H.C. Andersens fritid i Slagelse

 

 

Et af H.C. Andersens udflugtsmål: Hvilehøj ved Slagelse. Foto Lars Bjørnsten 2005

 

 

H.C. Andersens sparsomme fritid i Slagelse, men han gik på Slagelse Latinskole,  blev brugt til besøg hos vennerne og til at se omegnen af Slagelse.

 

 

Slagelse dramatiske selskab

En af H.C. Andersens store fornøjelser var at gå i teatret.

"Hver 14te Dag var der Comedie af det dramatiske Selskab, Scenen var i et Baghuus, hvor der før havde været Stald; en lille Jernlysekrone hang med Tællelys under Loftet, de dryppede slemt, saa at der altid, under den, var en aaben Plads, om ellers Huset var nok saa propfuldt. - Paa Fortæppet var malet et Springvand, hvor Straalen stod lige op af Souffleurhullet. - Til Gade Decoration havde Maleren givet Slagelse Torv, saa man i ethver Stykke fandt Scenen der. Skov Decorationen var malet paa den bageste Væg, der ofte bragte stor Forlegenhed; saaledes havde man anskaffet sig en ny, praktikabel Maane, men det var ikke muelig at anbringe den anderledes, end foran Trætoppene paa Bagteppet.

Til Generalprøven fik hvert Medlem to Billetter til sine Tyende, desuden bekom Skoledesciplene fri Adgang, thi Directionen vilde have fuldt Huus for at de Spillende kunde vænnes til at træde frem for en Mængde. Der var da en Masse Tjenestepiger og Drengene. I Orkestret spillede en gammel Gartner og to Svende derfra Byen, og sædvanlig kun Molynasky, som Drengene trampede Tacten til."

 

 

 Antvorskov Slot

Når H.C. Andersen var nedtrykt gik han ture i omegnen:
"Ene gjorde jeg tidt om Sommer-Aftenerne smaae Vandringer til Antvortskou Slot, kun een Fløi stod endnu deraf. Muurbrokker laae mellem de høie Nelder, her sad jeg tidt i Maaneskin og blev bange for, at Munkene skulde komme og spøge, thi jeg var meget overtroisk".

Antvorskov slot. På H.C. Andersens tid var nedrivningen begyndt og i årene 1810 til 1814 var der et stenbrud af nord- og vestfløjen, mens østfløjen blev revet ned i 1858 af købmand Hans Henrik Schou, som havde købt slotsparcellen, og ville opføre en villa på stedet. Tilbage findes ruiner af nogle middelalderlige huse, men intet af selve klosterbygningen eller kongeslottet.

 

 Hvilehøj  

 Paa den anden Side af Byen var "Hvilehøi", hvor Sagnet fortalte "hellig Anders" vaagnede op, efter at være falden i Søvn i Joppe ved Jerusalem. Paa Høien stod et Trækors med Kristus Billedet paa. Dette havde mig et fremmed, et catholsk Udseende, jeg spadserede derfor tidt herud, saae ud over Beltet til Fyen, og havde mange underlige Tanker om min Fremtid, om Livet og Verden.

Mindst tænkte jeg da, at Gjengangeren Herts flere Aar derefter  skulde spotteviis opkalde mig efter Helgenen med Navnet "hellig Andersen", men han kjendte mig ikke bedre, end jeg kjendte den salig Sognepræst Anders."