|
Før H.C. Andersen kom
til Helsingør gik han på
latinskolen i Slagelse.
Læs om skolegangen i
Slagelse her !
H.C. Andersens situation forværredes , da han i 1825 blev indlogeret hos rektor Simon Meisling. H.C. Andersen flyttede fra Slagelse til Helsingør sammen med Meisling-familien , men de nye og livligere omgivelser forberede ikke Hans Christians skolegang
bl.a. fik han dårlige karakterer, hvilket kan ses af karakterbogen nedenfor . Dette betød en
deroute for H.C. Andersen og netop digtet " Det døende barn " blev til i hans værste tid i Helsingør.
H.C. Andersen, som i
1826-27 gik i byens
latinskole, kaldte
Helsingør for "lille
København", og det var
også ham, der, efter at
have set idyllen ved
Gurre, udbrød: "Jeg tror
der er skjønnest i
Danmark".
Billede: Helsingør
ca. 1830
Andersen
havde under sin skoletid
flere gange beskæftiget
sig med litterære og
bidraget med litterære
skrifter og oplæsning
bl.a. for
Kommandørkaptajn Peter
Frederik Wulff på
Amalienborg. Dette
skete, selvom der i
ansøgningen til kongen
om Andersens uddannelse
stod, at der var et
begrundet håb om, at den
unge Andersen gennem
videnskabelig dannelse
vil komme væk fra de
litterære afveje og
sandsynligvis blive en
nyttig borger. H.C.
Andersen gik sine egne
veje og rettede sig ikke
efter dette og hans
litterære værker og
digte udviklede sig i
det skjulte. Måske har Meislings hårde metoder
og tryk avlet et modtryk
hos Andersen, som er
kommet til udtryk i hans
litterære værker i
skoleperioden
og efterfølgende. Det
blev til ca. 50 digte i
årene 1822-1825 og han
var i det skjulte styret
af ”Rimdjævelen” som
Andersens kaldte det.
Det mest kendte digt fra
perioden er
”Det døende
Barn” .
Udsnit af brev fra
H.C. Andersen til Jonas
Collin. 4. august 1825.
I
1827 stoppede Andersen
på latinskolen i
Helsingør. Han havde
gennem længere tid og i
et brev til bl.a. Jonas
Collin og Christian
Høegh-Guldberg i Odense
klaget sin nød over
forholdene på skolen.
Situationen blev mere og
mere desperat for
Andersen og hver gang
fik han at vide, at der
ikke kunne gøres nogen
undtagelse i forhold til
hans fortsatte skolegang
i Helsingør.
Samtidig
med at Andersen var
ulykkelig over
situationen gik rektor
Simon Meisling mere
og mere i forfald,
lugtede, vaskede sig
aldrig, drak og
ægteskabet med hustruen
gik meget dårligt. Alt
dette skrev Andersen om
i lange breve til bl.a.
Collin. Først da en ny
lærer, der underviste i
hebraisk Christian Werliin , på skolen i
foråret 1827 personligt
henvendte sig til Jonas
Collin og fortalte om
uhyrlighederne og om de
hårdhændende pædagogiske
metoder og om Meisling
deroute skete der et
skred. Meisling fik
besked om at Andersens
flyttede til Købehavn.
Der var lejet et værelse
til Andersen på 3. sal i
Vingaardsstræde 131,
nuværende nr.6, hvor
Andersen de næste 1,5 år
fik privatlærer
cand.theol. Ludvig Chr.
Müller som lærer. Kosten
kunne Andersen få
hos Collin i Bredgade,
Wulff på Amalienborg
eller hos andre på
skift.
Meisling ægteskab
blev opløst og han endte
som alkoholiker i
Helsingør. Simon
Meisling døde i 1856. |
