H.C. Andersens møde med København

H.C. Andersens møde med København

SKUESPILHUSET I KØBENHAVN

H.C. Andersen rejste i 1819 kun 14 år gammel alene til København og han ankom til hovedstaden den 6. september 1819. Andersen havde rejsepas og ikke mange penge med og håbede på, at uanmeldte besøg hos indflydelsesrige københavnere ville bringe ham penge og en kontakt til Det Kongelige Teater, så han kunne fuldføre sin drøm om at blive skuespiller evt. balletdanser eller sanger.

Han var på besøg hos digteren Just Mathias Thiele, hvor Hans Christian på en flot og indbydende måde reciterer digte og med sig selv i alle rollerne optræder han med en scene fra Adam Oehlenschlägers stykke ”Hagbarth og Signe”. Andre kulturpersonligheder fik også besøg, således opsøgte Andersen direktionen på Det Kongelige Teater herunder digteren Knud Lyne Rahbek, kammerherre Frederik Conrad von Holstein desuden danserinden Anna Margrethe Schall.

Anna Margrethe Schall

Andersen fortsatte sin besøg hos kendte københavnere og hans uanmeldte besøg i september 1819 under et middagsselskab hos den ledende synge-kapelmester Giuseppe Siboni på Det Kongelige Teater, hvor digteren Jens Baggesen og komponisten C.E.F. Weyse var på besøg, skulle vise sig at få en væsentlig betydning for H.C. Andersens fremtid. Under middagsselskabet optrådte Andersen med sang, drama og digte. Jens Baggesen var den i selskabet, der kunne se, at der var noget i den knægt og at der engang kun ”blive noget af ham”. Siboni ville sørge for en sanguddannelse af Hans Christians klare og lyse stemme. Dette blev dog aldrig til noget, da hans stemme senere gik i overgang. Komponisten C.E.F. Weyse indsamlede penge til Andersen og der blev aftalt en løbende udbetaling af det indsamlede beløb. Desuden skulle Andersens have undervisning i tysk og dannelse som forudsætning for at komme på Det Kongelige Teater.

Billede fra Jødefejden 1819 i København. Tegning af C.W. Eckersberg

På billedet ses de voldsomme pogromer d.v.s. voldelig forfølgelse af befolkningsgruppe her jøderne, som Andersen var vidne til da han ankom til København den 6. september.

Andersen har senere benyttet sine oplevelser med effekt i tragedieromanen "Kun en Spillemand"

Bakkehuset på Frederiksberg (nuværende Bakkehusmuseum) var bopæl for kunstnerne Kamma (født Heger) og Knud Lyne Rahbek og var centrum for dansk guldaldermiljø indenfor videnskab og kunst med bl.a. Adam Oehlenschläger, Grundtvig og Johannes Ewald. Andersen havde en klar formodning om, hvordan han skulle komme videre i livet og arbejdede på at skabe en god og tæt kontakt til det københavnske borgerskab samtidig med at han skulle lære at begå sig i såvel kunst- som kulturkredse.

Bogtrykker Iversen

Andersen mødte i efteråret 1819 den ledende solodanserinde på Det Kongelige Teater Anna Margrethe Schall i Bredgade og overrakte hende et brev med en anbefaling fra Bogtrykker Iversen i Odense, den senere udgiver af Fyens Stifts Avis (nuværende Fyens Stiftstidende) . HCA skriver om sit møde med Madam Schall bl.a. i Mit Livs Eventyr, at han demonstrerede sin sceniske færdigheder og optrådte med flotte dansetrin og sang. Andersen var meget interesseret i kulturlivet og hertil hørte besøg i forskellige teatre. Syngestykket ”Poul og Virginie” var det første teaterstykke Andersen så i København og så var det på hans elskede ”Det Kongelige Teater”. Andersen havde af sin moder hjemme i Odense fået at vide, at teatervejen var en lang og slidsom vej. Andersen gik på teatrets elevskole og blev på teatret forfulgt, ydmyget og mobbet af såvel lærere som elever. Han var beskrevet som en ”lang lømmel” og det gjorde, at han havde svært ved at holde styr på alle sine bevægelser. Dette betød, at han snart fik nogle mindre betydningsfulde og perifere roller, som statist på teatret. Han medvirkede i januar 1821 i Galeottis ballet ”Nina” og her optrådte han som statist med røde, lange strømper og tynde balletsko.

Det var hårde tider for fattige og ubemidlede i datidens samfund og således også for H.C. Andersen. Det gjaldt ikke alene Andersen daglige fornødenheder men også for hans karriere. København var på det tidspunkt præget af stor fattigdom og nød. Dette fik Hans Christian også at føle i året 1820-1821. efter sine forgæves forsøg på at komme ind på teatret var der blev lavvande i kassen og han gik derfor til Madam Hermansen, som han fulgtes med i postvognen fra Odense til København den 5-6 september 1819. Hun hjalp Andersen med husly og penge. Da Andersen ikke rigtig fandt lykken og alting gik ham imod havde han muligheden for at tage tilbage til Fyn eller at gå i lære i Købehavn.

Andersen fandt med Madam Hermansens hjælp et snedkerværksted i Borgergade i København, hvor han kunne komme i lære. Dette fik dog hurtigt en ende, da han på det groveste blev ydmyget og mobbet af de ansatte. Andersen måtte derfor leve af almisser og måtte bo under kummerlige forhold. Hos Madam Thorgesen i Ulkegade fik Andersen i 1,5 år et logi i et spisekammer uden vinduer og med meget lidt plads. Andersen måtte betale 20 rigsdaler om måneden for smalkost og logi.

Andersen kom senere i balletmester Dahlens hjem i Badstuestræde. Han fik som 15 årig i april 1821 en rolle som trold i Dahlens ballet ” Armida” I programmet til ”Armida” ses H.C. Andersens navn for første gang på tryk som ”Herr Andersen”. Efter hånden havde mange dog gennemskuet Andersens manglende talent og evner og samtidig skulkede han fra latinundervisningen

. I 1821 forsøger Andersen at få foretræde for Jonas Collin. Denne var tidligere på året af kongen blevet udnævnt til direktør for Det Kongelige Teater, men det ændrede ikke på en beslutning i 1822, da Det Kongelige Teaters direktion meddelte i et brev Andersen, at han var uønsket på elevskolen og skulle Andersen videre i sin karriere, så krævede det fremover hans aktive medvirken.

På Bakkehuset på Frederiksberg kom Andersen og læste op af sit nye skuespil ”Skovcapellet”. Kamma Rahbek var en af de få der kunne se, hvilke kvaliteter og muligheder der var hos Andersen. Hendes mand Knud Lyne Rahbek nærede ikke den samme holdning og kaldte H.C. Andersen ” Den gale Fyenbo. Selvom der var modstandere havde Andersen også sympatisører bl.a. ønskede digteren Adam Oehlenschlägers at høre Andersen læse op af ”Skovcapellet”. Desuden havde digteren B.S. Ingemann udtrykt stor sympati for Andersen og det samme havde mange af borgerskabets fruer og madammer. Kvinderne var generelt mere positive end deres mænd.

Andersen gav ikke op som dramatiker og sendte mange manuskripter til tragedier, komedier og syngespil til Det Kongelige Teaters direktion og arbejdede målrettet på sin karriere. Dog erkender Andersen i løbet af årene 1821-1822, at hans fremtid ikke ligger i sit sceniske talent og fremførelse af dette eller mangel på samme. Tværtimod ligger muligheder i selve skabelsen af dramatikken via digtningen. Det var netop for dette arbejde, at eftertiden påskønner H.C. Andersen. Desværre var det ikke så nemt at få den anerkendelse dengang Andersen levede.

H.C. Andersen får nu hjælp af Laura Tønder-Lund, som Andersen kendte fra sin konfirmation i Odense. Hun hjalp Andersen både med penge og med at få udarbejdet et læseligere eksemplar af fædrelandstragedien ”Røverne i Vissenbjerg i Fyen”. Desværre blev stykket afvist på Det Kongelige Teater, dog blev stykket i august 1822 optaget i tidsskriftet ”Harpen”. Andersen løb ”panden mod muren” hele tiden og sidst med stykket ”Alfsol” og derfor besluttede han sig for at udgive sin egen bog og var dermed på engang forfatter, forlægger, anmelder og distributør af bogen. Andersen fik via kontakt til tidsskrifter og kritikere og omtaler af det afviste stykke på teatret efterhånden sat pres på direktionen på Det Kongelige Teater. Dette pres bevirkede, at direktøren på Det Kongelige Teater Jonas Collin indstillede til Kong Frederik den 6., at man skulle sørge for H.C. Andersens videreuddannelse med fondsmidler. Dette skete bl.a. på baggrund af Knud Lyne Rahbek, som havde været en hård kritiker af Andersen, men pludselig ændrede holdning og nu erkendte at ”Alfsol” var et guldkorn og dermed var vejen banet for H.C. Andersen. Andersen skulle igennem en fri dannelsesproces og han tog imod tilbuddet om gratis skolegang, kost og logi.

Andersen begyndte sin skolegang i Slagelse Latinskole i slutningen af oktober 1822. Samtidig med påbegyndelsen af sin skolegang arbejdede Andersen med planer om udgivelse af bogen ”Ungdoms-Forsøg”. Bogen blev trykt og udgivet i 1822 og den blev ikke solgt udover dem der ved subskription havde sikret sig et eksemplar. Bogen er et eksempel på unge Andersens fantastiske evne til at iscenesætte sin kunst og sig selv i et gensidigt befrugtende forhold, hvor liv blev til skrift, og det skrevne omvendt var med til at præge og forme unge Andersen. Derfor var H.C. Andersens debutbog udstyret med forfatterpseudonymet ” Villiam Christian Walter”. Ungdoms-Forsøg består af tre dele:1. Den selvbiografiske prolog på vers. 2. Den historiske fortælling ”Gjenfærdet ved Palnatokes Grav”. 3. Tragedie i 5 akter ”Alfsol”. Andersens udgiver i 1829 sin debutroman ”Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829”.

Foto: Lars Bjørnsten Odense