmalet bord og fire stole. De var tre skilderier og et spejl på væggen og røde repsgardiner for vinduerne.

Huset i Bredegade 29 brændte i 1897.

H.C.Andersen har skrevet om sit ophold hos Madam Henneberg i Levnedsbogen:

"Hjemme hos Madam Henneberg havde jeg et lille Værelse og en Havestue, hvor jeg med den anden Descippel levede ret fredelig, han var temmelig raae, kom et Par Gange drukken hjem om Aftenen, saa jeg af Forskrækkelse flygtede op til Madammen og laae der paa Sophaen.

- Rundt om mine Vinduer voxede Vinranker, den lille Have gik ud til Marken, hvor paa en Høi, Slagelse Rettersted var." "I mit Logie hos Mad: Henneberg var meget stille, det var en skikkelig Kone, men til min Forundring den Gang, kjendte hun kun saa lidet til Digterne. Hendes to Døttre vidste bedre Beskeed, een Dag talte vi om Schackspear, "kommer De ogsaa til ham?" spurgte hun ganske naivt, eftersom hun havde hørt at naar jeg var i Kjøbenhavn besøgte jeg Øehlenschlæger og flere bekjendte Mennesker".

For at få en fornemmelse af stedet hvor Hc.Andersen boede i flere år kan læses personalhistorikeren H.G.Olrik beskrivelse af Madam Hennebergs anselige hus på Slagelse Bredegade:

Herredsfoged Henneberg havde haft en gård på Bredegades nordre side, som enken solgte til by- og rådstueskriver Stabell, fra hvem den atter overgik til distriktskirurg Hundrup; af ham havde Mad. Henneberg i 1817 købt den gård på Bredegades søndre side (da mtr. Nr.137, nu mtr. Nr. 19, og gade Nr. 29), hvor hun boede til sin død i 1839. Hendes gård lå på et strøg, der endnu omkring århundredskiftet havde et ret fornemt præg; en enkelt af disse patriciergårde ses endnu i ret uforandret skikkelse om end gnavet stærkt af tidens tand - det var 1-etages huse med ret lange facader mod gaden, med port og indgangsdør og stundom med en bred kvist over et par fag og en ret høj sokkel; bag stuehusene brede gårde med side- og baghuse til stalde og bryggers og bag dem altid haverne, der især på gadens sydside var ret langstrakte og vendte ud mod byens marker, hvoraf der fra gammel tid hørte mindst een lod til hver gård. Mad. Hennebergs gård, der brændte i 1897, havde 12 fag, ialt 27 1/2 alen facade til gaden, hvoraf 4 1/2 gik til porten; den havde en kvist ud mod gården, der var begrænset af en 7 alen lang og lige så bred sidelænge med pigekammer, brændehus og lade og af et baghus, 14 1/2 alen langt og 9 alen dybt, hvor der ikke blot var bryggers og stald, men også en havestue og et kammer: bagved lå haven med dens frugttræer og lysthus og et plankeværk ud mod markerne; umiddelbart udenfor dem bølgede selve det åbne, brede Sydvest-Sjælland, hvor vinden strøg frisk ind fra Store Bælt - og gik skoledisciplen en tur ud til de høje bakker med deres fortidsgrave, kunne han derfor skimte sin fødeøs fjerne kyst. I dette rummelige hus, i disse omgivelser var det, at H.C. Andersen hin oktoberdag 1822 holdt sit indtog - man tænke sig forskellen mellem dem og hans hidtidige tilholdssted i hovedstaden i gaderne mellem Lille Kongensgade og Holmens Kanal!

H.C.Andersen kom som gæst i nabohuset Bredegade 27 hos præsteenken madam Lange født Payngk og hendes to døtre, Thea og Elisa, som blev Andersens gode venner. Huset blev i 1961 revet ned.

Den 27. oktober 1825 flyttede H.C. Andersen fra madam Henneberg til rektor Meislings hjem på latinskolen. Se mere om Andersens studerekammer hos Rektor Meisling her!

Den sidste del af sin skoletid i Slagelse bor H.C. Andersen hos rektor Meisling, som har bolig i skolen. Af dagbogen 25. september 1825 fremgår det, at han skriver et brev til mad. Henneberg for at fortælle hende, at han flytter. Dagen efter skriver han i dagbogen: "Madam meget høflig skiønt jeg vilde bort".

Da H.C. Andersen i maj 1826 flytter med rektor Meisling til Helsingør skriver fru Henneberg et stambogsblad til H.C. Andersen.
 

Foto: Lars Bjørnsten Odense