Rigmor Stampes billedbog

H.C. Andersen har lavet flere billedbøger . En billedbog er en slags scrapbog, der er fyldt med hundreder af små søde naive og fornøjelige farvestrålende billeder, det kan være glansbilleder er udklip fra illustrerede tidender. Der er kolorerede tegninger fra danske og udenlandske blade, aviser, udklippede stumper af regninger med sindrigt ornamenterede hoveder. Scrapbogen til Rigmor Stampe er på 145 sider og dobbelt så tyk som en gammeldags telefonbog. Scrapbogen til hende søster Astrid Stampe kan ses her! . Fotocollage: Lars Bjørnsten 2011

Historien om Rigmor Stampes billedbog

Den lille Rigmor Stampe fik billedbogen foræret af eventyrdigteren og gemte den til sin datter, som igen lod den gå videre i slægten indtil den blev solgt på en aktion i 1952 for ca. 35.000 kr i 1997 blev den solgt videre til den amerikanske Lloyd E. Cotsen. Han forærede i år 2000 sin store børnebogsamling "Cotsen Children's Library" og herunder også Rigmors billedbog til Princeton University Library i New Jersey.

Billedbogen fra herregården Nysø er en scrapbog fuld af fantasi som H.C. Andersen sammen med etatsråd Drewsen lavede til Rigmor Stampe. Rigmor var datter datter til Drewsen og hun var H.C. Andersen yngling.

Indholdet i billedbogen

Bedstefar Adolph Drewsen (30.03.1803 - 02.02.1885) og H.C. Andersen havde udover blomster en fælles passion og det var i kærlighed til børnene at more dem. Dette skete i et fornøjeligt samarbejde om at klistre billedbøger. Ideen til disse billedbøger var sandsynligvis H.C. Andersens og i 1852 lavede Drewsen sammen med Andersen en billedbog til Drewsens første barnebarn Rigmor Stampe.

Titelbladet til Rigmor Stampes billedbog bærer titlen "Til Morskab for Børn" og er placeret over en festlig klipning i rødt papir, hvorunder digteren har skrevet; Hurra for Rigmor! Det er prologen. Nu ruller Tæppet op for Billedbogen"

Billedbogen er et værk på 145 blade bøttepapir in quarto indbundet i halvlæder og på mange af bladene er der ind klistret mange naive og farvestrålende billeder, som er udklippet af aviser, illustrationshefter , neuruppiner ark. Desuden er der en del glansbilleder samt udklippede stumper af regninger med sjove litografiske tryk og med sindigt ornamenterede hoveder og en del dyrebilleder og geografiske prospekter. Der er en række papirklip i rødt papir og i guldpapir. En del billeder er hånddekoreret sandsynligvis af den lille Rigmors bedstefar Drewsen. Hendes "onkel Andersen" har skrevet en masse småvers under mange af illustrationerne. Versene er skrevet ud fra improvisationer til billederne, morsomme rim, pudsigheder, oplysninger om hvad prospekterne forestiller. Nogle gange var der op til 7-8 vers på siden. En kærlig tanke gik igennem mange af dem, og der var noget elskværdigt i den fordringsløse måde som Andersen strøede sine vers ud med rund hånd til familiens børn.

 Billedbogen til Rigmor indeholder bl.a. to genrebilleder af Rosenborg Have og Søndermarken på Frederiksberg. H.C. Andersen har forsynet billeder med rim. "Der sidder en Amme ved Rosenborg Slot - To Jægere er der i 'Haven indtraadt. - O Gud, hvor det Grønne gør øjnene godt". Om billeder fra Søndermarken hedder det "Hun er rød, og han er blaa, Himlen veed, hvad de tænker paa". Desuden er der på siden små udklip af bl.a. fugle, en krage, et får, samt et udklip med navnet "LOPPE"

I bogen citerer H.C. Andersen sig selv fra ABC-bogen og han hentyder endog til sin død og sit eftermæle i de fire linjer han har sat ind under sit eget portræt ,der er indklæbet først i bogen:

Naar Andersen er ikke meer,
Saa har vi hvad han skabte!
Han skrev og skrev - og det gør fleer!
Gud veed vel, hvad vi tabte.

I billedbogen findes bl.a følgende rim til en dromedar:

Den har en Moer, den har en Faer.

Hver af dem er en Dromedar.

eller denne såre oplysende spirituøse bemærkning til et prospekt af øen Madeira:

Her faaer du Madera i dette Land,

Men Veien dertil er det bare Vand!

og til et billede med soldater og piger, som går på Alleenberg har Andersen følgende vers:

De gaaer i Aftenstunden

i Rosenlunden

Kærlighed ligger paa Bunden

Et billede af en ung smuk dame har fået et drillende vers:

Skjøn Jomfru sidder ved Husets Muur,

Hun har i sig fire Dyrs Natur:

Quart Trappegaas, quart sladrende Ravn,

Men nævn hende aldrig ved dette Navn.

Som Agerhøne hun kagler og gaaer,

Som galende Hane hver Dag hun staaer

Udi Roser.

Arbejdet med billedbøgerne

 H.C. Andersen og A. Drewsen fortsætter aktiviteterne hver for sig med billedbøgerne og skrev også sammenhængende tekster til de tilfældige billeder. H.C. Andersen skriver fra Weimar i Tyskland i 1855 til Fru Lind: "Til Agnete har jeg en lille Ting, og paa en ny Billedbog har jeg stadig tænkt. Edgar ved, at hver Avis og hver Regning med Billede paa bliver straks tilklippet for en kommende Billedbog: Agnetes Reise fra Værtshus til Værtshus kan den kaldes."  - En anden af billedbøgerne handler om, hvordan Andersen tog Agnete med på komedie. På vejen derhen oplever de naturligvis de mærkværdigste ting og kommer de underligste steder hen. Endelig langt om længe når de til teatret, og så...er der en rød plakat! " Agnete blev sort af Sorg" står der under den sorte figur, som slutter bogen.

Jonna Stampe skriver i et brev den 30. september 1853 fra Christinelund til H.C. Andersen om bl.a.

"......Forleden kom hun ( Rigmor Stampe. red.) til mig slæbende paa sin store Billedbog; "Det er Anser, Mor, som har klippet alle Konerne," og hun var henrykt over dem. "Alle Konerne" ere de Billeder De klippede til hendes Juletræ, de holdes i Hævd, hun seer dem kun naar her er Helligdag, endnu ere de hele paa En nær, og fornøie baade hende og Astrid meget. Deres Eventyr holder hun ogsaa saameget af, men jeg er misfornøiet med, at det gaaer ud over mit smukke Exemplar; jeg fortæller hende flere af Eventyrene og hun gjengiver dem ganske pudsigt. - Jeg troer De vil i hende faae en god Ven, hun husker Dem altid saa godt, og jeg understøtter hende heri, thi hun skal betragte Dem som sin Onkel, have Slægts-Følelse for Dem......."

Udklippede menneskefigurer Kilde: Odense Bys Museer	Udklippede menneskefigurer Kilde: Rigmor Stampe - H.C. Andersen og hans nærmeste omgang.	Udklippet fantasifigur  Kilde: Rigmor Stampe - H.C. Andersen og hans nærmeste omgang.

Brev fra Adolph Drewsen til H.C. Andersen 12. februar 1857

"......Min Kjærlighed til Billeder og til Børn har endelig i 11te Time faaet Forfatteren frem i mig. - Det morer mine Børnebørn saa mageløst at see Billeder og høre mig fortælle om dem; hvor naturligt, at jeg derved kom til at fæste løse Billeder og Fortællinger om dem til Papiret, som snart fik Form af Breve, snart af Bøger. At lave Billedbøger af løse Billeder havde jeg allerede gjort i stor Stiil for mine Børn, da de vare smaa; til at føie Fortællinger til Billederne havde jeg jo uopnaaelige Forbilleder i Agnete Litteraturen, ja endog en Opfordring fra dens verdensberømte Skaber......."

Brev fra Jonna Stampe, f. Drewsen til H.C. Andersen 29. december 1858

".....Jeg har ikke faaet Folke-Calenderen endnu og har altsaa ikke læst Deres sidste Eventyr, men glæder mig meget dertil, de Eventyr vi have af Dem ere næsten spiste op, Børnene kræve dem uafladeligt; mange af Smaaversene i Børnenes Billedbøger, som De har skrevet, blive allerede nu fremsagte af lille Christine, der taler om "Arnsen," som om hun kunde huske Dem......."

Rigmor Stampe Bendix er født baronesse Stampe (7. december 1850 på Christinelund, Skibinge Sogn – 9. marts 1923 på Frederiksberg). Hun var en dansk baronesse, redaktør og filantrop gift med komponisten Victor Bendix. Hun var den ældste af fire døtre og da slægtens stamhus med Nysø som centrum kun kunne arves i mandlig linje, blev det hendes barnløse onkel, Holger Stampe-Charisius, der arvede herregården Nysø ved Præstø.

Se mere om:  H.C. Andersen og billedbøgerne

Kilder: Politiken 7. april 1952, Berlingske Tidende 6.5.1951, Wikipedia og Odense Bys Museer. Rigmor Stampe : H.C. Andersen og hans nærmeste omgang. HCA brevbase sdu.dk

Lars Bjørnsten 6. december 2011