UDDRAG AF EVENTYRET " DEN LILLE IDAS BLOMSTER " » Mine stakkels Blomster ere ganske døde! « sagde den lille Ida. » De vare saa smukke i Aftes, og nu hænge alle Bladene visne! Hvorfor gøre de det?« spurgte hun Studenten, der sad i Sofaen; for ham holdt hun saa meget af, han kunde de allerdejligste Historier og klippede saadanne morsomme Billeder: Hjerter med smaa Madammer i, der dansede; Blomster og store Slotte, hvor Dørene kunde lukkes op; det var en lystig Student! » Hvorfor se Blomsterne saa daarlige ud i Dag?« spurgte hun igen og viste ham en hel Buket, der var ganske vissen. »Ja, ved du, hvad sterne have været paa Hovedet!« » Men Blomsterne kunne jo ikke danse! « sagde den lille Ida. »Jo,« sagde Studenten, »naar det bliver mørkt, og vi andre sove, saa springe de lystigt omkring; næsten hver evige Nat har de Bal!« |