H.C.Andersen Information

HOME-START

OP

 

 

                H.C. Andersens  70 års fødselsdag  1875

 


H.C. Andersen opholder sig i København og den 1. april får han kommandørkorset af Dannebrog, første grad, overrakt af kongen på Amalienborg.


  

H.C. Andersens dagbog  den 1. april 1875.

 

Torsdag den 1ste. En heel Tragedie sendt fra en ung Hr Meisling som han ønskede gjennernlæst i disse Dage. Jeg troede først at det var Ondskab skrevet mod mig for hans Bedsteforældres Skyld. Haarskjæreren kom ikke til noget efter halvelleve, og da havde han ikke Sax med til at klippe Haaret men kun brænde det, jeg var nerveus heftig, han udtalte sig forknøt og bedrøvet, jeg var heftig og sagde til Frøken Ballin at jeg havde været uartig imod ham. Det gjorte mig ondt. Fra Kongen kom hans egen Vogn at afhente mig, jeg blev venligt modtaget af Trap og af von Halten. Kongen bad mig strax sidde, overrakte mig Commandeur Korset af Danebrog, første Grad, udtalte sig saa hjerteligt og talte om al den Glæde og det Gode jeg havde udbredt over Iandet og vidt om i alle Lande og da jeg fortalte om hvorledes jeg .. min første Prøvelses Tid .. havde spiist til Middag et Stykke Hvedebrød og nu derinde skulde see min Statue blive reist, bleve Kongens Øine vaade,  han fortalte mit Udsagn til Dronningen, Thyra og Valmar, de to første gave mig hver en Bouquet. Jeg kom træt hjem, fik mange Besøg og Breve fra Venner rundt om.

 

H.C. Andersens dagbog  den 2. april 1875.

 

Fredag 2den April; hele Natten slem Hoste. Smukt Veir; Fru Koppel havde overladt mig sin Stue til og der var anbragt et stort smukt Billede af Student Christensen som viiste mit Barndomshjem og flere af mine Eventyr, som Ramme hang Danebrogsfarver, der stod en stor prak.fuld Azaelie givet mig af Eckardt, en praktfuld Rose af Fru Pugaard, og om min laurbærkrandsede Buste mange Blomster. Jeg havde ladet dække derinde med Viin og Kage. - Først kom et Udvalg af Deputationen for Indsamlingen til min Statue, Etatsraad Meldahl talte og overrakte mig i Fløiels Pragtbind Comiteens Meddelelse at der var alt saa stor Pengesum at Statuen kunde reises, hans Tale og mit Svar stod senere i  Avisen, Fru Drevsen, Grevinde Holstein, Candidat Andree og Vermehren vare med. Jeg havde Fru Collin og Fru Melchior hele Dagen til at gjøre Honeurs. Nu kom Dreyer, Mourier og Petersen fra Odense og bragte mig min Fødebyes Hilsener og Meddelelse om Festlighederne der, en Steen med mit Navn paa indmuret i mit Barndomshjem, Talen holdtes af Engelstoft. Aviserne mælde det hele udførlig, ligesom Deputationens Tale og mit Svar; nu kom hele Senioratet fra Studenterforening.. med Lykønskning deres Tale læstes ikke op, men sprang frisk fra Tungen, medens de endnu vare her kom Kronprindsen og Prinds Hans. Melchiors Vogn hentede mig Klokken 5; jeg var aldeles ødelagt, maatte sidde paa en Stol, hvert Afsats af Trappen, Vandet sprang mig ud af alle Porer, jeg kunde ikke tale og det var besværligt at drage Veiret. Ved .Bordet blev det bedre uagtet jeg var dødstræt og leed af den stærke Varme i Stuen og mit Blod. En deilig Vise af Richardt, een af P. Hansen og ved Bordet »Taagebilleder«, mit Barndomshjem i Odense, Frederiksberg Slotsbanke hvor jeg stod og saae første Gang Kjøbenhavn. Det gamle »kongelige Theater«, Collins Huus i Strandstræde, Rom, Eventyret Keiserens nye Klæder, den grimme Ælling og Gartneren og Herskabet. De gjestfri Landhuse som havde modtaget mig. Bregentved, Basnæs, Holsteinborg, Petershøi og Rolighed, nu kom det nye Theater hvor de iaften opførte to af mine Stykker: den nye Barselstue og Liden Kirsten. Bille talte under Billedernes Fremtræden. Ploug talte om min gamle Bedstemoder, ikke hende under Græstørven i Fyen, men Danmark, der vel kunde være en stræng opdragende Bedstemoder men var stolt ved sine dygtige Børn og der kunde vel komme en Tid at den lille standhaftige Tinsoldat vilde værne om Danmarks Navn som Thorvaldsens Marmorapostle vilde det. Meget træt kom jeg hjem og havde stor Besvær med at komme op ad Trappen og var saa træt at jeg ikke aabnede de mange Telegrammer der endnu vare komne. Hvilken deilig storartet Dag og dog hvor ynkelig er mit Legeme til at bære al den Velsignelse fra Gud. Jeg kunde ikke sove da jeg kom tilsengs overvældet af Tanker og Taknemlighed.

 

H.C. Andersens dagbog  den 3. april 1875.

 

Lørdag 3 April. Ud paa Natten begyndte min Slimhoste og holdt ved til Morgenstunden. Lemmerne vare som slagne paa mig, Intet kunde jeg udrette. Jeg læste nu hele Dagen Breve, Vers og Blade, sendte mig; der mældtes i en Avis et Telegram fra Literater i Berlin udsendt ved Auerbach, jeg søgte forgjæves samme, sendte Bud til Byens Telegraph og til Ritzaus, men de vidste Intet derom. Endnu i Dag Breve og Telegrammer. Ingemanns gamle Pige Sophie Rasmussen, sendte mig alle sit Vindues Potteblomster, en Kala og en rød .Hyazint; Besøg af Studenterne Grev Molte Bregentved, med deres Venner Jonquiere og Brakel. Allerede igaar telegrapherede jeg til det Selskab i Christiania som havde sendt mig Telegram, ligesaa til Biskop Engelstoft i Odense. Særdeles træt. Besøg af Villiam Bloch.
 

 

 

 


Copyright © 2002-2014     www.visithcandersen.dk