H.C.Andersen Information

HOME-START

OP

Se også:  H.C.Andersen: Uddrag fra billedbøgerne

 

 

 

H.C. Andersen og billedbøgerne

 

Hans Christian Andersen: Picture-Book

Et eksempel fra Charlotte Melchiors Billedbog : H.C. Andersens brug af Studenterforeningens balkort fra lørdag den 15. feb.1873 herpå har Andersen bl.a. skrevet: Charlotte hver evige/ Dands nok faaer / Naar hun er "Dronningen / paa sexten Aar."

Kilde: Odense Bys Museer 250704

H.C. Andersen har på sine ældre dage i årene 1850-1870 lavet mange billedbøger. Billedbøgerne er en samling af billeder, tegninger, tryk, samt gamle programmer, teater- og togbilletter og meget andet samlet fra H.C. Andersens dagligdag og fra alverdens aviser, som han læste i på sine mange rejser i udlandet.

Alle disse materialer indgik siden hen som væsentlige elementer i billedbøgerne til børnene i vennekredsen. Billederne og papirklip er ikke kun klistret ind, men Andersen har desuden skrevet små historier til hvert billede, indsat papirklip og ofte har han også tegnet eller malet med vandfarve på siden, således at der bliver en naturlig sammenhæng i mellem de forskellige elementer. De små papirklip, der er indsat i billedbøgerne er med til at give bøgerne en dybde og papirklippene var ofte ikke lavet til at sidde netop på dette sted, men skulle være med til at læseren fantaserer og undrer sig.

 

 

 

Et eksempel på ,hvordan H.C.Andersen forener udklip, papirklip og tekst med en belærende tekst fra Agnete-billedbogen Hans Christian Ørsteds Billedbog fra 1869 .

 

Her har jeg klippet en Altan,/ Fra den seer lille Christian./ I Guds Natur: Den er saa stor!/ Ja meget større end Du troer!

 

Kilde: www.kb.dk 250704

 

 

 

Andersen ville med disse billedcollager understrege den tro på, at det mundtlige og skriftlige og klippede eventyr udspringet af nuet og ikke er noget der hører fortiden til.

Man har viden om 16 billedbøger, men sandsynligvis har der været mange flere, som er gået til for eftertiden. Billedbøgerne er udtryk Andersens glæde for børnene og deres familier og ofte var der tale om en gestus og gave til hele familien. Andersen var ofte i stor taknemmeligheds gæld til de mange familier hvor han havde kost og logi i kortere eller længere tid. 

 Kvaliteten af billedbøgerne er forskellige, både hvad angår indhold og ”indpakning”. Nogle af billedbøgerne er blot uindbundne kladdehefter og andre fint læderindbundne med fint papir og guldtryk.

 

Side fra Astrid Stampes billedbog. Tryk på billedet for at se det i stor størrelse.

Kilde : Odense Bys Museer

 

Billedbøgerne til Rigmor, Astrid og Christine Stampe på Nysø, som Andersen sammen med Adolph Drewsen, som er morfar til de tre døtre regnes dog for de bedste. Disse billedbøger er lavet i henholdsvis 1851,1853 og 1859. Den mest kendte billedbog er Astrid Stampes billedbog med farverige papirklip, små digte og rim fra Andersens side.

 De første billedbøger ca. 1850 gik til Louise Collin datter af Jonas Collin og Andersen fortsatte med denne produktion resten af sit liv, dog med pauser. Andersen var meget grundig med produktionen af sine billedbøger ligesom med sine eventyr. Han søgte altid at engagere barnet i læsningen og det var vigtigt, at det var morsomt at læse. Humoren og lethed var vigtige elementer kædet sammen med fantasi i Andersens pædagogiske metoder. Desuden skulle billedbøgerne også give oplevelser, undren og ofte ved at stille spørgsmål eller ved morsomme ytringer.

H.C. Andersens billedbøger var datidens undervisningsmidler. Måske kunne det give stof til eftertanke i nutidens pædagogiske metoder og undervisningsmaterialer.

 Agnete- billedbøgerne (Agnete Lind var barnebarn fysikeren Hans Christian Ørsted)  var præget af Andersen tid på latinskolen og derfor indeholder disse bøger flere undervisningsrelaterede emner fra historien, plante-dyreriget, geografien, stjernerne m.m.

 

Til højre ses et eksempel fra en billedbogsside om dyreriget fra Hans Christian Ørsteds Billedbog fra 1869

Tekst af H.C. Andersen: " Her er Stork og her er Ugle/ Og endnu to andre Fugle."

 

Kilde: www.kb.dk 250704

 

Billedbøgerne var udtryk for en dannelsesrejse ligesom Andersens egne dannelsesrejser ud i Europas blomstrende kulturliv. En rejse gennem livet med små og morsomme indslag af lærdom. ”At rejse er at leve” er et meget brugt citat fra H.C. Andersen. Et citat der også giver udtryk for den rejse man begiver sig ud på ved at læse i billedbøgerne.                                                                                                                          

 

Links:

Uddrag fra diverse H.C.Andersen billedbøger - Picture Books

Astrid Stampes Billedbog 1853

Astrid Stampe’s Picture Book
Charlotte Melchiors Billedbog fra 1874.

Charlotte Melchior's Picture Book from 1874

Christines Billedbog fra 1859  af H.C. Andersen og Adolph Drewsen

Hans Christian Andersen: Christine's Picture Book
Hans Christian Ørsteds Billedbog fra 1869

Hans Christian Ørsteds billedbog er udarbejdet 1869 af Mathilde Ørsted og H.C. Andersen til barnebarnet Agnete Lind.

Hans Christian Ørsted's Picture-Book

Hans Christian Ørsted's Picture-Book was made in 1869 by Mathilde Ørsted and Hans Christian Andersen

Rigmor Stampes billedbog

 

 

 


Copyright © 2002-2014     www.visithcandersen.dk