H.C.Andersen Information

HOME-START

OP

 

 

Frijsenborg ved Aarhus Kilde: www.hammel-billeder.dk

 

 

H.C. Andersen på Frisenborg ved Aarhus i 1868

17. august  -  30. august 1868.

H.C. Andersen kommer fra Holsteinborg ved Skælskør til Frijsenborg ved Aarhus via Korsør den 17. august 1868. Han opholder sig på Frijsenborg i perioden 17. august 1868  -  30. august 1868. Det er H.C. Andersens tredje besøg og sidste besøg på Frijsenborg. De to andre besøgt fandt sted i henholdsvis 1863 og i 1865.

Turen med Dampskibet gik fra Korsør via Samsø til Aarhus. Det var meget varmt og skibet havde solsejlet oppe. H.C. Andersen tørstede meget på grind af varmer og drak  øl for at slukke tørsten. Han ankom til Frisenborg ved 6. tiden og han fik et stort smukt værelse på samme side som for to år siden. Han bruger tiden på at skrive breve og spadserer lidt i haven.

H.C. Andersen lider under hele sit ophold på Frijsenborg med smerte og og sår på sine ben. Læs nedenfor denne sygehistorie, som fylder ret meget i hans dagbog.

Der var jagt på Frijsenborg og klokken halvsyv kom herrerne tilbage med dagens udbytte 20 agerhøns og 4 bekkasiner. Dagens måltider er således først kaffe, frokost kl. halv elleve, forfriskning kl. halv to, middag kl. 7. og the kl. 9½.

Onsdag den 19 august 1868 malede Bloch på Grevinde Danneskjolds portræt og H.C. Andersen læste »under Piletræet« og »Skambassen«. Ved frokostbordet blev herrerne uden H.C. Andersen budt på snaps. H.C. Andersen har bundet buketter til alle damerne ved middagsbordet.

Grev Mogens er godmodig og høflig. Han ser vel ud og er i stærk opvækst. Han
er vist misundt for den rigdom han går ind til. Danneskjold er meget opmærksom. I i forgårs aftes da Andersen sad ude på trappen bar han et fodtæppe ud for at han skulle sidde varmt med fødderne.

 I dag søndag 23. august 1868 kommer der ingen breve her. I Aarhus er faldet is så store som bolsjer. Regnen har strømmet så meget, så gæs svømmede midt på gaden. Bloch er generet af fornemheden her. H.C. Andersen er ikke glad, utilfreds
i sindet og skrev da han gik til middagsbordet:

 “Kommer aldrig igjen”

Alt farer hen som Vinden,
Her er ei blivende Sted.
Snart svinder Rosen paa Kinden
Og Snillets Udtryk med.

Hvorfor være bedrøvet,
Hen farer Sorg og Fortræd,
Alt farer hen, som Løvet,
Tiden og Mennesket med.

Alt er Forsvinden — Forsvinden,
Ungdom, dit Haab og din Ven!
Alt farer hen som Vinden,
Og kommer aldrig igjen.

H.C. Andersen

Frijsenborg 23 August 1868.

Kilde: Odense Bys Museer

 

Under opholdet underholder han sig med gæsterne, der besøger familien på Frijsenborg og om  aftenen læser han for dem allesammen bl.a. , »Lygtemændene, Hvad Fatter, i Andegaarden og Sneemanden«.

Den 25. august 1868 får han brev fra frøken Hallager, om at hun 
hun tænker på at opsige sin lejlighed og H.C. Andersen kommer til at flytte, hvilket ærgrede ham. (Red: Fotografen frøken Thora Halager var H.C. Andersens værtinde i Lille Kongensgade 1 i perioden 1866 -1869 og senere i Nyhavn 18 i perioden 1871-1873)

Senere på dagen drak excellensen et glas med ham. Kammerherre Haffner, Grev Danneskjold, Mogens og Andersen passiarede og de havde ild i kaminen.

Fredag 28. august 1868 har H.C. Andersen i sin dagbog skrevet, at han har:

"Skrevet i Agnes Album (paa Bladet mærket 2den April)

Jeg saae det gamle Frijsenborg
Midt i Skov-Eensomheden.
Liden Agnes havde kun Dukke-Sorg,
Den gamle Gaard var et Eden.


Alt skifter om. Nu Gaarden staaer
For Fremtid et pragtfuldt Minde;
Ung Agnes, en Rose i Ungdoms Vaar,
Straaler deiligt Solskin derinde.


Hun skifted' ei om, og vil det ei,
Hun Hjerte-Guld har i Eie.
Vorherre er med paa hendes Vei,
Ja, paa alle hendes Veie".

Lørdag den 29. august 1868  ved middagsbordet drak greven et glas med Andersen og han havde tanken, at dette glas var »til Afsked« og sagde derfor senere til grevinden, at han rejser i morgen og dagen efter var der afsked fra Aarhus med skrue dampskibet Fyen. Der var meningen at skulle til Glorup, men han havde slet ikke lyst til at komme til Glorup og ombestemte sig i sidste øjeblik for at rejse til København.

Sygehistorien om bl. a H.C. Andersens skinneben

Uheldet i Ems og Klumpe Dumpe

H.C. Andersen er i sommeren 1868 på rejse i Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Schweiz. Den 8. juni stødte han på sit hotel Cuurhuset ind en trækuffert, som han ikke kunne se, da der ikke var tændt lys, med det resultat at han støder sit skinneben meget hårdt mod trækufferten. Skinnebenet blev skrabet og der var blod overalt og han badede det hele natten med Arnica. Han fortæller mere detaljeret om sit uheld i et brev til Dorothea Melchior dateret Ems 10. juni 1868 og han slutter af med at sige til Fru Melchior at hun gerne må fortælle familie, venner og veninder hvilken   "Klumpe-Dumpe" han er. Historien af skinnebenet fortsætter sommeren over også under H.C. Andersens ophold på den jyske herregård Frijsenborg i august 1868. Læs historien nedenfor:

Historien om H.C. Andersens ben, således som den udspillede sig på Frijsenborg i august 1868

Den 18. august, dagen efter hans ankomst får han besøg kancelliråd og lægen Ditzel, som sagde at det bedste var at lade hans ben passe sig selv. Dagen efter har han dog en en stærk kløe i sit syge ben. Den 20. august har hans ben har fået to røde blamager og han har vasket dem med Arnica, da de væskede stærkt. Han er ked af nu at have fire dårlige steder på benet. Da han kom havde han kun to. Han har besøgt kancelliråd og læge Ditzel og her fået penslet benet med helvedsten opløst i vand.

Allerede dagen efter, var lægen hos ham igen, da  benet har væsket stærkt i løbet af natten. Han har fået to huller i huden og en kløe andre steder, som der også ville være dårlig. Lægen viste ikke rigtigt hvad han skulle bruge, da benet var så modtageligt. Andersen rådede ham til at bruge helvedssten og lægen ønskede at bruge blyvand. Resultatet blev, at lægen anvendte helvedessten. H.C. Andersen skriver i dagbogen at ...."Det bliver vel Udgangspunkt  til min Død, dette Beenstød. Nede, siger Bloch har Ditzel sagt at det slet ikke havde noget at sige med Benet men jeg var en ængstelig Natur og havde sensible Huud...."

Lørdag 22. august. Det går ikke så stærk med at få lægt blamagerne på benet og han fik i dag som et forsøg, pudder på sit ben, da det endnu væsker. Dagen efter kom lægen Ditzel ved halvnitiden og så på hans ben, mens han lå i sengen. De efterfølgende dage klør og brænder hans ben. Det ender med, at væske igen i det egentlige sår han fik i Ems.

Onsdag 26. august er den øverste del af det gamle sår gået løs. Da lægen ikke kom den dag gik H.C. Andersen over til ham, men han så ikke på det og lovede at komme dagen efter. Om natten vågnede han ved en brænden i såret som var aldeles åbent. Han kom pudder på det, men det hjalp ikke. Andersen føler at benet nu er ligesom da det var dårligst. Lægen har nu set på det og bedt Andersen om at holde op med at pudre det og i stedet atter pensle med lapis inf.

 Han har i nat sovet uden brænden i benet, men doktoren siger at det er ikke bedre end i går. Benet er endnu ikke stort bedre, men i dag skal han prøve med zinksalve.

På rejsen med dampskib fra Århus til Korsør sov han febrilt Han havde drukket en halv flaske porterøl og fik nu om natten en voldsom hovedpine. Bandagen på benet gik ideligt løs og han følte sig syg.


Nedenstående billeder er fra www.hammel-billeder.dk. Billederne viser det nye Frijsenborg, der var færdigbygget i 1867. En smuk have som Andersen nød at gå ture i og en sal udsmykket med kunstværker på vægge og i lofterne

Hammel. Part fra Frijsenborg Park Hammel. Interiør fra Frijsenborg

 

 

Kilder: HCA Dagbøger, HCA breve (sdu.dk) og www.hammel-billeder.dk

Lars Bjørnsten 1. april 2011

 

 

 


Copyright © 2002-2014     www.visithcandersen.dk