Brev dateret 14. maj 1871 fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior


Basnæs, Søndagmorgen den 14 Mai 1871.

Kjære Fru Melchior! Det er isandhed altformeget at De saasnart glædede mig med Brev, jeg veed jo hvor optaget Deres Tid er; jeg ventede aldeles ikke Brev før hen i den nu begyndende Uge. Hvor De er hjertensgod mod mig og hvor det fornøiede mig at De havde en lille Glæde ved den Smule "Skovbund" fra Espe jeg lagde ind i Brevet. I Torsdags, Dagen hvor Vennerne samles i det Melchiorske Huus, kom jeg her til Basnæs og med Posten som ved Spisetid bragte Brevene fik jeg Deres kjære Skrivelse. Jeg har det særdeles godt, min Hoste er næsten aldeles borte og jeg fornemmer at Solstraalerne drive Gigten bort, at Foryngelsen igjen kommer og jeg begynder at drømme lyse, digteriske Drømme, snart kommer vel Musen, som var bange for at træde over Tærskelen i Tordenskjoldsgade No. 17. Jeg vil haabe at Deres Datter Fru Johanne og lille Sally stadigt have det godt. De hilser jo nok dem begge to ligesom min Ven Poul og den kjære Otto. Mit næste Brev til Huset bliver til Frøken Louise, det maa hun tillade. Jeg haaber at Hr Hägg under sin megen "Funderen" og Productivitet ikke glemmer H.C.Andersen, jeg sender ham en saa fyldig Hilsen at han godt kan dele den med Gade og Fruerne der. De vil hilse Deres Mand og hans Brødre ligesom ogsaa Frøken Jette, der nu vel tænker paa at fløtte paa Landet, men hun maa tage Kakkelovn med, jeg har godt fyret i hos mig, Solen skinner, jeg er som i et Drivhuus. Det større Brev idag faar De vel til Frøken Harriet, som De naturligviis maa læse. [resten af brevet, incl. underskriften, er skrevet i marginen:] Hils Carl og Emil, Thea ikke at forglemme! De selv glemmer ikke Deres taknemlige

H. C. Andersen