H.C.
Andersens ophold på Frijsenborg 1863
Frijsenborg,
Hovedsædet i Grevskabet Frijsenborg. Gården, der
oprindelig hed Jernit, blev i 1665 købt af
adelsmanden Mogens Frijs, der senere blev
ophøjet i grevestanden, hvorefter der i 1672 af
hans talrige godser oprettedes grevskabet
Frijsenborg. Den ældste hovedbygning blev opført
ca. 1700 af grev Niels Frijs, den nuværende
bygning opførtes i årene 1860-67 i
renæssancestil med bibeholdelse af de gamle mure
efter tegning af Meldahl. Kilde: Danske billeder
for skole og hjem 1896.
H.C. Andersen besøgte
herregården Frijsenborg ved Aarhus i årene
1863, 1865 og 1868. I 1868 var han der to gange
i løbet af sommeren med et mellemliggende ophold
hos Pastor Kahrs i Hem ved Mariager.
Familien
på Frijsenborg bestod af: Grev Jens
Christian Carl Krag-Juel-Vind-Frijs til
Frijsenborg (1779 - 1860) og hustru
Grevinde Henriette Frederikke Magdalene født zu
Innhausen und Knyphausen (1791-1866). Desuden
sønnen Christian Emil lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs
(1817-1896) gift med Thyra Valborg Haffner (
1821-1881).
Børn:
1. Emilie Henriette Dagmar komtesse
Krag-Juel-Vind-Frijs (1848-1897)
2. Mogens Christian greve Krag-Juel-Vind-Frijs
(1849-1923)
4. Agnes Ragnhild Amalie Krag-Juel-Vind-Frijs
(1852 – 1871)
3. Clara Alvide Benedicte komtesse
Krag-Juel-Vind-Frijs (1855 -1925)
H.C. Andersens
første besøg på Frijsenborg 8.juli 1863 — 19.
juli
1863
H.C. Andersen kom fra Glorup den
7. juli 1863 og sejlede fra Nyborg og havde en
overnatning i Korsør inden sejlturen med
dampskibet fortsætter nordover den 8. juli 1863
forbi Samsø.
På skibsbroen i Aarhus ventede
vognen fra Frijsenborg og var på Frijsenborg kl.
halv syv. Her var Læssøe med kone, søn og
svigermoder på besøg.
H.C. Andersen fotograferet af Henrik
Tilemann på Frijsenborg
d. 18. juli 1863.
Den
opslåede bog er "Don Quichotte" i
fransk udgave.
Kilde
Odense Bys Museer
Dagen efter
kørte de en tur gennem de store skove. Efter
middagen
gik grevinden, Fru Læssøe og H.C. Andersen til
det sted i skoven hvor
familiegravstedet er. Det er i en åben høj, hvor
de gik ind stod den afdøde greves kiste.
Grev
Jens Christian Carl Krag-Juel-Vind-Frijs døde
(1860) tre år inden Andersens første besøg på
herregården. I højen skal enken også begraves
og så lukkes højen og døren er begroet med
roser. Grevinden fortalte
om et besøg i gravkælderen under Frue Kirke
og
at de havde åbnet en Frijs's kiste, og bemærkede den
pragt
han lå i.
Andersen fordriver tid
med at skrive breve, spadsereture samt
med oplæsning for gæsterne af sine
eventyr og nogle læste han så meget at
han fik helt ondt i brystet og var meget
træt. Bl.a læste han Snedronningen, I
Spanien. Desuden skrev han enderim, bout rimés, og klippede for
børnene og datteren
lille Clara kom med i et vers.
Egnen ved Frijsenborg er meget
smuk og H.C. Andersen er på flere køreture bl.a.
en smuk aftentur
af bakkede skovveje og vandring på
højder, hvor de så ned i en
stor dal med høstakke, som af en maler givet som
sø. Om aften spiste de i en af grevens store
gårde der ved skovskrænten. En anden
gang gik turen gennem en teglfabrik, hvor
tyskerne fra Lippe Detmold arbejdede.
Fredag den 17 juni 1863 havde
H.C. Andersen drømt noget afskyeligt, at hans
tænder faldt ud af Munden. Hr.
Tiedemann der før var huslærer, men nu godsforvalter
var her og fotograferede børnene og mig, og
ligeså grevinden.
H.C. Andersen fotograferet
i en gruppe med børn, af
Henrik Tilemann på
Frijsenborg d. 17. juli 1863.
De fire børn på billedet er
komtesserne Henriette Frijs
(1848-1897), Agnes Frijs (1852-1871),
Clara Frijs (1855-1925)
samt frøken Zarah Krieger (1843-1870).
Foto:
Lars Bjørnsten
Hr.
Tileemann:
Henrik Tilemann (1835-1923) der var
huslærer og godsforvalter. Desuden var
han en flittig amatørfotograf og optag
en omfattende serie af billeder,
herunder portrætter af H.C. Andersen
under dennes ophold på Frijsenborg.
Dagen efter var der igen
fotografering. H.C. Andersen
blev fotograferet i en gruppe i haven
og desuden alene. I forgårs og i
dag omvandrende var der besøg af
tatere fra Flensborg.
Næste dag var der afgang fra Aarhus
mod Korsør med dampskibet "Eideren"
ført af kaptajn Groth. H.C. Andersen
havde ikke kahyt og han fik derfor
kaptajn Groths kahyt og var der under
hele rejsen. Der var nordvesten vind
og der slog nogle søer op på fartøjet
: Det var ikke videre godt vejr, og
han turde ikke gå ned at spise til
middag. og det lille dampskib Gerda
gik forbi og fik mange søer over sig.
Indenrigsminister Lehmann var ombord,
han skal i morgen åbne jernbanen fra
Aarhus til Viborg. Klokken halv fem
var han i Korsør og kl. 8 på Basnæs.
Brevene år 1863 til og fra H.C.
Andersen, der relaterer til
Frijsenborg
H.C. Andersen skriver i brev fra
Frijsenborg til Edvard Collin den 10.
juli 1863 at han er meget tilfreds her
på Frijsenborg og grevinden i
særdeleshed. Greven og hele familien
behager mig. Senere i samme måned et
brev til Therese Henriques, f.
Abrahamson "...Familien er meget
elskværdig og opmærksom mod mig, jeg
har det som et Grevebarn og bliver her
til i Dag otte Dage, da indtræffer
jeg, om Gud vil, til Basnæs og bliver
ind i August..."
Henriette Collin får den 21. juli
1863 et brev fra Basnæs, hvor H.C.
Andersen skriver om sit ophold på
Frijsenborg, at han havde kun to
smukke dage hvad angår vejret, men
hele opholdet var højst behageligt og
greven er meget elskværdig og
grevinden en sjælen fortræffelige
kone. Han fortæller desuden om at de
alle blev fotograferet og at han har
et helt album med hjem med portrætter
af familien og af grupper hvor
han selv var anbragt. Her er et foto
med mig og de tre unge komtesser og
frøken Krieger. Får det er en ilde
plads i Deres album kan Deres mand jo
anbringe det i den samling hvor
Andersen findes i forskellige udgaver.
H.C. Andersen har set efter snegle på
Frijsenborg til Jonas, men ikke en
eneste var at opdage i hele den store
have. H.C. Andersen talte med de andre
derom og da blev der sagt at man
næsten aldrig havde fundet der en
snegl måske to eller tre på hele året.
|