Ormø
og
Holsteinborg
Foto: Olav Sejeroe
Haven og
naturen
H.C. Andersen
nød at komme i haven på de
forskellige årstider. Haven går
lige ned til vandet og stranden.
Den har langt smukkere blomster
end haven på Glorup, men ikke
anlæg som i Glorups have. Haven
frembyder imidlertid til smukke
ture langs den salte strand og
på et enkelt punkt ser man åbent
vand over til Lolland. Det er
skade at vejret ikke vil blive
sommerligt, det regner igen i
dag, men nattergalen slåer og
græs og blomster myldrer frem.
Stranden når lige op under
vinduerne og øerne udenfor er
smukt skovbegroede og der er
flere nattergale og skoven står
dejlig grøn. Vejret er så varmt
og sommerligt, ja så varmt at
han, som i sydlige lande, søger
efter skygge. Det er smukt om
aftenen at se fiskerne ved deres
blus stange ål ude på fjorden og
nattergalen synger både dag og
nat.
På vejen til
Holsteinborg , hen imod Bisserup
blev egnen smuk, den strækker
sig under høje banker tæt ved
den åbne strand. Aftnerne var
stille, lindetræerne duftede.
Fuldmånen sejlede i den blå luft
hen over stranden, det kunne
godte en gammel digter og
begejstre en ung, mente
Andersen.
H.C. Andersen
har gået på opdagelse i haven
på Holsteinborg og her har han
fundet af de blomster, der
voksede op af Carlos O'Neill's
havemur og han blev så glad
derved, at han fik en
potte-plantning hjem at sætte i
sin stue.
Nu er det snart
forbi derude med roserne, men i
disses sted myldrer nelliker
frem.
Holsteinborg
har en god
gartner, der særdeles smagfuldt
ordner blomsterbuketter og H.C.
Andersen får to buketter hver
anden dag. Selv har han fundet
på at lave nogle buketter af rød
- gul - hvid persille, og de ser
ganske yndige ud.
I haven er endnu
med blomster i december og på
fjorden lige under vinduerne
ligger en mængde syngende, vilde
svaner. Han får lyst til at
vandre en tur i haven ved at se
dem i solskinnet selvom han selv
sidder i den varme stue. Han har
spadseret med kalosker i haven
hvor sneploven har jævnet sneen
ud. Steg op på stenhøjen og så
over stranden hvor svanerne lå.
— det var solskin og stille.
Den 3. januar
1867 kom til middag på
Holsteinborg, en ingeniør
og en broder til Winding, de
skulle i morgen tidlig med
Greven til Glænø, da man tænker
på at hente den til Sjælland ved
en inddæmning, det bliver altså
ikke som et sagn siger Vænø, der
henter Glænø. H.C. Andersen
skrev dette ned og sagde det
derpå i en skål ved bordet for
»den nye Formæling« og den
brudegave af mange tønder Land,
som fulgte med.
Læs
eventyret Vænø og Glænø
fra 1868
Note: H.C. Andersen førte en
livlig brevkorrespondance med
sine venner og veninder og
særlig med grevinde Mimi
Holstein-Holsteinborg. Disse
breve, samt dagbøgerne har
dannet baggrund for beskrivelsen
af H.C. Andersen og
Holsteinborg. Primærkilder er
H.C. Andersen brevbasen fra
sdu.dk og dagbøgerne fra kb.dk.
Har du foto eller tekst, der kan
suppleres med, så skriv venligst
til mig. Lars Bjørnsten Odense
[email protected]