H. C. Andersens første møde arvestorhertugen på Ettersburg

Den 24. juni 1844 mødte den unge arvestorhertug og senere storhertug Carl Alexander von Sachsen-Weimar Eisenach Hans Christian Andersen for første gang hinanden i på jagtslottet Ettersburg nord for Weimar. Der opstod et tæt og nært forhold de to unge imellem og H.C. Andersen besøgte flere gange Ettersburg og blev i sit liv tæt forbundet til stedet.  

At Andersen virkelig holdt af stedet og den afslappede form der var i Tyskland, Weimar og i Ettersburg fremgår af hans dagbog fra den 24. juni 1847 fra hans ophold i London udtalte i en dialog med Charles Dickens , at England  »Det er Frihedens Land, hvor man døer af Etikette, o saa priser jeg mit lille Ettersburg!«

Schloss Ettersburg og Schlosspark

Slottet Ettersburg og parken , som H.C. Andersen yndede at komme til og i ligger i 474 meters højde i et skovområde ved landsbyen Ettersberg. Et jagtslot for hertug Wilhelm Ernst von Sachsen-Weimar. Slottet blev bygget i 1706 og senere ombygget af  hans efterfølger Ernst August til sin nuværende form i 1728-1740. Slottet er nu lukket og under en stor ombygning hvor der fremover skal være en forvaltning og gymnasium.

Det står hen i det uvisse om der efter den fgennemgribende renovering og ombygning vil være adgang til slottet eller om der er noget tilbage af de oprindelige slot udover ydermurene. Ved et besøg på stedet den 19. oktober 2006 har jeg fotograferet slottet og parken. Det var svært at finde spor efter H.CAndersen i 2006 selvom man let kunne få fornemmelse af den stohed og prægtighed , der havde været på slottet.

Oplysningerne nedenfor stammer for det meste fra hans dagbøger og derudover findes en del breve, der også kan være med til at belyse opholdet på Ettersburg og i Weimar. 

Lars Bjørnsten

1844

H.C. Andersens første rejse til Weimar foregik med diligence / postvogn var og med ankomst 24. juni 1844 og afrejse den 1. juli 1844. Han indlogerede sig på Hotel Zur Erbprinzen. Der blev foretaget udflugter til Ettersburg slot den 26. juni og 28. juni 1844. Han havde følgende kontakter i Weimar  Storhertug Carl Friedrich af Sacsen-Weimar-Eisenach, Arvestorhertug Carl Alexander, Carl Olivier von Beaulieu-Marconnay, Fr. von Müller

Onsdag den 26.6.1844

Kørt til Ettersburg med kansler Fr. von Müller, præsenteret for arvestorhertug Carl Alexander.

"..... Kjørt ud til Ettersburg med Kansler Müller og Fru Grosz der gav os hver en smuk Bouquet; vi fik et Aftrædelses Værelse i en Fløi hvor hele Gangen var med Hjorte Gevierer! I Forstuen kom Arvehertugen, en ung 26aarig Mand med smuk Figur, jeg kjendte ham ikke, man sagde mig ikke hvem han var men jeg anede det; han sagde mig nogle venlige Ord at det glædede ham at kjende mig! I et Værelse med Roccoco traf jeg Frøken Ziegesar med hvem jeg ifjor var i Loge i Frankfurt.

— Nu kom Arvehertugen han præsenterede mig for sin Kone, en Datter af den afdøde Konge af Holland; hun sagde mig nogle venlige Ord og nu ved Taffelet bød Hertugen mig tage Plads ved hendes Side, de underholdt sig særdeles med mig; vi gik derpaa alle udenfor Slottet hvor der var en Folkefest, der klattredes paa Mat de Cocagne, og dandsedes under en blomstrende Lind, Arvehertugen og hans Cavaleer dandsede, vilde ogsaa have jeg skulde, men jeg sagde naturligviis Nei!

— Nu førte den unge Hertug mig  alene, (Eckermann var med) til et Sted i Haven hvor Göthe havde spillet i det Frie, og hvor alle Weimars berømte Mænd havde skrevet deres Navn, een Side af Træet var beklædt med Bark, der begyndte at voxe fast, Lynilden havde her slaaet ned, Jupiter havde ogsaa vilde skrive sit Navn. Derpaa gik vi til et smukt Bøgetræ og rundt om Haven; det var koldt Efteraars Veir, vi saae til Harzen, Alt havde en skotsk Charactter. Den unge Hertug var høist elskværdig, jeg kunde vælge ham til min Ven, var han ikke en Hertug! han læste høit Det har Zombien gjort vi gik fortroligt over en Time og  talte. I Slottet selv læste jeg Eventyr, blev beundret; saa gik vi ud til Linden der var behængt med brogede Løgter, der dandsedes! siden spiistes til Aften. Jeg elsker ret den unge Hertug, han er den første af alle Prindser der ret har tiltalt mig, som jeg ønsker ikke var en Prinds, eller at ogsaa jeg var  det. Klokken 11½ kjørte vi hjem til Weimar."

Fredag den 28. juni 1844 var H.C. Andersen igen på besøg på slot Ettersburg.

".......Nu kjørte vi til Ettersburg; hvor de har en Journal, hvortil leveres Bidrag og imellem oplæses; Fru Gross Amalie Winter læste en Liebesgeschichte Arvehertugen en Novelle, rimeligviis af ham selv; jeg følte mig syg og var ved at kaste op, det var en Qval og det fik aldrig Ende; jeg læste Prindsessen paa Ærten, Kejserens nye Klæder og Idas Blomster men var ganske syg. Arvehertugen vilde at jeg skulde blive i Weimar længer; trykkede længe og fast min Haand, sagde han var min Ven og at han haabede engang i Fremtiden at kunde vise det! hans Gemalinde bad mig ogsaa komme igjen til Weimar og ikke glemme dem; ligesaa den unge Grevinde.....Jeg var ordenlig blød om Hjertet. Fik en Green af Lindetræet og
rullede Hjem......."

Carl Alexander August Johann von Sachsen-Weimar-Eisenach

* 24. Juni 1818 i Weimar; † 5. Januar 1901. Storhertug von Sachsen-Weimar-Eisenach. Søn af Carl Friedrich Sachsen-Weimar-Eisenach og zardatteren Maria Pawlowna.

 I 1842 gift med den nederlandske kongedatter Sophie (* 8. April 1824; † 23. März 1897).
 

1846

Andersen var på sit andet besøg på Ettersburg fra den 20.-25. august 1846 hos arvestorhertug Carl Alexander. H.C. Andersen skriver i sin dagbog om dagene på Ettersburg:
 

"Torsdag 20. Sendt Brev til Collin og Fru Hank. Besøgt Schöll og Eckermann; Arvestorhertugen har alt i Dag ladet høre om jeg var i Byen! Kjørt med Maltitz til Ettersburg, her er en Sal og et smukt Værelse for mig, med Roccoco-Meubler;
Arvestorhertugen kom fra Ridetour, faldt Maltitz om Halsen og derpaa mig, jeg troer rigtig nok han fik Omfavnelse for at jeg kunde faae en. Til Taffels. — Have Anlæget
smukt! — Om Aftenen fulgte Arvestorhertugen mig Arm i Arm over Slotsgaarden til mit Værelse kyssede mig kjærlig, bad mig altid have sig kjær, skjøndt han kun var et almindeligt Menneske, bad mig blive hos sig i Vinter!

Fra det indre af slottet Ettersburg. Engang en prægtig sal med buster og smukke udsmykninger på vægge og i loft.  Foto Lars Bjørnsten 2006

— Jeg Ulykkelige har ved alt dette Følelsen af, denne store Kjærlighed kan ikke vedblive.

Sov ind med veemodige glade Følelser, at jeg var Gjæst paa den fremmede Fyrstes Slot, elsket af ham; Laqueierne kalde mig: gnädiger Herr! det er et Eventyr.

 

Fredag 21. Koldt, Regnveir. Dovnet; til Middag var Schöll her og Fru Gross; Schöll læste om Aftenen en aristophanisk Comedie Philoktét, der spiller her paa Ettersburg;
Chorene fortræffelige; om Aftenen kom Arvestorhertugen over til mig paa mit Værelse og vi sad og sladdrede til over Midnat. —

 

Slotsparken ved Ettersburg. Beliggende ved landsbyen Ettersberg. Lidt  nord for Weimar.

Foto: Lars Bjørnsten 19. oktober 2006

Løverdag 22 En ung Fætter af Hertugen er kommet, dennes Ledsager er een af Jesuitterne i Rom opdraget Hr Pilati; med ham, Hertugen og Fætter i een Vogn kjørte vi ud i Parken og tog Frokost der, gik hjem gjennem Skoven. Hertugen
har ganske mod den stakkels Jesuit, der er Venligheden selv og idelig besøger mig. — Om Aftnen læste jeg Begyndelsen af nur ein Geiger. Frorieps vare her. — Arvestorhertugen fulgte Fætteren til Sengs, men kom siden, da jeg var halv afklædt over til mig og vi sladdrede, men i det forreste Værelse, for ei at være Hr Pilat saa nær. — Frorieps her om Aftenen.

Søndag 23. Solskin, spadseret ud at see Harzbjergene. Besøg af Hr Pilati, vi talte om Religion; vor Tale snoede sig smidigt om hinanden. Han og hans Prinds afreist. — Nu faaer jeg en Byld igjen paa samme sted som i Rom; — Gik med Arvestorhertugen i Skoven, paa en Bænk der talte vi meget og længe; han læste to Digte for mig han havde skrevet; bad mig gjøre mit til at Weimar blev hæderligt nævnet; bad mig altid holde lidt af ham; vi kom ind i Politik og han var meget billig; roeste Auerbach fordi han saa frit udtalte sig for ham; beklagede, hvorledes næsten Alle talte ham efter Munden. Arm i Arm gik vi til Slottet.

 

Mandag 24. Kjørt i Vogn med Arvestorhertugen ned til Weimar, Alle hilste og gjorde Front; steeg af i Erbprinds; han lod sin Vogn blive til jeg kaldtes til Belvedere;

Rokokoslottet Belvedere og den smukke park ligger ca. 5. km syd for Weimar på et højdepunkt.

henimod 3 kom en Husar med Indbydelsen og jeg foer afsted i Pragt og Herlighed, men ikke glad; Storhertuginden tog meget naadig mod mig, »velkommen til os!« sagde hun. Jeg saae igjen Beaulli[e]u; han kjørte med mig til sit Huus; hjertelig,
velsignet og dog følte jeg han havde ønsket jeg var gaaet til Spanien, kommet senere paa Aaret, gik med ham til Fru Gross hvor jeg forkjølet mig i Haven; kjørte alene i Hertugens Vogn til Ettersburg; ondt og svullen i Lysken, det unge hertugelige Par kom og vi vare sammen, han fulgte mig som sædvanlig til mit Værelse og vi sladdre[de] sammen.Brev fra Eduard der skriver min Biographie reent jeg følte ordenlig Skam derved. — Fra Lorck Bøger til Gjennemlæsning.

Tirsdag 25. Ondt i Bylden og Svulsten; ret i daarlig Humeur! spadseret op til Lysthuset i Skoven. Musik klang fra Slotsgaarden; pakket ind. Bylden gaaet op. — Spiist Frokost med den unge Hertuginde, der var nydelig og sagde at vi oftere i denne Verden samledes paa Ettersburg. Grev Beust arangerede en Droske, jeg foer med mit Tøi til Staden, gav 2 preusisk Daler Drikkepenge, som ærgrede mig, som forlidt for de 5 Dage og 1 Daler til Kuds[ken] som kjørte mig ind, det var formeget. Kjørte med Arvestorhertugen til Belvedere og sagde ham, at jeg vilde til Danmark, naar han med Kongen af Holland reiste til Slessien, han vilde overtale mig at blive [til] Festen for .

Monumentet for Johann Gottfried von Herder i Weimar. * 25.08.1744, Mohrungen / Ostpreußen † 18.12.1803, Weimar.

Ved Taffelet, som vi sad, kom Storhertugen, saa vi maatte reise os og tage mod ham. Storhertuginden i høieste Grad opmærksom mod mig.Spadseret Arm i Arm, fortrolig med Arvestorhertugen, vi udtalte os ret. — Spadseret senere med Storhertuginden i Haven; var paa Taarnet med Arvestorhertugen; maatte blive der til Thee, hvor den gamle Hertug var meget snaksom og særdeles venlig, man lod mig kjøre hjem fra Slottet, hvor jeg fløttet ind til Beaullieu.

 

Andersen besøgte  fra 8. september - 11. september arvestorhertug Carl Alexander på Ettersburg.

Onsdag 8. Besøgt Schöll, Möller, Eckermann, fik et venskabeligt Brev fra Arvestorhertugen at han kom ind til Weimar mellem 1 og 2 om jeg da vilde kjøre ud og blive i det mindste til Søndag; paa Slottet fløi han mig om Halsen, kyssede mig, han kjørte, jeg sad ved Siden af ham, Vagten blev raabt ud, Trommerne gik, Folk hilsede paa Gader og Veie, paa Ettersburg førte han mig til mine Værelser, kyssede mig endnu engang, og bad mig være hjemme; — Eglofstein, Beaullieu & til Taffels. Arvestorhertuginden ønskede mig Velkommen; den lille Prinz kunde nu tale og havde seet Kunstberidere, som han stod paa eet Been efter. — Jeg har Værelse med Gobelinske Tapeter; Andromeda bundet til Klippen,

Udsmykning med gitre og stuk på lofterne fra det indre af Ettersburg 2006

Torsdag 9. Om Formiddagen ved Kaffebordet interessant Samtale, Frøken Klok vidste godt at rædde sig ud af det da Arvestorhertugen forlangte en Dom over sig og hun sagde at han havde jo selv sagt han var en Melodie uden Ord. — Kjørte om Middagen ind med Arvestorhertugen til Belvedere; de gamle Forældre toge hjertelig mod mig, Storhertugen forsikkrede at det var ikke Smiger, men Alvor, det gjorde ham ondt jeg vilde saa snart afsted, da vi kjørte mødte vi Frau Kirmes hun var gaaet for at see mig, sagde hun, kjørte med Arvestorh til Schütsenfest, vi steeg af Vognen
og gik ned i Vrimlen Alle hilsede; det er geneert at see Sligt, at Vagten kommer ud, Trommerne gaae, mig gaaer det slet ikke an, jeg veed ikke om jeg skal hilse eller ei. Da vi kjørte hjem var det koldt[,] Arvestorhertugen gav mig sin Kappe, »den har aldrig været om en Værdigere«, sagde han, og forkjølede sig. — Hjemme læste han høit af O Z. —

Fredag 10. Kjørt til Byen med Arvestorhertugen, han nødte mig til at sidde paa høiere Side, gjort Vesitter; hjemme stort Taffel; Brev fra Ingeborg Faderen, Gusta, Fru Balling. Indbydelse til Augustenburg. — Om Aftenen indbudt, med det unge Herskab at see Beriderne, jeg blev hjemme gik i Parken og saae mod Harzen der laae som en Taage, Aftenen var stille, jeg læste mit Fader vor. — Var angrebet.
Læste Digte. Arvestorhertuginden meget elskværdig, imorgen tager han paa Jagt men vil søge mig hos Beaulieu. Forkjølet.Arvestorhertuginden meget elskværdig. Aftenen gik smukt.

Løverdag 11. Kjørte ind til Weimar i Hertugens Vogn, gav for 3 Dage 2 Thaler i Drikkepenge og een Thaler til Kudsken; Brev fra Bang i London og fra Hartmann i Kjøbenhavn; fra Wolff i Jena, han er ikke hjemme imorgen, altsaa gaaer jeg paa Jernban[en] til Leipzig. Selskab her om Aftenen, Arvestorhertugen kom fra Jagt hiin Side Jena, lod sig mælde om jeg kunde modtage ham; Beaulieu blev ærgerlig over Besøget, jeg derved forlegen. Arvestorhertugen sagde, han vilde komme imorgen paa Jernbanen og sige mig...
 

H.C. Andersen besøgte Ettersburg torsdag den 3. juni 1852 om aftenen. Desuden skulle han have været til middag på slottet fredag den 4. juni, men det blev afslået da Andersen ikke var hjemme, da invitationen kom. Mandag den 7. juni fik HCA atter en invitation til middag på Ettersburg til den 8. juni

Torsdag 3 [Juni]. Brev fra Fru Serre. — Noget nerveus. Generalen reist. Klokken 7 om Aftenen kom Postvogn efter mig til Ettersburg, der var alle Herskaberne, de sad om et Bord og den ene efter den anden tilraabte mig god Aften da jeg traadte ind. Jeg fik Plads mellem Storhertugen og Storhertuginden, (læste Historien om en Moder). Prindsessen af Preusen sagde mig at naar hun [var] sørgmodig læste hun Trøst i mine Eventyr. Prindsen af Preusen bad mig besøge dem i Koblens. — Prindsen af Meyningen en ung behagelig  Person. — Der var en preusisk Officeer, som havde været fange i Spanien, skulde skydes, men fik Lov at kaste Terninger med en anden om sit Liv. — Prindsessen af Meyningen og Frøken Köneritz talte jeg med. Arvestorhertugen sad ved Siden af mig ved Taffelet, fortalte at min Buste var opstillet her paa Slottet, alle berømte Mænd, som havde levet her paa Ettersburg kom der.

Måske  har her i salen på Ettersburg stået buster af alle berømte mænd. Om H.C. Andersens buste har været her vides ikke!   Foto: 2006

Prindsen af Preusen spurgte spøgende om ikke hans kom med, hvilket blev afslaaet, i Spøg. Storhertugen gabede og bad mig altid om Forladelse, det kom fra Maven, jeg talte saa interessant; han fortalte at han tidt hos den ringe Klasse saae Ansigter der behagede ham saa at han ønskede at det Hoved sad »auf dem Rumpf einen Edelmannes«, da vilde han have ham til Ven. — Kjørte hjem 10½. Hjemme traf jeg Beaulieu, der reiser Kl 4 imorgen tidlig til Hildesheim, sagde ham lev vel! kunde ikke sove.

Fredag 4. Sovet mindre godt. Klokken halv to kom Indbydelse til Ettersburg til Middag, Baulieu afviiste den, da jeg ikke var hjemme, saaledes kom jeg da Klokken 4 til Fru v. Schwendler hvor der var en Mængde for at høre mig. Lizst fik at høre »Skyggen«. — Fürstinde Witgenstein var ganske flammende i Henrykkelse. — Dr Froriep med Tante var der, Baron Maltitz & — Jeg blev meget angrebet, var ikke i Humeur for Afslaget til Middag paa Ettersburg; gik paa Posthuset, fandt Brev fra Fru Drevsen at Viggo ikke kunde reise den 5 te , ilde Humeur og ubestemt med min Reiseplan; ved Theatret mødte jeg Arvestorhertugen, han var meget venlig, han fulgte mig til min Dør, og jeg ham til Fru von Plötz. — Besøgt Fru Gross. Fru Beaullieu bad mig blive her til hen i Ugen og jeg var nærved at slaae til. Om Aftenen var Tallyrant her og senere kom Zedlitz Søster for at gjøre Bekjendtskab med den nye Svigerinde. — Foræret Marskal Ørsteds Portræt.

Mandag 7.......Brev fra Grev Beust med Indbydelse at spise imorgen paa Ettersburg. Indrettet den tydske Udgave af Agnete til Opførelse. Læst i Humboldts Ansichten der Natur. Læst om Formiddagen en Mængde Eventyr hos
Fru von Gross....

Slotshaven på Ettersburg en oktoberdag i 2006.

Måske var dette den del af haven hvor taflet blev holdt den 8. juni 1852.

Tirsdag 8. Fik fra Lorck tre trykte Exemplarer af » Fliedermütterchen«. I Formiddag læst 3 Eventyr hos Fru Kirmess, vi fik at spise og drikke. — Kjørte Klokken halv 4 med Schober (der reiser imorgen til Lifland) til Ettersburg; Beaulieu,
Kone og Bruden var med der ude var Prinds Georg af Preusen med to unge Grever, efter Taffelet sad vi i Haven, det var mig kjøligt og jeg maatte have Overtøi og Hat. — Spadserede til Træet hvor Göthe, Herder og Jupiter have skrevet deres Navne. — Paa Tilbageveien traf jeg den unge Prinds og Prindsesse de sad og spiiste til Aften. Han bad mig fortælle en Historie og da jeg havde fortalt om Svinedrengen,
bad han mig fortælle om Slaget ved Leipzig og om alte Fritz; 25 — havde han staaet mod Napoleon, saa var denne slaaetvsagde han! Der var megen Krigsaand i den lille Fyr.

Slot Ettersburg set fra slotsparken og mod nord. Måske er der Hartzbjergene, der kan skimtes i baggrunden, som H.C. Andersen skrev om i sin dagbog.

Kilde: http://de.wikipedia.org

Siden kom Arvestorhertugen, vi spadserede sammen. Harzbjergene laae tydeligt. Om Aftenen følte jeg mig ikke vel, men ved Læsningen blev det bedre. Jeg læste Skyggen, den syntes ikke at behage, derimod paa Opfordring af Prindsessen »Stoppenaalen«. — Jeg kom ud af mit Humeur. — Klokken var over 11 da jeg med Beaulieu kjørte og naaede Weimar Kl 12.

Hans Christian Andersen var på udflugt til Ettersburg både den 25 juni og den 26. juni 1856.

Onsdag 25 Spiist til Middag i Erbprinds; meget daarligt Veir. Kjørt med Walter Goethe ud til Ettersburg, hvor der var en Mængde samlede; Haven rundt om Slottet illumineret, Fyrværkeri, men først The dansant, da fransk Comedie: »Dieu vous bénisse«. — Salen smukt decoreret med Vaaben og Grønt. — Tog Afsked med Enkestorhertuginden; — (imorges et Par Ord fra Faderen Collin og Brev fra Jette Wulff i Vestindien og fra Spring i New York, som venter mig der, og tilbyder mig sit Huus.)

— Min Buste saae jeg paa Ettersborg i Galleriet mellem flere Buster. Storhertuginden havde en klar hvid Kjole besat med Seriner, de grønne Blade vare
fast i Kjolen. Blomsterne derimod fremspringende, som i Basreliefs, ligesaa Lilla Seriner paa Haaret blandet med Diamanter. En ung Dame var ganske hvid, med Kornblomster i Haaret og paa Brystet; det vilde kunde bæres med samme Skjønhed i et ringere Stof, her var alt nærved de fineste Spitser og Stoffer. — Een havde bladeformede Baand, med hvide Klokkeblomster i Haaret. — Andre vare saa oversaaede med Blomster, som var de selv en Bouquet for ikke at sige et Fastelavns Riis. Smukt saae Belysningen af Rødt og Blaat ud nede i Parken; der var Lamper i Form af store Tulipaner; — Klokken 11½ kjørte jeg hjem med Göethe og var
noget ængstelig for at vælte da vi ikke havde Løgter paa Vognen.

Torsdag 26. Min Mave daarlig! Regnveir! ingen Vesitter, skulde med Grev Beust til Ettersborg, først Klokken eet, saa forandredes det til 2, saa 3½, saa fire! — Kjørte da med ham og Schober derud. Reumont var der. Talte dansk med Arvestorhertugens Lærer, en Holstener. Storhertugen bad mig saa bestemt at blive der eller at komme igjen om kort Tid paa Hjemreisen, jeg undskyldte mig paa det Bedste han vedblev. Læste Jødepigen. Klokken henved 12 kom jeg hjem hele Huset tilsengs. Schobert talte om List at han ikke var nogen Velsignelse for Weimar og Hertugen; talte om Prindsessen der nu var udslettet i Rusland, uden Rang, uden
Formue. —

Fra Ettersburg Slot.

Udsmykning på kaminen i den store sal.

Fredag 27. Hvad Nyhed bringer denne Dag! Afreise! —

 

 

---

Breve:

Henvisninger til breve som H.C. Andersen har skrevet eller har modtaget, der relaterer til Ettersburg og Weimar. efter linket er der bragt en kort gengivelse af begyndelsen af brevet:

 Kilde: www.kb.dk  251006

• Brev nr. 308. Fra H.C.Andersen til Henriette Wulff.  

Augustenborg den 15 September 1844.

Det er nok paa Tiden at jeg begynder paa et Brev, De ryster nok alt længe med Hovedet fordi der intet kom, men jeg har hele Sommeren rystet Vingen, flagret fra - Hof til Hof! nu ryster De nok stærkere med Hovedet, men jeg har moret mig godt, jeg har følt indvendig Solskin medens det udenfor var graat og koldt! ja det har rigtignok været en Sommer denne sidste og det i Tydskland som i Danmark.

 

• Brev nr. 309. Fra Carl Alexander af Sachsen-Weimar-Eisenach til H.C.Andersen  

  Weimar den 10. Febr. 1845.

  Mein lieber Freund

  An einem unfreundlichen Morgen, als allerhand Unannehmlichkeiten auf mich einstürmten, erhielt ich Ihren Brief vom 20 Jan. Kurz darauf musste ich hinaus auf die Jagd. Ihren Brief hatte ich bei mir, sein Anblick schon hatte mich erfreut und mit Ungeduld erspähte ich den Augenblick wo ich allein sein würde um ihn zu öffnen und zu lesen.

   

• Brev nr. 330. Fra H.C. Andersen til Edvard Collin. 

Ettersburg 25 August 1846.

Min inderlig kjære Ven!

vel kommer mit Brev ikke afsted i Dag , men jeg maa dog skrive, udtale mig for Dem, langtborte fra trykke Dem til mit Hjerte, det kan De vel nok taale, det er kun i Virkeligheden De ikke holder af Sligt!

 

• Brev nr. 338. Fra H.C.Andersen til Arvestorhertug Carl Alexander af Sachsen-Weimar-Eisenach.

Kopenhagen 16 Marts 1848

Mein lieber, theurer Erbgrossherzog!

Ein ganzes Stück Weltgeschichte ist vor uns aufgerolt seit ich an Ihre Konigliche Hoheit geschrieben; die grossen Wellenschläge spülen auch gegen die danische Küste es ist eine ernste Zeit, mich dünkt dass in derselben es gar zu kleinlich ist von mir zu sprechen; indessen halte ich der unsichtbaren Faden in dem Schicksal der einzelnen Menschen und die der Völker fest;

 

• Brev nr. 344. Fra H.C.Andersen til Arvestorhertug Carl Alexander af Sachsen-Weimar-Eisenach.

Trollhätta in Schweden 18 [dvs. 5.-10.] Aug 1849

Mein lieber, theurer Erbgrossherzog!

Aus dem hoben Norden, von der Gränze Lappland komme ich eben her; im Früjahr verliess ich Dänmark, wo ich in dem kampfvollen Tagen zu keinen Nutzen war; ich habe Schweden bereist, bin oben in Dalkarlien gewesen wo kein Donner der Kanonen lautede, das glückliche, politisch-abgerundete Schweden, mit seinen sickreren Gränzen;

Foto: Hvor andet ikke er angivet er disse taget af Lars Bjørnsten 19. oktober 2006