H.C. Andersen skulle have været på Basnæs ca. 37 gange. Sammenlagt skulle opholdene i alt have varet i ca. 15 måneder.

 

 

Andersen havde et godt forhold til Basnæs frue, enkefru Henriette Scavenius og der er en stor brevveksling mellem H.C. Andersen og Henriette Scavenius. Desværre findes der ingen breve fra Henriette Scavenius til H.C. Andersen, men der er en righoldig samling af breve forfattet af H.C. Andersen

 

Henriette Scavenius (1819 -1898). Udsnit fra foto nedenfor.

 

 

 

Henriette Scavenius var født komtesse Molkte. Hun var gift med hofjægermester Jacob Brønnum Scavenius til Basnæs. Jacob Scavenius overtog godset af arvingerne til den tidligere ejer F.C. Fiedler , som var svigerfar til H.C. Andersens barndomsven Carl Bagger. Læs mere om Basnæs historie her!

 

 

Henriette Scavenius var datter af Otto Joakim Moltke fra herregården Espe. Han var broder til Gebhard Moltke-Hvidtfeldt til Glorup på Fyn. Se mere om herregården Glorup her!

Hofjægermesterinde Henriette Scavenius døde i 1898. Der var to børn i ægteskabet Lucie og Otto Scavenius. Datteren blev gift med  med Carl Castenskiold til Borreby.

 

H.C. Andersens værtinde på herregården Basnæs Henriette Scavenius med datteren Lucie.

 

Fotografi omkring 1860

 

 

 

H.C. Andersen første bekendtskab til Henriette Scavenius dateres til juni 1848, da havde Otto Joachim Moltke inviteret Andersen til et besøg på herregården Espe i perioden 20-22 juni 1848, og om dette besøg hedder det i dagbogen:

 

"...Onsdag 21. Spadseret lidt ned mod Stranden. Kjørt efter Bordet til Basnæs; gjennem Skjælskjør, der var Market, Solhede, Bøndernes Vadmels Kofter dunstede. En Dreie Indretning med Kaner og Heste. — Basnæs er opført fra ny i disse sidste Aar, seer ud, som et Slot fra Engeland, eller en gammel B[org,] to Taarne, en smuk Portal, Væ[relserne] malede pompeianske, hun førte [mig til] Manden. Det nydeligste
Hønsehuus, Væ[relse] for Hønsepigen, som for en Familie uden for Bondestanden. Et smukt Huus for Gartneren i Tyrolerstiil, Voldgrave rundt om, Udsigt til Beltet ud mod Falster. Her kom i Besøg Fru Oxholm født  Krog og Frøken Oxholm. Kjørt hjem, smuk Solnedgang, men stærk Kulde —.."

 

H.C. Andersen var en skarp iagttager og bl.a. indgår hønsehuset i eventyrene: Hønse-Grethes Familie, Portnerens Søn og Lygtemændene ere i Byen, sagde Mosekonen.

 

Det menes at sætningen fra dagbogen: "hun førte [mig til] Manden" fortæller at hun er Henriette Scavenius og Manden er hendes mand Jacob Scavenius. Der går 7 år før der igen er kontakt mellem Andersen og Henriette Scavenius og imellem tiden er hun blevet enke, da hendes mand døde i 1850.

 

 H.C. Andersen besøger Basnæs igen i juni 1855 og en store korrespondance mellem enkefru Henriette Scavenius og H.C. Andersen foregår i de næste årtier. H.C. Andersens sidste brev til Henriette Scavenius menes at være skrevet den 11. februar 1875.

 

Der hedder i dagbogen fra denne dag: Torsdag 11. Misfornøiet med det ene Vers i Digtet Odense, det er ganske vist taabligt af mig, men jeg skal altid plage mig selv. Sneeveir, 5 Grader Kulde. Sendt Brev til Fru Scavenius med Frøken Brandis s sid[st]e Bog: Gamle Jomfru Trægaards Erindringer. Jeg giver Spurvene hver Morgen  Brød ud i Gaarden....."

 

Den sidste kontakte mellem de to var den 2. maj 1875 hvor H. C. Andersen i sin dagbog noterer "Besøg af Fru Scavenius". Få måneder senere. den 4. august døde H.C. Andersen på Rolighed.

 

 

Nedenfor et uddrag af nogle af de mange breve som H.C. Andersen har skrevet  til Henriette Scavenius på Basnæs:

 

 

27. juni 1855: ".... Tak for de smukke dage De forundte mig paa Deres deilige Gaard, jeg følte mig der saa vel, begyndte at blive hjemme og fornam at man gjerne saae mig.......Jeg tænker saaledes alt paa Gjensynet, og glæder mg derved ogsaa et kommende Aar at forundes et lidt længere Ophold paa det hyggelige, smukke Basnæs.........den kjære lille Otto, ligesom ogsaa hans Søster haaber jeg ikke glemme mig til vi mødes igjen, da skal jeg vistnok bringe dem begge en heel Pose fuld af Eventyr og Historier. Og nu lev vel! en lys og deilig Sommer i Hjemmet, Sundhed og Glæde!...."

 

7. april 1856: "..... Deres Naade var saa venlig at antyde den første Tid af Maaneden vilde mit Besøg falde meest beqvemt paa Basnæs, siden reiste De bort; jeg vilde ogsaa nogle Dage til Holsteinborg, Deres Naboes Gods og tillige besøge Stampes paa Nysø, dertil har jeg nu betænkt at tage Maimaaned, og vilde altsaa, dersom De kjære naadige Frue, er hjemme, og som jeg jo tør tro, venligt seer mig, begynde min Udflugt strax til Basnæs. Jeg tænkte at komme der den sidste April eller første Mai, men jeg vilde gjerne, om mueligt lidt betids vide Deres Naades Bestemmelse, om denne min Plan falder Dem ret, om De paa den Tid er hjemme; jeg tænker at Jernbanen da er færdig og ikke sandt, jeg har jo nærmere at kjøre fra Slagelse til Basnæs, end om jeg forlod Jernbanen ved Sorø. – Naar jeg nu har hørt fra Deres Naade, vil jeg tage nærmere Bestemmelse og skal da senere betids mælde Dagen jeg indtræffer, jeg glæder mig saa inderligt til at tale med Dem, see Dem og Deres i det smukke Hjem ved Havet...."

 

 

München 27. Juni 1860: "..Det var mig virkelig en Sorg, før Udreisen, at jeg ikke fik Dem at see, ikke samledes med Dem og Deres paa Glorup eller Basnæs. Jeg havde glædet mig dertil og var det blevet sagt mig at jeg for vist kunde have hilset paa Dem hos Deres Hr Broder paa Espe, da var jeg, fra Korsør flyvet derhen, men jeg fik at høre, De atter havde stødt Deres Fod og maatte da blive paa Basnæs. Grevinde Holstein var saa elskværdig at indbyde mig til Holsteinborg, men hendes Brev fik jeg i Sorø Dagen før jeg var rede paa at gaae til Hertugdømmerne, hvor jeg paa bestemt Dag alt havde mældt min Ankomst, hos gode Venner, jeg var ogsaa forstemt og opgav da den Glæde at komme til Holsteinborg, indtil jeg igjen, om Gud vil, vender tilbage. Tiden er ubestemt, det kan skee iaar og det kan skee først til adaare! Alt heroer paa hvorvidt jeg kan reise eller ikke reise i Italien; for Øieblikket tage Ingen for sin Fornøielse derhen. Gid dog snart Fred og Ro maatte bygge der..."

 

 

Kjøbenhavn den 7. October 1861:
 

Kjære Fru Scavenius!

Man har sagt mig at De var ikke vel! længe har jeg været svævende med at skrive eller ikke skrive, men hver Dag ligger det mig sværere paa Hjertet, jeg vilde saa gjerne have Brev fra Dem, høre hvorledes De har det, hvorledes Alt staaer til paa det hjemlige kjære Basnæs. Mine Tanker ere saa tidt derude, det Hjem hvor man med saa milde Øine see paa mig, hvor jeg har tilfulde Følelsen af at være en velkommen Gjest, slipper ikke af Tanken. Gid ret Guds Solskin lyse derind! paa Nysø er der nu mørkt og tungt, det er en svær Prøvelse saaledes at miste en kjær Datter der var Livligheden derinde; hvorledes mon de bære det? Vi vide Alle at hvad der skeer er Guds Villie og den er altid det bedste, men det er let at sige, men ikke saa let for den Prøvede strax at gjøre til sin faste Tanke og dog kun i den er Trøst og Beroligelse. Forrige Nytaarsdag skrev jeg paa Basnæs et lille Vers, som jeg tidt, naar mit Hjerte er tungt, har i Minde, og som jeg hvor det er mørkt og svært, har Trang til at udtale, Deres Naade husker det vist, det slutter –

Bed med Dit Fadervor
Om Kraft i Medgang og naar Hjertet lider.

Stræb i alt Godt og lad det saa staae til! –

I Verden skeer alene, hvad Gud vil! –

Paa Christinelund er det endnu ikke ganske godt, Jonna Stampe ligger tilsengs; hendes Moder og Fader ere hos hende. Jeg har det meget travlt med mine Arbeider, snart komme de seneste Eventyr og Historier ud, dem Deres Naade allerede kjender, men jeg tillader mig at sende disse, naar de ere trykte, enten til Dem eller Frøken Luzia! hils hende inderligt, hjerteligt! jeg fik hende slet ikke at see under mit korte Besøg paa Basnæs, hun er tilvisse en god, ædel Sjæl, saa barneung, Livet være hende rigt og velsignet! fra Herlufsholm har Deres Naade vist altid glade Breve, min flinke unge Ven der, vil tilvisse blive noget dygtigt, det er en  Glæde at tænke derpaa! hils ham fra mig!
Eftersommeren er saa smuk, Solen skinner saa varm, der maa endnu være grønt og blomstrende i Haven og i Skoven; jeg tænker mig Deres Naade og Miss Dunlop tidt vandre den friske Strandvei til Gran-Plantagen; nu er Skoven i sin gulnede Dragt, men deiligt er den dog i hver sin Skikkelse, fra Foraarets Grønne til den staaer med Rimfrostens Koralpragt. Jeg savner meget den gamle Collin, hver Dag var jeg vant til at besøge ham, komme der i Huset, nu er det tomt i de Stuer; til Foraaret skal Gaarden sælges og da bliver den rimeligviis brudt ned og en ny, en smukkere, men uden Minder for mig, løfter sig. Det er saa Tidens Gang. Gid at jeg snart maatte høre fra Deres Naade! vide hvorledes De Alle leve. Gud velsigne og bevare Dem og Deres.

 

Deres Naades

inderligt hengivne

H.C. Andersen

 

Kilde: www.andersen.sdu.dk /brevbase/index.html

 

Foto: Lars Bjørnsten Odense