H.C. Andersen bliver gjort til grin i bladet "Raketten"

 

"Raketten" er et smuds- og sensationsblad, som i 1831 blev startet af Mathias Winther og som flere gange har gjort grin med H.C. Andersen. Om H.C. Andersen skriver bladet således ".. at jeg har saadan en frygtelig Næse, eller rettere "stor Snude", saa jeg med rette bør kaldes "den storsnudede Poet".." og om at boghandler Hempels datter skulle have fortalt H.C. Andersen at hun i Raketten har læst har læst at Hr. Andersen nævnes som byens barn, der skriver vers "let" og "slet".

 

 

På et andet tidspunkt i "Raketten" nævnes en fiktiv figur smedemester Aber, der gør nar af H.C. Andersens næse:

• han har sådan en frygtelig næse

• han har en "stor snude"

• han bør kaldes "den storsnudede poet"

• at han aldrig ville få noget kys, da hans næse er så stor, at "vor Herre har med den sat en Pind derfor"

H.C. Andersens næse i forskellige fotografiske udgaver!

  

 

H.C. Andersens egen næse bliver i få sætninger nævnt i hans egne dagbøger:

• faldt Klappen af Chatollet ned og slog Hul paa min Næse, hele Aftenen badede jeg den med Salt og Vand.

• I Vestjylland. Vinden blæste skarpt saa at Huden paa min Næse flossede;

• jeg havde et Klæde om Næse og Mund for Vinden

• hoste og Snue, min Næse ophovnet.

• imorges da jeg stod op blødte min Næse,

• jeg blev febril, Tandstumperne og Næse Tørheden virkede; jeg var fortvivlet.

 

H.C. Andersen var også selv var meget opmærksom på andres næser og om denne opmærksomhed skyldes han egen næses udseende vides ikke, således falder kommentarerne i hans dagbøger:

• og en spids Næse saae man

• skribenten Saphir, der har et hæsligt Ansigt; en lang krum Næse og røde Knebelsbarter.  

• om Tycho Brahes næse på gravstenen hedder det: Næsen synes at være tilføiet, men jeg troer det er gjort saa, for at antyde at han havde en forloren Næse, thi den lille flade Stump kan ei være brudt af.

• Een snød sin Næse midt i Dandsen

• Paa mit Sengeteppe er lutter Amor og Hymen; denne har Fakkel og
  tilbundne Øine, rettere Næse.

• hvor Konen ønsker en Pølse og Manden bliver vred og ønsker den hang
  i hendes Næse og maa da ønske den løs.

• Mdms Patti og talte om hendes gjøren lang Næse af Onkelen i Barberen.

 

Mobningen af den 16 årige Hans Christian på "Det kongelige Teater"

 

H.C. Andersen blev allerede i 1821, hvor han kun var 16 år gammel  udsat for uartigheder og  gjort grin med af en anden kordreng med det kongelige teater i København. Kordrengen Brandt havde opvartet ham med snustobak i såvel næse som mund. Desuden har kordrengen været uartig og knipset på Andersens næse og desuden fik han en ørefigen og drengen truede med at knuse Andersen og give ham flere ørefigner, hvis han sladrede og klagede til direktionen på teatret. På opfordring klager H.C. Andersen alligevel herover i et brev den 14. november 1821 til Det kongelige Teater.

 

Den 25. oktober 1873? skriver H.C. Andersen til Poul Melchior et lille sødt digt 

Paa Fødselsdagen er jeg saa klog
At sende Poul Børnenes Bog
Nu er han saa stor at han maa læse
Og selv kunde pudse sin lille Næse.
 

Den 12. oktober 1827 skriver H.C. Andersen til Laura Tønder Lund sit digt 
"Aftenen" og "Den rædselsfulde Time".

 Nedenfor bringes et uddrag  herfra der omhandler "næse":

"Aftenen"

"...- Og hist paa skrænten staar en lang Person,
Med Ansigtet saa blegt som salig Werther,
Og med en Næse, stoer som en Kanon,
Og Øine bitte smaae, som gule Ærter;..."

"Den rædselsfulde Time".

..."Hvis de nu ved Midnats Tid kom herop at læse,
De i Nakken drejet mig min egen Næse.
Maanen skinnede saa bleg, Uglen sang derude,
Maanens Skin og Uglens Sang flød igjennem Rude...."

 

 

H.C. Andersen bruger forskellige næse-udtryk:

 

Sand næse-nydelse og et næse-foderal. Under sit ophold i Prag var der kolora og han skrev at en sådan lugt gennem næsen har han ikke mærket før, selv ikke i Constantinopel. I Prag var han desuden ophovnet  især mellem næse og mund i en sådan grad at han ikke kender sig selv. I Paris  skriver han at han ikke går i butikker , men at vinden drejer ens næse hjem af til den varme stue.

I Jylland har han været ved Vesterhavet uden at få sin næse hudflettet. Senere skriver han imidlertid, at vinden derovre imidlertid er meget skarp og at al huden næsten, er gået af hans næse .. men at han svøber hele ansigtet, på nær øjnene ind i tørklæder.

Fra Rom skriver han at han bøjede sig ned for at lægge sit tøj i den nederste skuffe i et chatol og pludselig som han trækker skuffen ud, styrter den tunge skriveklap ned på hans næse. Han troede den var knust og tænker på om han at han kunne komme hjem uden næse, det var lumpent, men imidlertid gik huden af og han sad hele aftenen med salt og vand for at frelse næsen fra at blive grøn og gul. Endnu gør det dog ondt i hans ben, men det må være en god næse han mener han har en god næse da den holder et sådant slag ud.

Næser kan  i nutidens samfund se ud som:

• stor næse, som nærmest har et lille "skihop"

•  en pæn, om end ret markant fremadpegende næse

• jeg har også fået fortalt at jeg havde en "H.C. Andersen næse". men... uanset hvad så kan jeg lide den

• en GIGA næse

• en bred opstopper næse

• !Min næse er bare "ørne agtig", "hekset" & "haj-næset"

• Hans næse er som et sort hul.

• min er ligesom.. stor - og har et lille bitte knæk sådan midtpå

• Min er også større end andres og har et knæk og går mere nedad i krumningen end sådan lige som andres.

• model "kartoffel".

• tudegrim kartoffelnæse

• næse i Pinocchio-størrelse

•  lille skandinavisk næse

• Ikke for stor, ikke for lang, ikke for krum, men med et lille optimistisk svaj.

• klassisk, skandinavisk næse

• en lang krum Næse