Hans
Christian Andersen of Denmark and icecream
Nu er overskriften ikke
tilfældig. På en bustur i Sydney i Australien
sad jeg og kiggede ud af vinduet og
pludselig var Andersen der ! Ja , det var
ikke vores H.C. Andersen, men Andersen's of
Denmark Ice cream. Har H.C.Andersen så noget med denne
forretning at gøre ? Det tror jeg ikke eller
har ikke kunnet finde noget om relationerne,
men det fik mig til at lave en side om
Andersen's
of Denmark Icecream og om
H.C. Andersen
og is bredt forstået.
|
|
Andersen's of
Den-mark Icecream logo |
H.C. Andersen
1805-1875 |
Hvordan
havde H.C. Andersen det så med is ?
Is indgår på flere måder i
hans dagbøger på fire måder:
Is som spise
Isen indgår som en læskende
del når det er meget varmt, således skriver
han: "Heden væltede ind, ved Köthen lædskede
jeg mig paa Iis.
Andersen fik flere middage hvor der i menuen
indgik is "....hvor vi fik en stor Middag
med Iis,Trøfler
og udsøgte Viine; han udbragte min Skaal".
Isen nydes ikke kun indenfor men også uden
for på cafeer,gader og terrasser, "..spiist
Iis i
Cafféen, brændende
Hede... " og "...Gik paa Markuspladsen
og spiiste Iis.."
Det forlyder ikke hvordan isen blev serveret
om det var vaffelis, is på pind eller i
tallerken. Et sted i sine dagbøger gør han
opmærksom på at det er en en speciel is "..
vi fik en god Ananas
Iis, lavet
ved en chemisk Proces...." Hvad denne
kemiske proces gik ud på vides ikke. At det
også kan være en belastning at spise is på
en varm mave vidner udsagnet om : "Løverdag
den 4 Juni; løb jeg dygtig omkring, blev
varm,
men forkjølede Maven paa
Iis;..."
Is som et vejrfænomen
Isbådstransport over Store
Bælt ca. år 1880
Kilde: Isbådsmuseet DK
Andersen er i sin noter og
dagbøger meget bevidst om årstiderne og om
vejret. Derfor forholder han sig til dette
mange gange i bl.a. dagbøger og breve.
"Nattefrost, Vinduerne beblomstrede med Iis;",
"..Var ude paa Toldboen og der laae Iis saa
langt jeg øinede; Folk gik og kjørte
derude..", I Nat Iis paa Vandet. Solen
skinner men Blæsten er isnende kold..." og
"...I Aarhuus er faldet
Iis saa
stor som Bolscher..", "..Store
Belt skal
nu være aabent for
Iis..." .
Dagbogen 6. januar 1871.."Saa kom Adjunct
Jørgen Koch fra Randers han reiser iaften
hjem med Iisbaad over Beltet.."
Is, som et lindrende afkølende for
kroppen
Ligesom som man idag bruger is for at lindre
smerter brugte man det også på H.c.
Andersens tid. Dette uanset om det var ben
eller hoved. Således hedder det i dagbogen:
"... jeg fik stor Angst var nær ved at faae
ondt; hun badede det saarede Been, raadede
at sende Bud efter Lægen Dr Grossmann, han
var ikke
at træffe hjemme før Klokken fire; jeg var
uhyre utaalmodig, endelig Klokken halv eet
traf Fru Falsen ham og sendte ham til mig,
han saae Benet, beroligede mig med Hensyn
til Arnica, gav mig Iis at kjøle hele Dagen
Benet med..." og "....sagde mig at Grevinden
var blevet syg inat, jeg bestemte
imidlertid at blive til Onsdag, men Paludan
Müllers ere afsagde til idag da den unge
Grevinde ligger med
Iis paa
Hovedet".
lb
Hvis ikke andet er nævnt, så
er foto af Lars Bjørnsten Odense
|