Basnæs historie

På sjællands sydkyst, midt mellem Borreby og Holsteinborg, ligger herregården Basnæs. Den har en smuk beliggenhed ved en af de bugter, Østersøen danner, med det vide hav foran sig og til begge sider de smukke skovpartier, som giver hele egnen et varmt og venligt præg, og skaffer læ mod de fleste vinde.

I midten af det 15 århundrede oprettede ridder Ove Lunge her en hovedgård af to små bønderbyer Bastnæs ( Barsnæs) og Nybølle, som sandsynligvis for største delen har tilhørt hans hustru Maren Baske, gennem køb  eller pantsætning. Sønnen Tyge Lunge ejede gården efter dem, og ved hans enkes død gik den i arv til den ene af dennes fire døtre, Fru Karen Lunge, som var gift med Jesper Krafse, om hvem man ved, at han måtte føre proces for herredagen mod ærkedegnen i Roskilde, som påstod, at hr. Krafse, i hvis tid kong Frederik den Anden, året efter Ditmarskens erobring, gæstede borgen i hele fjorten dage med en del af sin hær, der lå i lejr på Gallemarken tæt ved en lille sø, som endnu til erindring kaldes Ditmarskersøen.

Kongen tog sit eget kvarter på gården, til ære for husets damer, men meningerne er delte om hvem det egentlig har været, der fængslede kongen, enten Jesper Krafses frue Kristine Bølle, eller broderen Eiler Krafses hustru Hilleborg Bille, eller den ugifte søster Karen Krafse, eller dem alle tre, som var unge og smukke. Dette var i året 1559. I 1566 druknede Jesper Krafse under Gulland i en stærk storm, som ødelagde næsten hele danske flåde. Han var orlogskaptajn på skibet ”Engelen” og befandt sig netop ombord på admiralskibet ”Hannibal”, da dette forgik, hvorved kun syv mand frelstes af den næsten tusind mand stærke besætning.. Hans eget skib sank også og kun 15 mand af dennes besætning kom levende derfra. Jesper Krafse havde ingen børn og enken beholdt derfor gården til sin død i 1604, da den tilfaldt brodersønnen Hans Krafse og efter ham hans eneste datter Margrethe Hansdatter Krafse, der blev gift med Otto Brahe til Næsbyholm og Tersløse.

Men da ægteskabet var barnløst gik gården i 1614 over til ejerindens to halvsøstre, Birgitte og Helvig Brahe, af hvilke den første blev gift med Frederik Reedz til Tygestrup og den anden med Falk Gjøe til Skjersøe. Men Helvigs part blev snart efter udlagt til en holstensk adelsmand Henrik von der Bisch, der igen solgte den til kong Christian den 4. , som afhændede den til Ridder Axel Arenfeld (Arenfeldt). Han købte kort efter Birgitte Reedz andel og samlede atter hele gården, hvis skæbne det har været, at den, oftere end nogen anden herregård i landet, er bleven sønderlemmet og skiftet ejere.

Axel Arenfeldt (Arenfeldt) var en højtbetroet og meget anset embedsmand under Christian den 4., han var kongens sekretær, rentemester, befalingsmand over Giske len i Norge, og omsider gesandt til Nederlandene. Han besad flere ejendomme og mageskiftede således, at han omsider afrundede Basnæs til en af de anseligste ejendomme på Sjælland, som den ved blev at være. Han nedrev gårdens gamle og forfaldne bygninger, og opførte fra 1629 til 1633 en pragtfuld grundmuret hovedbygning på tre etager, samt et stort tårn med kobbertækket spir. Lofterne var af kostbart, udskåret arbejde, med Arenfeldernes og Ulfeldernes malede og forgyldte våbenskjolde. Over kaminen i Riddersalen var Christian den 4’s brystbillede og Arenfeldernes stamtavler udhuggede i sandsten, og overalt i og på bygningen prangede sindbilleder og inskriptioner i forskellige sprog efter dens tids skik. Axel var i 1631 blevet trolovet med Corfitz Ulfelds tolvårige søster Marie Ulfeld, og i 1634, da hun var fjorten og et halvt år gammel, holdt han bryllup og førte sin unge hustru ind i sin prægtige borg. I 1638 opførte han et stort porttårn med beboelsesværelser, en vægtergang, med et kunstigt jerngalleri og øverst oppe i spiret en til alle sider åben kuppel. En vindeltrappe af hugne sandsten førte helt op igennem tårnet, og drejede sig om en åbning, hvorigennem man kunne hejse en spand af det køligste vand op fra brønden under tårnet. Han byggede dernæst et smukt kapel til gudstjeneste på gården, og omsider en kampestens lade, som var vidt berømt for sin størrelse.

Axel Arenfeldt † 1647 og Marie Jacobsdatter Ulfeldt † 1694

Axel Arenfeld havde syv børn. Ved hans død i 1647 arvede hans to sønner, Jacob og Jørgen Arenfeld, Basnæs i fællesskab, men da de mistede deres formue i krigen med Sverige og general Brangel i lang tid lå på gården med en betydelig troppestyrke, som plynrede og røvede hos bønderne og ødelagde gården, blev først i 1671 Jacob Urenfeld og derefter i 1676 Jørgen blev nød til at opgive deres parter, som blev solgt til statsråd Ove Ramel, der også købte Borreby efter Claus Daa og hans søster Fru Anna Ramel, enke efter kansleren Peder Reedz. Da Basnæs atter i 1685 blev ledigt ved dødsfald, solgte Ove Ramels enke , Mette Rosenkranz gården til admiral Christian Bjelke til Edelgave, som havde udmærket sig meget i søkrigen mod svenskerne, og navnlig i Slaget ved Køge Bugt år 1677. Bjelke samlede igen den adspredte gårds gods, fuldstændiggjorde Ladegården med en nordre og en søndre fløj, lod gravene rense og bekostede en smuk altertavle til kapellet. Han var berømt for sin styrke og fik da også sin død i året 1694, ved at forløfte sig på en stor sten.

Da hans enke (Vibeke Juel) giftede i 1701 giftede sig med generalløjtnant Gregers Juul (Juel), blev Basnæs solgt til statsråd Poul Eggers og han afhændede den atter i 1714 til general Laurence de Boysset der døde i 1728, hvorved Basnæs kom til hans søn oberstløjtnant Christian Frederik de Boysset. Denne solgte i 1746 gården til Grev Holstein-Holsteinborg, der i 1754 afhændede den til justitsråd Høyserich ( Johan Baltzer Höserich), denne året efter til forpagter Peder Mikkelsen Qvistgaard, og han igen 1756 generalløjtnant Grev Wedel-Jarlsberg, som boede på gården, da der den 5. august 1758 om natten udbrød en voldsom ildebrand i hovedbygningen. Greven lå syg af podagra og kunne ikke bevæge sig fra lejet, han ville være indebrændt midt i al sin pragt, hvis ikke en tro tjenestepige havde båret ham ud af det brændende hus på sine arme. Greven blev ked af sin ruin og solgte gården i 1764 til rig udbrænding. Oberst de Flavin, som straks efter igen solgte den til kancelliråd Peter Johansen Neergaard til Ringsted Kloster. Denne benyttede godsejernes daværende ret til at forflytte en del bønder fra Ringstedkloster til Basnæs, for at forbedre racen, hvilket også skulle lykkedes. Men desuagtet solgte han gården kort efter til amtsforvalter Hoffmann i Ringsted , der straks afhændede Basnæs til en landmand Brønstorph, som i 1770 solgte gård og gods til statsråd Lowson. Ved testamentet af 1777 oprettede denne mand ejendommen til et stamhus for sin søn Jens Lowson, men da denne boede i København og ikke forstod sig på landvæsenet, blev stamhuset atter solgt og substitueret ved en fideicommiskapital af 75.000 Rdl. Som indkom ved salget. Nu havde Basnæs i lidt over 100 år haft ikke færre en 21 ejere.

Den oprindelige portal på porthuset, efter tegning af L. A. Winstrup  1840

Conferentsråd Schütz, den nye ejer, var en meget dygtig mand. Han udnyttede bøndergårdene og udskiftede godset, hvorved velstanden tiltog. Resterne af den brændte Borg blev nedrevet, tillige med det store tårn, og en ny hovedbygning blev opført i en tarveligere stil efter den tids mode. Ejendommen steg ved disse forbedringer så meget i værdi, at ejeren i 1805 kunne sælge den til generaladjudant, kammerherre F.v. Blücher for 275.000 Rdl. Denne døde allerede i året 1806, og hans enke beholdt derefter gården indtil 1809, da hun solgte den for 340.000 Rdl. Til Justitsråd Fiedler, der døde i 1829. Enken og børnene beholdt Basnæs til 1838, da den blev købt af hofjægermester Jacob Brønnum Scavenius for 280.000 Rdl. Den nye ejer anvendte straks store summer på at ombygge hovedbygningen, hvilket var fuldendt i 1846. Han delte jorderne og opførte en udbyggergård, Transbygaarden, ophævede hoveriet imod en fast afgift af hver gård og ordnede godsets anliggender på bedste måde. Hans død på en udenlandsrejse i 1851 blev beklaget og hans enke er nu (red:1863) gårdens besidderinde.

Redaktionel tilføjelse: Jacob Brønnum Scavenius lod den gamle hovedbygning m.v. nedbryde også Axel Arenfeldts smukke Borggårdsport gik i løbet og lod nye bygninger opføre efter tegning af professor G.F. Hetsch, dog på de gamles plads. for hovedbygningen vedkommende med bibeholdelse af visse enkeltheder, således de to små tårne på vestgavlen og de gamle hvælvede kældere, der stammer fra Axel Arenfeldts bygning. Af resterne fra den nedrevne hovedbygning opførtes nybyggergården Transbygård, Toftebjerg og skovene tilhører siden 1907 Grev Eiler Moltke. Fra 1933-1952 er ejeren De Forenede Cichorietørrerier A/S og fra 1952 Basnæs Gods A/S.  /  lbj

Basnæs Gods og herregård

Det nuværende Basnæs ligger på samme sted, hvor de tidligere hovedbygninger havde været anlagte, nemlig på den ene side af en stor rund holm, der på den modsatte side er bevokset med store, gamle træer og omgivet med en bred grav. To kolossale stenbroer fører over graven, den ene til den rummelige, af gule sten nybyggede ladegård og den anden til haven. Hovedbygningen er beklædt med mørkerøde sten. Den indeholder en høj kælderetage, en hovedetage og en messaninetage. To lave ottekantede tårne ved den takkede gavl ud mod ladegården og et højt kreneret, fladt tårn ved den modsatte gavl giver bygningen et anseeligt udseende, hvortil en lille fremspringende toetages fløj bidrager, med åbne buer til gennemkørsel, og et stort fremspringende karnapvindue til det derværende bibliotek. Bygningerne opført efter tegning af professor Hetsch. Den er ikke i nogen bestemt stil, men tager sig godt ud og afgiver et smukt herresæde, der indvendig er indrettet og udsmykket efter nutidens fordringer og smag.

Haven er udstrakt med en blanding af gamle, store alleer og moderne parkanlæg, som til de tre sider danner en venlig ramme om hovedbygningen. En smuk gartner bolig i schweitzerstil, rummelige drivhuse samt er med band omgivet og i en smuk stil anlagt hus til fjæderkreaturer af alle slags, danne partier i haven, fra den har man en vid udsigt til det åbne hav og til de mange småskove, som mellem grønne enge og frodige marker strække sig langt i det fjerne, så Basnæs har omgivelser, der i venlighed overgår de fleste herregårdes og gør det til et behageligt opholdssted, ligesom det er en stor indbringende besiddelse.

G.H.

NB: Det vides ikke om forkortelsen G.H. er identisk med arkitekten Gustav Friederich Hetsch (28. september 1788 – 7. september 1864) som stod for den sidste store ombygning af Basnæs foretaget af Jacob Scavenius.  Gustav Hetsch var arkitekt med tysk afstamning og havde sit hovedvirke i Danmark, hvor han blev en ledende skikkelse i senklassicismen.

 Basnæs historie er gengivet i Illustreret Tidende Årgang 4, Nr. 173,  18/01-1863 , s. 129  og her på siden ændret fra gotisk skrift til nutidig skrift af undertegnede . Jeg tager forbehold overfor fejl m.m. Tak til Erik Petersen Skælskør for lån af billeder.

Lars Bjørnsten Odense

(Billederne er indsat)