Historien om H.C.
Andersens gravsted på Assistens Kirkegård i
København
Gravstedet hvor H.C.
Andersen ligger begravet findes på den
idylliske kirkegård Assistens kirkegård på
Nørrebro midt i København. Gravstedet blev i
1872 købt af hans gode ven Edvard Collin,
som var søn af Jonas Collin, som af H.C.
Andersen blev betegnet som "Faderen". Han
var H.C. Andersens største velgører og
sørgede bl.a. for H.C. Andersens skolegang
og med at holde styr på hans økonomi.
Gravstedet, som ligger
i det af kirkegården nævnte afsnit "H.C.
Andersens Have" nærmere betegnet P 513
og er på 9 m2. Det
blev i 1872 købt med plads til tre personer:
H.C. Andersen, Edvard og Henriette Collin.
I
dag ligger de alle tre begravet på denne
gravplads selvom der kun er en gravsten for
H.C. Andersen på stedet. Indtil 1914 stod
der desuden en mindre og mere beskeden
gravsted over Edvard og Henriette Collin.
Denne gravsten blev af
efterkommerne flyttet fra Assistens
Kirkegård til Collins familiegravsted på
Frederiksberg gamle kirkegård, som ligger op
af kirkegårdsmuren tæt på selve kirken.
Ligene af Edvard Collin og
Henriette Collin blev aldrig flyttet og
deler i dag gravplads med H.C. Andersen.
Måske er det er udtryk for at H.C. Andersen
aldrig brød sig om at være alene og altid
ønskede sig selskab... selv i døden.
Da gravstedet blev købt den 22. november
1872 var H.C. Andersens helbred begyndt at
blive dårligt og var alvorligt syg i lange
perioder. Han havde mave og leversmerter i
lang tid og den 12 juni var han så svækket
af sygdom at han flyttede ind hos familien
Melchiors landsted "Rolighed". Han
døde den 4. august 1875 klokken 11.05. Han
blev begravet 11. august 1875 fra Frue Kirke
i København.
Stenen bærer et vers fra H.C. Andersens
digt
"Oldingen"
– Den
Sjæl, Gud i sit Billede har skabt,
Er uforkrænkelig, kan ei gaae tabt;
Vort Jordliv her er Evighedens Frø,
Vort Legem’ døer, men Sjælen kan ei døe!
Gravstedet er omgivet af et støbejernsgitter
med bladrige egegrene. Gitteret skulle være
fra den tid hvor gravstedet blev købt. Egen
var Jupiters træ og egeløvet symboliserer
"borgerdyd", styrke og standhaftighed, et
passende symbol på et langt og besværligt
venskab. |
|
|
Foto: Lars Bjørnsten
Odense 2011 |