Et spøgelse set på Børglum Kloster 16. juli 2003 !

H.C. Andersen og spøgelser

Nedenstående er et udpluk fra diverse kilder om H.C. Andersens forhold til spøgelser. Han var meget nervøs for de unaturlige kræfter ligesom som han var nervøs for ildebrand. Det er tydelig at Andersen meget nemt kunne bringes ud af fatningen ved diskussioner om religion, natur og Gud. Skal han tro på det ene eller andet. Dette kan man læse meget mere om i f.eks bogen om "Andersen og Gud", som er teologiske læsninger i H.C. Andersens forfatterskab.

Bregentved

H.C. Andersen manglede i hvert fald ikke fantasi, hvilket fremgår af bl.a. af hans eventyr. Fantasien strakte så langt at han troede på spøgelser. Det fortælles i 1930  af den for længst afdøde tjener Chr. Olsen på Bregentved Slot på Sjælland, at han når Andersen boede på Bregentved om sommeren, så måtte tjenren have sin seng stående lige udenfor H.C. Andersens soveværelse. Den gamle digter var meget angst for spøgelser på slottet, som han mente at se liste rundt på det statelige , hvide slot med det irgrønne kobbertag. Mange gange om natten listede H.C. Andersen ud af sin seng for at se om tjeneren og så var på sin vagt og det var han. Således hedder det i Billedbladet for 5.7.1968.

Holsteinborg

Holsteinborg ved Skælskør er også hjemsted for mange spøgerier. En mand i renæssance-dragt er set flere gange, og dette er bl.a. beskrevet af H.C. Andersen i et brev skrevet under et besøg på herregården. H.C. Andersen boede i et af værelserne i vestfløjen over porten og det var her spøgerierne foregik. Efterfølgende har flere andre benyttet disse værelser og været udsat for spøgelser. 

Dagbøgerne

H.C. Andersens omtale af spøgelser findes bl.a. i hans dagbøger. I 1843 under en rejse i bl.a. Frankrig besøgte han Paris og Place de la Bastille i Paris og her personificerer han den murede elefant, som et forstenet spøgelse fra skrækkens natter dengang bastillien var til. Så han så spøgelser mange steder.

Ifølge dagbogen fra1861 diskuterede H.C. Andersen med B.S. Ingemann om syner og åbenbaringer og Andersen benægtede ikke eksistensen af dem, men troede ikke på dem. Andersen fortæller i dagbogen historien om en fugl, som kom da storken drog bort og efter at den som en pelikan havde slugt skillinger, tinsoldater m. m.  forvandlede til diamanter og vidunderlige skatte, som han gav verdenen, så kunne han ikke tro på syner og åbenbaringer. Om natten tænkte H.C. Andersen over sin såkaldte vantro og om et spøgelse nu ville vise sig og straffe ham med at skræmme, men så han. Der er væsner fra et højere sted end os . De vil ikke kunne bringe død, kulde og gysen, men vil i stedet bringe glæde og lys og den tanke gjorde Andersen tryg igen.

I juli 1862 var han på besøg på herregården Lerchenborg ved Kalundborg på Sjælland ifg. dagbogen var der middag besøg af en præst Knudsen og hans
kone. Han har været missionær på Tranqvebar og meget veltalende og belæst .Fra første øjeblik diskuterede han og først holdt han på spøgelser og opponerede mod H.C. Andersens tvivl og gav oplevede eksempler. Senere kom han ind på religion og "kastede" om sig med bibelsteder, som eksempler på det ufejlbarlige. Han forkastede fromme mænds udsagn og videnskaben, hvor den ikke gav biblen medhold. Andersen blev usikker og sagde at han i Guds natur følte sig mere opbygget end ved en dårlig prædiken. Præsten replicerede med at sige: at naturen ikke prædiker kristendom. H.C. Andersen følte sig nervøs og ikke glad eller hyggelig ved den overmodige mand (præsten). 

I dagbogen for 1873 skriver H.C. Andersen om sin rejse i Sverige med følgende udsagn "...En stor Fugl fløi ud fra Træerne og fløi tung hen over mig. Sluseportene aabnedes med Tyngde; Skibe med Segl gik som Spøgelser (i Canalen) hen over Engen...."

Børglum Kloster

I 1859 var H.C. Andersen på besøg på Børglum Kloster han fik et godt værelse med udsigt til Løkken. På værelset havde biskop Peter Kierkegaard tidligere ligget og set spøgelser. Bispen overnattede på klosteret i anledning af en visitats. Han havde svært ved at falde til ro og følte en underlig uro omkring sig i værelset. Det fortælles at bispen blundede hen, men vågnede kort tid efter og så til sin store rædsel, at værelset var fyldt med munke. De blegnede dog langsomt for til sidst helt at forsvinde.

H.C. Andersen følte sig ikke sikker på stedet og var nervøs. Måske havde han også hørt nogle af de mange historier der er om spøgelser på Børglum. Det gjorde det selvfølgelig ikke bedre at det regnede, og vinden suser og slår mod ruden. Andersen var tydeligt nervøs om det var tanken om spøgelserne eller andet vides ikke. Men spøgelser findes på Børglum Kloster, se billedet øverst på siden.

Glorup

Spøgelserne optræder igen i 1869, da Andersen havde ophold på Glorup på Fyn Han havde fået to store stuer i stueetagen. Andersen fik en særdeles storartet middag, Præsten Bjerring var også på Glorup. Lidt over kl. 21 gik de hver til sit  efter en del tale om spøgelser. Grev Leon ville aldrig sove i de nederste værelser da der hørtes underlige lyde. H.C. Andersen så godt efter alle døre fik nøglerne ind på værelset og sov så.

Kilder:

H.C. Andersens dagbøger

"Spøgelser og Sagn" fra danske slotte og herregårde og Slotte Bind 1 +2. Gorm Bentzon

Billedbladet for 5.7.1968

 Lars Bjørnsten 5. august 2009