Et spøgelse set på Børglum
Kloster 16. juli 2003 !
H.C.
Andersen og spøgelser
Nedenstående er et udpluk
fra diverse kilder om H.C. Andersens forhold
til spøgelser. Han var meget nervøs for de
unaturlige kræfter ligesom som han var
nervøs for ildebrand. Det er tydelig at
Andersen meget nemt kunne bringes ud af
fatningen ved diskussioner om religion,
natur og Gud. Skal han tro på det ene eller
andet. Dette kan man læse meget mere om i
f.eks bogen om "Andersen og Gud", som er
teologiske læsninger i H.C. Andersens
forfatterskab.
Bregentved
H.C. Andersen manglede i hvert fald ikke
fantasi, hvilket fremgår af bl.a. af hans
eventyr. Fantasien strakte så langt at han
troede på spøgelser. Det fortælles i 1930
af den for længst afdøde tjener Chr. Olsen
på Bregentved Slot på Sjælland, at han når
Andersen boede på Bregentved om sommeren, så
måtte tjenren have sin seng stående lige
udenfor H.C. Andersens soveværelse. Den
gamle digter var meget angst for spøgelser
på slottet, som han mente at se liste rundt
på det statelige , hvide slot med det
irgrønne kobbertag. Mange gange om natten
listede H.C. Andersen ud af sin seng for at
se om tjeneren og så var på sin vagt og det
var han. Således hedder det i Billedbladet
for 5.7.1968.
Holsteinborg
Holsteinborg ved Skælskør er også hjemsted
for mange spøgerier. En mand i
renæssance-dragt er set flere gange, og
dette er bl.a. beskrevet af H.C. Andersen i
et brev skrevet under et besøg på
herregården. H.C. Andersen boede i et af
værelserne i vestfløjen over porten og det
var her spøgerierne foregik. Efterfølgende
har flere andre benyttet disse værelser og
været udsat for spøgelser.
Dagbøgerne
H.C. Andersens omtale af spøgelser findes
bl.a. i hans dagbøger. I 1843 under en rejse
i bl.a. Frankrig besøgte han Paris og Place de la
Bastille i Paris og her personificerer han den
murede elefant, som et forstenet spøgelse
fra skrækkens natter dengang bastillien var
til. Så han så spøgelser mange steder.
Ifølge
dagbogen fra1861 diskuterede H.C. Andersen med B.S. Ingemann om
syner og åbenbaringer
og Andersen benægtede ikke eksistensen af
dem, men troede ikke på dem. Andersen
fortæller i dagbogen historien om en fugl, som kom da
storken drog bort og efter at den som en
pelikan havde slugt skillinger, tinsoldater
m. m. forvandlede til diamanter og
vidunderlige skatte, som han gav verdenen,
så kunne han ikke tro på syner og
åbenbaringer. Om natten tænkte H.C. Andersen
over sin såkaldte vantro og om et spøgelse
nu ville vise sig og
straffe ham med at skræmme, men
så han. Der er væsner
fra et højere sted end os . De vil ikke
kunne bringe død, kulde og gysen, men vil i
stedet bringe glæde og lys og den tanke
gjorde Andersen tryg igen.
I
juli 1862 var han på besøg på herregården
Lerchenborg ved Kalundborg på Sjælland ifg.
dagbogen var der middag besøg af en
præst Knudsen og hans
kone. Han har været missionær på Tranqvebar
og meget veltalende og belæst .Fra
første øjeblik diskuterede han og
først holdt han på
spøgelser
og opponerede mod H.C. Andersens tvivl og gav oplevede
eksempler. Senere kom han ind på religion og
"kastede" om sig med bibelsteder, som
eksempler på det ufejlbarlige. Han
forkastede fromme mænds udsagn og
videnskaben, hvor den ikke gav biblen
medhold. Andersen blev usikker og sagde at
han i Guds natur følte sig mere opbygget end
ved en dårlig prædiken. Præsten replicerede
med at sige: at naturen ikke prædiker
kristendom. H.C. Andersen følte sig nervøs
og ikke glad eller hyggelig ved den
overmodige mand (præsten).
I dagbogen for 1873 skriver H.C. Andersen om
sin rejse i Sverige med følgende udsagn
"...En stor Fugl fløi ud fra Træerne og
fløi tung hen
over mig. Sluseportene aabnedes med Tyngde;
Skibe med
Segl gik som
Spøgelser (i Canalen) hen over Engen...."
Børglum Kloster
I
1859 var H.C. Andersen på besøg på Børglum
Kloster han fik et godt værelse med udsigt
til Løkken. På værelset havde biskop Peter
Kierkegaard tidligere ligget og set spøgelser.
Bispen overnattede på klosteret i anledning
af en visitats. Han havde svært ved at falde
til ro og følte en underlig uro omkring sig
i værelset. Det fortælles at bispen blundede
hen, men vågnede kort tid efter og så til
sin store rædsel, at værelset var fyldt med
munke. De blegnede dog langsomt for til
sidst helt at forsvinde.
H.C. Andersen følte sig ikke sikker på
stedet og var nervøs. Måske havde han også
hørt nogle af de mange historier der er om
spøgelser på Børglum. Det gjorde det
selvfølgelig ikke bedre at det regnede, og
vinden suser og slår mod ruden. Andersen var
tydeligt nervøs om det var tanken om
spøgelserne eller andet vides ikke. Men
spøgelser findes på Børglum Kloster, se
billedet øverst på siden.
Glorup
Spøgelserne optræder igen i 1869, da
Andersen havde ophold på Glorup på Fyn Han
havde fået to store stuer i stueetagen.
Andersen fik en
særdeles storartet middag, Præsten
Bjerring var også på Glorup. Lidt over kl.
21 gik de hver til sit efter en del tale om
spøgelser.
Grev Leon ville aldrig sove i de nederste
værelser da der
hørtes underlige lyde. H.C. Andersen så godt efter
alle døre fik nøglerne ind på værelset og sov
så.
Kilder:
H.C. Andersens dagbøger
"Spøgelser og Sagn" fra danske slotte og
herregårde og Slotte Bind 1 +2. Gorm Bentzon
Billedbladet for 5.7.1968
Lars
Bjørnsten 5. august 2009
|