H.C. Andersens  29 års fødselsdag  1834

H.C. Andersen  rejser fra Rom den 1. april til Firenze og natten mellem den 1. april og 2. april 1834 overnatter han i Ronciglione og her sov han på værelse sammen med den livlige italiener.- . Dagen efter tager han videre på rejsen til Firenze over Viterbo, Montefiascone, Bolsena, Aquapente hvor han overnatter.

H.C. Andersens dagbog fra den 2. april 1834.

Onsdag den 2den April. Kunde hverken faae Melk eller Brød til min Kaffe, det var daarlig Kost i det jeg følte det, faldt det mig ind: »og det er din Gebursdag !« -Det var meget koldt og blæste formeligt op til Storm, snart saae jeg en Viig af Søen Bolsena nedenfor mig, vi steeg bestandigt meer og meer. Jeg havde faaet en Abat fra Ronciglione ind til mig, et dumt Stykke af et Menneske, han vidste ikke hvad tedesko var og da han paa min slette italiensk kunde høre at jeg ikke var fra hans Egn og jeg sagde ham jeg kom fra Norden, troede han jeg var en Milaneser. Jeg sagde nogle enkelte Ord til ham paa Latin, men han svarede at han nok kunde læse det, men at han ikke talte det.

 -Jeg frøs meget stærkt og naaede saaledes Viterbo, hvor jeg kom ind til en lystig Caffe Vert der havde været fransk Soldat og gjort Feldtog i Spanien, men snyde vilde han og da Italienerne sagde ham at ingen af os vare Engelændere, forsikkrede han ret naivt at saa havde det ogsaa kostet det dobbelte. -Veien blev nu meer og meer øde, man havde for .. hæmme Røveriet brændt Skovene af ved Siden af Veien, de nøgne sorte Stubbe stode nu kun frem og gav det et mere øde Udseende. Kulden var utaalelig, mine Fødder som lis og Vinden peeb gjennern alle Aabninger paa Vognen, saaledes kom vi til Montefiascone, der ligger paa et Bjerg, i Kroen udenfor toge vi ind, hvor en feed meget levende Vertinde tog imod os, gjorte en stor Ild paa Caminen, men lod os sulte en Pokkers Tid, Datteren løb til Byen for at hente: »est, est est« til os, men kom længe efter og forsikkrede at der ingen var at faae, maatte skjændes med Vertinden om Betalingen som imorges med Gammerieren.

Jeg tegnede Byen af med Kirken hvor Fugger ligger, han har et Bæger paa hvert Hjørne af Kisten fortalte Signora. -Da jeg var meget forkommet af Kulde indviterede Familien inde i Vognen mig, ret indstændig om at træde derind, her sad jeg nu luunt og tittede gjennem Ruden. Det var en Hr Pjerreboni med Kone og Svigerfader som havde været i Rom og Neapel. jeg maatte pluddre italiensk. Signora var meget bange for Røvere og meget begjærlig efter at vide om mit Hjem, om det ikke altid der var Vinter. Vi kjørte en lignende bugtet Vei fra Montefjascone, som til denne By. Egnen særdeles vild, Træerne brændte af. Bolsena-søen laae nu stor og udstrakt for os, vi øinede længere borte Havet, som vi denne
 Formiddag ogsaa havde seet fra Bjerget. -Vi kom nu til Byen Bolsena der ligger tæt ved Søen, Egnen er meget smuk og Montefjascone ligger paa Bjergryggen. -

Her vare særdeles mange Huler; vi kom forbi St Laurentius Borg just da Solen gik ned; den snevre Bjergvei og de dybe sorte Huler saae forunderlig ud; da jeg kaldte disse Casernæ di Brigandi ! skreeg Signora ganske høit »o dio !« og vilde endelig at vi skulde overnatte i St Laurentius, en lille By paa Bjerget, men Veturinen Pacifico, lovede at om 3/4 Time skulde vi naae Aquapendente, hvor vi logerede bedre.

Det blev da ganske mørk da vi kom her til. Nogle smukke, venlige Piger tog imod os, gjorte en stor Ild og gave os god Mad, vi havde i Bolsena kjøbt en Flaske »est, est est«, en Art Muskateller , den tømte vi. Stille drak jeg mine Venners Skaal i hjemmet, der vist i Dag har drukket min. Signora lod sig formærke med nogle tydske Ord, som hun lod falde og spurgte mig om disse paa Dansk. Ordet Lysesax fandt hun særdeles smukt, men kaldte det altid »Lusesax«.

 -Det første sagde hun var især smukt! -Sov i et Værelse uden Vinduer og blev  vækket strax da jeg blundede, for at give mig mit Pas.-