Historien om
den gamle
gravsten fra herregården Basnæs ved Skælskør
Raadmand Povel Hansens
Ligsten V.H. fot. Kilde:
Kirkehistoriske sam.
1954-1956, 7. række, b
Gravstenen lå i sin tid det nuværende Basnæs
Gods have. Dengang H.C. Andersen havde sin gang
på herregården. Det er en ligsten - gravsten
over rådmanden i Skelskør Povel Hansen død
1617, og hans
seks koner Maren, Boel, Dorit, Anne, Sisel,
Gierdrud.
Gravstenen har indgået i historien flere gange
og må have gjort et stort indtryk på H.C.
Andersen, da det optræder tre gange i hans
litteratur og en gang som en tegning. Første
gang. H.C. Andersen befinder sig på herregården
Basnæs i julen og nytåret 1864. I H.C. Andersens
dagbog fra tirsdag 27 december 1864 står bl.a.
.....Nede i Haven er den gamle Gravsteen fra 17.
. over Povel Hanssøn Raadmand i Skjelskjør, tre
Qvinder staae paa hver Side af ham med foldede
Hænder og Psalmebog. Hvert Aar hugges Stumper ud
af Stenen, Ingen veed hvem der gjør det.
Anden
gang gravstenen indgik var i et af Andersens
eventyr "Lygtemændene
ere i Byen, sagde Mosekonen". Eventyret blev
offentliggjort for første gang 17. november
1865. her bruges et uddrag fra eventyret hvor
ligstenen indgår: Lygtemændene ere i Byen, sagde
Mosekonen: "Udenfor, ikke langt fra Huset, er en
Høi med Rødtjørn og Guldregn; her ligger en
gammel Gravsteen, der for mange Aar siden kom
herhid fra Kjøbstadkirkegaarden, et Minde om en
af Byens hæderlige Raadmænd; hans Hustru og hans
fem Døttre, Alle med foldede Hænder og
Pibekrave, staae omkring ham, udhugne i Stenen.
Man kunde saalænge betragte denne, at den
ligesom virkede paa Tankerne og disse igjen paa
Stenen, saa at denne fortalte om gamle Tider;
idetmindste var det saaledes gaaet Manden, der
søgte Eventyret. Idet han nu kom her, saae han
en levende Sommerfugl sidde lige i Panden paa
Raadmandens udhuggede Billede; den slog med
Vingerne, fløi et lille Stykke og satte sig
igjen tæt ved Gravstenen for ligesom at vise,
hvad der groede. Der groede en Fiirkløver, der
groede hele syv ved Siden af hinanden. Kommer
Lykken, kommer den fuldtop! han plukkede
Kløverne og puttede dem i Lommen. Lykken er
ligesaa god som rede Penge, men et nyt, deiligt
Eventyr var dog endnu bedre, tænkte Manden, men
det fandt han ikke der. Solen gik ned, rød og
stor; Engen dampede, Mosekonen bryggede."
Denne skildring er suppleret med
en mere præcis beskrivelse beskrevet i "Mit livs
Eventyr". Sceneriet for dette Eventyr var
Basnæs; Enhver, som har været der, vil mindes de
store Alleer, den gamle Gravsteen , som engang
har ligget i Skjelskjør over en Raadmand og hans
sex Fruer."
Læs mere om H.C. Andersen og
hans tilknytning til herregården Basnæs
her!
Tegning af H. C.
Andersen. Motiv "Gravstenen i Basnæs Have."
Sted Basnæs, Danmark. Datering 10 januar 1866.
Kilde Odense Bys Museer .
Gravstenen over rådmanden havde til slutningen
af det 18. århundrede haft sin plads i Skælskør
Kirke, hvor den skal være blevet købt af en ejer
af Basnæs. Senere i historien i 1950'erne fik
stenen er ny placering jvf. nedenstående
optegnelser.
Museumsinspektør Victor Hermansen har skrevet om
den af H.C. Andersen tegnede ligsten - gravsten
i ca. 1953. Han
skriver at ved et besøg på herregården Basnæs
ved Skelskør, at Dr. Bjørn Kornerup fornylig er
blevet opmærksom på, at der ude i et hønsehus
- dækket af allehånde urenlighed - lå så
mange stumper af en gravsten fra
renæssancen, at de både kunde og burde samles
og opstilles i Skelskør Kirke, hvor den
oprindelig stammede fra fra. Efter en
henvendelse til Basnæs, daværende ejer Richs
Fabrikker, afstod de gravstenen til Skelskør
Kirke. Menighedsrådet påtog sig udgifterne til
restaurering og opsætning af gravstene i
våbenhuset i Skælskør Kirke. Senere blev den
placeret på Skælskør Bymuseum.
Søren
Abildgaards Tegning af Raadmand Povel Hansens
Ligsten . (Nationalmuseet) Kilde:
Kirkehistoriske sam.
1954-1956, 7. række, b
H.C.
Andersens ungdomsven Carl Bagger (1807-1846)
gift med Thora Fiedler, datter af Basnæs
daværende ejer, har i
digtet "Herregaarden", som blev offentliggjort i
1834 omtalt gravstenen. Da Carl Baggers
samlede skrifter i 1867 blev udgivet var der i
noterne hertil, bemærkninger om at "den omtalte
Liigsteen findes endnu i Basnæs Have, tæt ved
Lysthuus"
Kom med! imellem disse Buske ligger
En gammel Liigsten slængt uændset hen;
Indskriften længst forvittret er til Prikker,
Men Sagn i Folkemunde gjemte den:
En Præstemand staaer huggen ud paa Stenen,
Sex Koner hugne staae ved Siden af;
Saa mange Gange brød han Myrthegrenen
Og hvergang blev den henlagt paa en Grav:
Med Rette blev ham intet Varigt givet,
Thi man kun eengang elske kan i Livet.
Lars Bjørnsten 15. januar 2012
Kilder:
Kirkehistoriske sam. 1954-1956, 7. række, b.,
Odense Bys Museer og www.kb.dk |