|
Dagbogen den 30 juli 1859 I forbindelse med sin Jyllandsrejse rejser H.C. Andersen fra Ålborg til Børglumkloster. H.C. Andersen opholder sig på Børglum Kloster i perioden 31 juli 1859 til den 10 august 1859 herunder er der udflugter til bl.a. Løkken , Rubjerg og Hjørring.
Løverdag 30. Et smukt Digt fra Secretairen Hein paa Nørre Wosborg. Besøgt Ferslev fra Basnæs han boer her hos sin Fader med Sangeren Ferslev. Sendt Brev til Ingemann. Klokken 3 seilede jeg med Pram over Limfjorden til Nørre Sundby. Rottbøll kom først Klokken fire, Tømmermester Blom var med, han gik iaften til Kjøbenhavn. Rottbøll og jeg kjørte i en aaben let Vogn, af god Landevei; det blæste en kold Vestenvind, saa at min Mave frøs; i Kroen blev jeg bedre pakket ind, langtborte øinedes Børglum Kloster, som ligger meget høit.
Det blev Aften, stille Veir og meget klart, forbi Vildmosen, over et Stykke Hede kom vi her Klokken 9 ½ ; det er en gammel mørk Gaard, der gjorde Indtryk som en stor Gjestgivergaard oppe paa St Gotthard, her var ganske den kolde friske Bjergluft og Nedblikket over Landet. Havet var at øine. Jeg fik et godt Værelse, hvor Biskop Kirkegaard har ligget og seet Spøgelser, en Skare Kaniker.
Børglum Kloster 2003.
H.C. Andersen skulle have boet på værelset på 1.sal.
Første vindue mod venstre fra hjørnet af bygningen .
Dagbogen den 31 juli 1859
 Søndag 31. -Børglum ligger høit; Gangen hvor jeg boer fører til Kirken, men Døren der er tilmuret; hørt Orgelklang og sang; spadseret paa Gruusbanken, Kirkegaarden og ind i Haven, der ikke er stor, følt mig en Deel nerveus, Vinden ligesom gik gjennem Nærvetraadene. -Opad Dagen blev det Regn, den fyger hen over Dalen, slaaer mod Ruderne, Vinden tuder og piber som om Efteraaret. Her er høit til Loftet, en snever lang Gang med svære Bjælker i Loftet og smaae Vindues Karme; jeg har fra mit Vindue Udsigt til Lykken, og da det er et Hjørne Værelse, seer jeg fra det andet Vindue Kirken hvor den støder op til Gaarden, den staaer saa øde i den Træløse Egn ved den store gjennem gravede Gruusbanke, som en dyb sandet Vei fører tæt forbi. Et Par Hyldetræer uden for Vinduerne, stort udstrakt, Læst for Familien, Regnveir; min Forkjølelse taget til og derfor Punsch paa Sengen.
Dagbogen den 1 august 1859
Mandag den Iste August. Ligget noget længe for at svede; det blæser, jeg har lidt ondt i Halsen; holdt mig temmelig inde. Raps- og Kornmarker rundt om, Qvæget staaer i Gruppe paa Marken. Læst Eventyr. Om Aftenen stærk Lyn Sendt Brev til Louise Lind og Faderen Collin.
Dagbogen den 2 august 1859 Tirsdag 2den August. Næsten Storm; efter Frokosten kjørt ned til »Lykken«, det er en Flekke, i Afstand næsten halv saa stor som Skjelskjør, nærmere mindre, da Gaderne ere meget brede og med dybt Sand; Husene have Tegltag og ere byggede heelt op til Klitterne; vi hørte Havet bruse; det er fleest fattige Folk som boe her. Baade og Smaafartøier vare trukne op paa Sandet, en Jagt laae udenfor den yderste Revne og reed ordentligt paa Søerne, den vippede saae man troede at see Kjølen. Hele Søen var ind imod Kysten langt ud kun knuste Brændinger, de hvide Bølger sloge efter hinanden, høit op paa Sandet, vi kjørte heelt ud over Løbet af Vandet fra Bølgerne, her var kun Sand, ingen Smaastene. et stort Vrag og et mindre. Hjemme til Middag var Præstens Enke her i Børglum Fru Brandt; Manden har været Præst paa St Croix og kjendt Jette Wulff og Christian Wulff, han tilbragte sin sidste Juleaften i deres Huus paa St Croix. Om Aftenen lavede jeg Skyggespil i Døren med et Lagen. Brev fra Byfogeden Hofmeyer i Skagen. Brev fra Etatsraad Tang.
Dagbogen den 3 august 1859 
Onsdag 3. Varm Luft, kold Blæst. Gaaet ind i Kirken der ligger op til Gaarden og har sit Klokketaarn, reist af Bjælker, ude paa Kirkegaarden. Her ligger den forrige Eier Justitsraad Hillerup. Her er en stor Begravelse for Familien Thura. I en Pille i den høiere Gang er en Steen hvori er udhugget en sovende Abe. Kirken er høi og har i Muren to indmurede Steen med Biskopper og Munkeskrift rundt om. Udenfor i Gaarden staae høie Lindetræer. Vi kjørte efter Frokost ud til Rubjerg Klitter, Vognen holdt ved et Bondehuus, vi gik over Marken ind i Tjørne, der voxte med grønne Bær, som blive gule, det var en heel Fiiltring at komme igjennem, nogle Klitter vare med Leerjord eller Mergel, de dannede Klinter, som ved Bovbjerg, andre vare næsten det nøgne hvide Sand, Vinden tog fat et Sted og Sandet stod i Veiret, saa at jeg troede at det var Røg. ~ Søen susede. Vi laae paa Klitterne. Saae en flygtende Hare da vi kom. Ingen Smaasteen fandtes. Rubjerg Kirke laae eensom under Klitterne.
- Efter Bordet fik jeg Besøg af en lille puklet Mand, det var den forrige Organist, H. Arnsbach, Søn af en Præst i Odense; Cantor til Børglum Kirke, den gamle Mand var gaaet over en Fjerdingsvei for at hilse paa mig; talte meget inteligent og havde læst alle mine samlede Skrifter. Jeg forærede ham Heftet med Waldemar Daae, ligesaa et gammelt Exemplar af Vignetter. Sønnen var Cantor i hans Sted og for denne, gik Broderen i Krig.
Dagbogen den 4 august 1859 Torsdag 4. Laae til Klokken ni i Dag, men Forkjølelsen vil ikke vige. Kjørt ud for at besøge Præstens Enke Fru Brandt, hun var ikke hjemme, kjørt om over Godsets Jorder, besøgt en Forvalter, seet en lille Have og Træ-Anlæg, Veiret graat, vexlende Regn, men varmt. Brev fra Fru Jette Collin og fra Pastor Svane.
 
|
Børglum Kloster 2003. |
Børglum Kloster ca. 1870. Kilde: Børglum Kloster |
Dagbogen den 5 august 1859
Fredag 5. Om Eftermiddagen Klokken tre kjørte vi ned til »Løkken«, det blæste lidt, flere Fiskebaade var ude; vi kjørte en Timestid langs Havet, Bølgerne sloge op mod Hestenes Fødder, saa at de bleve angest, Vandet sprøitede over os. -Vi kjørte derfra op til en Pottemager, jeg løb igjen til Klitterne og saae en Baad nærme sig Land, fik nu de Andre tilbage og vi saae Baaden sætte over Revlerne, det var som om den blev slugt af Havet; efter den anden Revle, syntes den at gaae tilbage, de roede med Aarerne og laae dog stille og nu kom en Sø og de foer mod Kysten, da Baaden stod fast, sprang de i Vandet og ved hver ny Bølges Hjælp trak de den høiere op; vi kjøbte elleve Markreler, efter Bordet, da jeg kom paa mit Værelse Kl: 8, saae jeg i Nordvest et Dampskib gaae nord paa. Klippet Blomster til en Heise Krands
Dagbogen den 6 august 1859 Løverdag 6 Meget forkjølet. I Dag skal være Reisegilde i Anledning af en Bygning ude paa Marken; inde skal dandses; en Træ-Lysekrone blev snedkret, jeg klistrede og pyntede den med flaggrende Papirs Strimler som Baand, var ogsaa nede at see Ballet aabnes; der var et lille Transperant med C R og M R, det var skjult med et hvidt Lommetørklæde til Herskabet kom, da blev det afsløret; ogsaa til Krandsen paa Bygningen havde jeg klippet Blomsterne. Fru Brandt her til Middag. Man bad mig meget at blive her, men jeg vil afsted imorgen over Hjøring til Frederikshavn. Pakket ind. Gik i Seng Klokken 10 og fik varm Grok.
Dagbogen den 7 august 1859  Søndag den 7. Jeg kom i en stærk Sveed, følte mig ganske hjertesyg; laae i eet Vand hele Natten; det haglede ned over mig, jeg var som i rusisk Dampbad. Dandsen varede til Morgenstunden og Tjeneren kom først paa min Stue halvni, jeg fik da noget tørt Tøi paa og kom i bedre Tilstand, bestemte at blive i Dag over, maaskee til Onsdag, da jeg var for angrebet af den Sveed. Brev fra Bille. Har igjen stærk Snue, som før og føler Luften kold; gaaer slet ikke ud i Dag. - God Viin til Middag, jeg lod Nøglen tale. Saae i Horizonten et Dampskib. Deilig Solnedgang. Rottbølls Søster Fru Uldall fra Frederikshavn, Søn, Datter og Svoger ere komne her.
Foto: Sengen , som H.C. Andersen overnattede i under sit besøg på Børglum. Kilde: Børglum Kloster
Dagbogen den 8 august 1859
Mandag 8. Sovet godt; meget varm, Hoste og Snue, min Næse ophovnet. Dampskib i Horizonten. Brev til Etatsraad Dahlstrøm. -Om Aftenen skrevet Enderiim. Smukt bIikstille Veir .
Dagbogen den 9 august 1859
Tirsdag 9. Stærk Storm; Søen vælter skumhvide Bølger, hele Kysten synes i hvidt Skum; det er som store hvide Slotte løftede sig paa den mørkeblaa Grund; Fru Brandt kom til Frokost, laan te os sin lukkede Vogn og jeg kjørte da til Lykken med Otilie Rottbøll, Frøken Sødring og Fru Uldahl. Vinden susede, som blevet Kjæmpe Lagen udfoldet i Blæsten; det var storartede Vingeslag, en udfolden af et Telt over hele Egnen; nede ved Lykken var hele Gaden i et Sandfog, smaa skarpe Stene pidskede i Ansigtet, vi gik om af Gyden, Føderne sank dybt ned i det fine bløde Sand og Sporet
forsvandt,
Solen
brændte tilbage fra Sandet, saa Luften blev heed,
man fornam en Stemning som i Africas Ørken; hvert Vindstød var stærk nok til at brydes med os, og man kunde ikke holde Øinene aabne; Klitterne røg, som var der Ild i dem, saaledes løftede Vinden det fine Sand. Bedre var det nærmære Havet, hvor man gik paa den nøgne Sand- , bund. Hele Havet var som eet stort Vandfald der styrtede mod Kysten, lange Bølger skumhvide skyllede over hinanden lige ude fra Horizonten, længst ude løftede de sig i Høide som de største Bygninger.
Vinden tudede, Søen rullede, Sandet fygede og hvert Secund skyllede Bølgerne op om de store Baade der vare dragne op paa Sandet og skyllede saa i selvgravede Leier tilbage igjen. De unge Mennesker løb med Barebeen ud i Brændingen, Damerne arbeidede sig op til Klitterne, jeg stod i Frakke og Kappe ved den aabne Strand. Stor Middag, Forpagter Meier og Kone, Mavesmerter, temmelig megen Viin nød jeg, ærgerlig derover.
Dagbogen den 10 august 1859 H.C. Andersen rejser fra Børglum for at rejse mod Skagen. Første stop er Hjørring, hvor han overnatter på Hotel du Nord. Onsdag 10. Efter Frokost 10½ kjørte Rottbøll mig (sin Søster og Søstersøn) til Hjørring; en lille krinklet By med Alee i Hovedgaden. Jeg tog ind i Hotel du Nord, aflagde Besøg hos Amtmand Jespersen, det var netop Fruens Fødselsdag, mange Dame Fremmede, jeg blev venlig modtaget og indbudt der til Middag, Broderens Enke fra Odense og Datter var der.Til Middag var en Doctor Hansen der; vi gik til »Anlæget«, der var særligt begunstiget af Chr VIII, Træerne staae godt og her var Skygge og Afvexling; to Plataner stode her med brede, frodige Blade. Vi kjørte op til en Veirmølle hvorfra vi saae Vesterhavet, solbelyst og blaat; et Dampskib gik tæt under Kysten nordpaa. Børglum laae paa Bjerghøiden. Her er meget varmt nede, det er som om jeg var kommet ind i Sommervarolen igjen, men Forkjølelsen vil ikke gaae. Besøg af en ung Holstener Cossel der eier her en Gaard A[a]strup; han var lykkelig ved at træffe mig her og havde hos mig i »OT « første Gang læst om de jydske Heder. Folk i Hjørring havde fortalt ham at jeg var her. Jeg vilde tidligt gaae tilsengs, da kom Verten ind og sagde mig at der til Aften af flere Damer og Herrer vilde blive bragt mig en Serenade. Jeg maatte altsaa blive oppe. Klokken halv ti omtrent kom Provst Diørup og Etatsraad Juul som Deputation at en Deel af Byens lndvaanere ønskede at bringe mig en Hilsen; jeg gik med ned i Haven, der var oplyst med couleurte Lamper, her stode Damer og Herrer i Kreds og sang en smuk Sang til mig; derpaa talte Provsten; det var en lang, hædrende Tale; om mine Eventyr som var læst i Keiserens Slot og i den fattige Stue: jeg takkede men var saa bevæget at Stemmen flere Gange slog over for mig. Siden kom ind paa mit VæreIse til mig Provst Diørup og Etatsraad Juul; den sidste havde været sammen med mig hos Fru Læssøe da jeg første Gang der læste O. T. - Glad i Sind.
Dagbogen den 29 september 1873 H.C. Andersen opholder sig i København og får af Hr. Møller fra U.S.A. der som dreng opholdte sig på Børglum Kloster. Mandag 29. Sov meget urolig. Veiret smukt. Besøg af en Hr Møller der kom fra Amerika[,] og som Dreng havde ophold[t] sig paa Børglumkloster[,] da jeg var der[,] en tre Uger siden. Han saa ung og blomstrende ud; han fortalte at langt inde i Amerika hvor man skulde tro de ikke kjendte Danmark, kjendte de H. C. Andersen. Brev fra Frøken Raasløv i Dresden. K jørt ud Kl 1. ud af Vesterport, Frederiksberg Alee, Bylovs Vei og ind af Nørreport. Ved min Bopæl, da jeg kom tilbage, traf jeg gamle Frøken Reimer som jeg overtalte til at gaae op med for at see min Leilighed, en Broder- eller 10 Søsterdatter var med. Eensom sidder jeg hver Aften.
Dagbogen den 8 maj 1874 H.C. Andersen opholder sig i København
Fredag 8 Følt mig nerveus og ilde, kun sovet lidt, kom ikke ud at gaae; først henimod Middag gik jeg til Torvet, tog en Vogn og kjørte til Fru Koch, hun havde ikke sagt mig at hun den Dag havde stort Selskab, det hun ikke pleier at have, jeg blev nerveus, afficeret, vilde hjem; jeg var ikke paaklædt til stort Selskab, jeg skjulte ikke min hele pinlige Stemning, det gjorde hende ondt saae jeg, hun var inderlig bedrøvet; »jeg burde have underrettet Dem der om!« sagde hun. Jeg satte mig ind i Peter Kochs Stue til de Alle kom. Det er jo kun Bøm, Alle De kjende! sagde Fru Koch. Ja det var Børn, nemlig Vilhelm Bissen med Kone, Octavius Hansen med Kone, Capitain Bruun med Kone født Rottbøll fra Børglum & Capitain er mig en Gaade, han er den eneste af Familien, jeg slet ikke har nogen Forestilling om, hvilken Natur han er, 30 eller hvilken Begavelse. Kom træt hjem.
Kilder: Boerglum Kloster. Foto: juli 2003 Lars Bjørnsten. Billede af HCA kilde: www.kb.dk, 02032002.
Links:
|
