|
Om "Mit livs
Eventyr"
På
sin 50 års
fødselsdag 2. april
1855 sluttede H.C.
Andersen sin
selvbiografi "Mit
Livs Eventyr". For
H.C. Andersen var
selve livet et
dejligt og godt
eventyr og han
finder i sit eget
liv en bekræftelse
på sin Guds førelse.
På opfordring fra
sin amerikanske
forlægger leverer
H.C. Andersen senere
en fortsættelse af
selvbiografien op
til og umiddelbart
efter
æresborgerfesten og
udnævnelsen i Odense
6. december 1867.
Mit
Liv er et smukt
Eventyr, saa rigt og
lyksaligt! Dette var
begyndelsen af
"Mit Livs Eventyr" og
H.C. Andersen slutter
sin selvbiografi med:
Hvad
jeg vilde og stræbte
at opnaae, er her
klarligt udtalt! Mit Livs
Eventyr indtil denne
Time ligger saaledes nu
oprullet for mig saa
rigt, saa smukt, saa
fortrøstende! -selv af
Ondt kom Godt, af Smerte
kom Glæde, en tankedyb
Digtning, ; jeg kunde
ikke digte den saa. Jeg
føler mig at være et
Lykkens; Barn! saa Mange
af min Tids Ædleste og
Bedste ere komne mig;
kjærligt og aabent imøde,
sjelden er min Tillid
til Mennesken ej bleven
skuffet! de bittre,
tunge Dage havde ogsaa i
sig Spiren til;
Velsignelse! hvad Uret
jeg troede at lide, hver
Haand, som greb; tungt
ind i min Udvikling,
bragte dog sit Gode. I vor
Fremskriden mod Gud
fordunster det Bittre og
Smerteo lige, det
Skjønne bliver tilbage,
man seer det som
Regnbuen paa den mørke
Sky. Menneskene dømme
mig mildt, som jeg l mit
Hjerte dømmer dem, og de
ville det! et Livs
Bekjendelser har for
alle Ædle og Gode en
Magt af Skriftemaalets
Hellig.; hed; trygt
giver jeg mig hen.
Aabent og tillidsfuldt,
som sad jeg iblandt
kjære Venner, har jeg
her fortalt mit Livs
Eventyr.
Kjøbenhavn,
den 2den
April 1855. 
|
