H.C.Andersen Information

HOME-START

OP

 

 

 

 

 

H.C. Andersen:

 

"At rejse er at leve og at cykle i Odense"

 

Nej, dette er ikke et H.C. Andersen citat, da han aldrig har prøvet at cykle i Odense!! 

 

 

 

"At rejse er, at leve og at cykle i Odense" er et konstrueret citat, der bygger på  at cykle i Odense og det at Odense har fostret det berømte bysbarn og æresborger H.C. Andersen, som elskede at rejse ud i verden for at opleve den og for at hente inspiration til sine litterære værker. Citatet  er udsprunget i anledning af Odense's deltagelse i ved verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai i Kina . Her er Odenses tema om "spinning" eller cykling. Udstillingen er opbygget omkring  H.C. Andersens papirklip "Solhoved" og eventyrcitater.  Se mere om Odense deltagelse her! : Nedenstående er et kort historie om H.C. Andersen og hans forhold til samtidens og nuværende samfærdselsmidler.

 

 

Cyklismen i Odense, et eventyr!

Der var engang en stor provinsby ved navn Odense i Danmark og en eventyrdigter, der kom fra samme by. De to har har de ting til fælles, at de er verdensberømte. Dog på hver sin måde. H.C. Andersen ved at skrive bl.a. eventyr, romaner og rejseskildringer og byen Odense ved at være Danmarks Cykelby Nr. 1

Odense kaldes i folkemunde "Danmarks største Landsby" med ca. 200.000 indbyggere. En stor del af borgerne bor i forholdsvis lave huse og der er et udstrakt vejnet og ikke mindst et stort cykelnet.

        

Motiver fra Danmarks cyklistby Nr.1 Odense   Foto:Lars Bjørnsten

Kendetegnende i Odense er dog at hjulene ruller. Det har de altid gjort i dag og på H.C. Andersens tid. Hjulene har dog været forskellige. Idag er der tale om cykelhjul og tidligere var der tale om hjul til hestevogne.

Fælles for eventyret dengang og i dag er de mange oplevelser, som "hjulene" er med til at give. Dengang fik man oplevelserne ved at rejse med diligence, postvognen fra sted til sted udstyret med heste som trækkraft, i dag er det pedalkraft der anvendes for drive cyklen fremad.

Kniber det med hestekræfter på diligencen i gamle dage , så satte man et par okser foran vognen. I dag sætter vi gear på cyklen for at give større trækkraft  for at passere bakker og bjerge.

Set i et cykelperspektiv må man med sandhed sige at H.C. Andersen ville have den totale oplevelse ud af at køre, således har han i sin rejsebeskrivelse "En Digters Bazar" ofte givet udtryk for stemninger i omgivelserne, således som man også kan opleve på en cykel, hvis man cykler sig en tur ud i landskabet.  Her får man brug for alle sine sanser for nyde farverne, lydene, lugtene m.m. 

 

H.C. Andersen sørgede for på sine rejser særligt i Syden, at få en plads ovenpå vognen og som han forklarede sine medpassagerer, så havde han lejet denne plads for "Naturens skyld". På cykel har man selv overblikket og kan begive sig afsted enten for "naturens skyld" eller fordi man skal transporteres fra sted til sted.

 

H.C. Andersen var et meget nervøst menneske i forhold til nye ting, og som en uerfaren cyklist , der skal ud og køre de første gange ville han også være bange for at vælte med damptoget og brække arme og ben han skriver således:   "Maskinernes taktmæssige Gang og den udladte Damps Piben og Snøften forstærkede Indtrykket, og er man her, som sagt, for første Gang, da tænker man paa at vælte, brække Arme og Been, springe i Luften eller knuses ved at støde sammen med en anden Vognrække; men jeg troer, at det kun er første Gang, man tænker derpaa."  I dag begrænses farligheden ved at færdes på cykel ved at køre på et udstrakte net af cykelstier der bl.a. findes i Odense og ved at køre med cykelhjelm.

H.C. Andersen var bevidst om, at rejse-poesien skulle bevares også selvom man kørte hurtigt med damptog på jernbanen, som han siger, man kunne jo bare stå af på en station og se sig om indtil næste tog afgår. Sådan er det jo også i dag uanset om man kører i bil eller cykel, så gælder det om at stoppe op og se sig om bla. findes der masser af fine cykelture på Fyn , hvor man kan følge i H.C. Andersens fodspor og fornemme med sine sanser hvordan oplevelsen var i det forrige århundrede.

Links:

 

 

 


Copyright © 2002-2014     www.visithcandersen.dk