H.C.Andersen Information

HOME-START

OP

 

VisitOdense

 

 

Historien om den gamle gravsten fra herregården Basnæs ved Skælskør

Raadmand Povel Hansens Ligsten V.H. fot. Kilde: Kirkehistoriske sam. 1954-1956, 7. række, b

Gravstenen lå i sin tid det nuværende Basnæs Gods have. Dengang H.C. Andersen havde sin gang på herregården. Det er en ligsten - gravsten over rådmanden i Skelskør Povel Hansen  død 1617,  og hans seks koner Maren, Boel, Dorit, Anne, Sisel, Gierdrud.

Gravstenen har indgået i historien flere gange og må have gjort et stort indtryk på H.C. Andersen, da det optræder tre gange i hans litteratur og en gang som en tegning. Første gang. H.C. Andersen befinder sig på herregården Basnæs i julen og nytåret 1864. I H.C. Andersens dagbog fra tirsdag 27 december 1864 står bl.a. .....Nede i Haven er den gamle Gravsteen fra 17. . over Povel Hanssøn Raadmand i Skjelskjør, tre Qvinder staae paa hver Side af ham med foldede Hænder og Psalmebog. Hvert Aar hugges Stumper ud af Stenen, Ingen veed hvem der gjør det.

 Anden gang gravstenen indgik var i et af Andersens eventyr "Lygtemændene ere i Byen, sagde Mosekonen". Eventyret blev offentliggjort for første gang 17. november 1865. her bruges et uddrag fra eventyret hvor ligstenen indgår: Lygtemændene ere i Byen, sagde Mosekonen: "Udenfor, ikke langt fra Huset, er en Høi med Rødtjørn og Guldregn; her ligger en gammel Gravsteen, der for mange Aar siden kom herhid fra Kjøbstadkirkegaarden, et Minde om en af Byens hæderlige Raadmænd; hans Hustru og hans fem Døttre, Alle med foldede Hænder og Pibekrave, staae omkring ham, udhugne i Stenen. Man kunde saalænge betragte denne, at den ligesom virkede paa Tankerne og disse igjen paa Stenen, saa at denne fortalte om gamle Tider; idetmindste var det saaledes gaaet Manden, der søgte Eventyret. Idet han nu kom her, saae han en levende Sommerfugl sidde lige i Panden paa Raadmandens udhuggede Billede; den slog med Vingerne, fløi et lille Stykke og satte sig igjen tæt ved Gravstenen for ligesom at vise, hvad der groede. Der groede en Fiirkløver, der groede hele syv ved Siden af hinanden. Kommer Lykken, kommer den fuldtop! han plukkede Kløverne og puttede dem i Lommen. Lykken er ligesaa god som rede Penge, men et nyt, deiligt Eventyr var dog endnu bedre, tænkte Manden, men det fandt han ikke der. Solen gik ned, rød og stor; Engen dampede, Mosekonen bryggede."

Denne skildring er suppleret med en mere præcis beskrivelse beskrevet i "Mit livs Eventyr". Sceneriet for dette Eventyr var Basnæs; Enhver, som har været der, vil mindes de store Alleer, den gamle Gravsteen , som engang har ligget i Skjelskjør over en Raadmand og hans sex Fruer."

Læs mere om H.C. Andersen og hans tilknytning til herregården Basnæs her!

Tegning af H. C. Andersen. Motiv "Gravstenen i Basnæs Have."
Sted Basnæs, Danmark. Datering 10 januar 1866. Kilde Odense Bys Museer .

Gravstenen over rådmanden havde til slutningen af det 18. århundrede haft sin plads i Skælskør Kirke, hvor den skal være blevet købt af en ejer af Basnæs. Senere i historien i 1950'erne fik stenen er ny placering jvf. nedenstående optegnelser.

Museumsinspektør Victor Hermansen har skrevet om den af H.C. Andersen tegnede ligsten - gravsten i ca. 1953. Han skriver at ved et besøg på herregården Basnæs ved Skelskør, at Dr. Bjørn Kornerup fornylig er blevet opmærksom på, at der ude i et hønsehus  - dækket af allehånde urenlighed  - lå så mange stumper af  en gravsten fra renæssancen, at de både kunde og burde samles og opstilles i Skelskør Kirke, hvor den oprindelig stammede fra fra. Efter en henvendelse til Basnæs, daværende ejer Richs Fabrikker, afstod de gravstenen til Skelskør Kirke. Menighedsrådet påtog sig udgifterne til restaurering og opsætning af gravstene i våbenhuset i Skælskør Kirke. Senere blev den placeret på Skælskør Bymuseum.

Søren Abildgaards Tegning af Raadmand Povel Hansens Ligsten . (Nationalmuseet) Kilde: Kirkehistoriske sam. 1954-1956, 7. række, b

H.C. Andersens ungdomsven Carl Bagger (1807-1846) gift med Thora Fiedler, datter af Basnæs daværende ejer, har i digtet "Herregaarden", som blev offentliggjort i 1834  omtalt gravstenen. Da Carl Baggers samlede skrifter i 1867 blev udgivet var der i noterne hertil, bemærkninger om at "den omtalte Liigsteen findes endnu i Basnæs Have, tæt ved Lysthuus"

Kom med! imellem disse Buske ligger
En gammel Liigsten slængt uændset hen;
Indskriften længst forvittret er til Prikker,
Men Sagn i Folkemunde gjemte den:
En Præstemand staaer huggen ud paa Stenen,
Sex Koner hugne staae ved Siden af;
Saa mange Gange brød han Myrthegrenen
Og hvergang blev den henlagt paa en Grav:
Med Rette blev ham intet Varigt givet,
Thi man kun eengang elske kan i Livet.

 

 

     Lars Bjørnsten 15. januar 2012
 


Kilder: Kirkehistoriske sam. 1954-1956, 7. række, b., Odense Bys Museer og  www.kb.dk

 

 

 

Copyright © 2002-2012   www.visithcandersen.dk   Lars Bjørnsten Odense Denmark