Sol deroppe
ganger under
lide;
sov mit barn,
så bli'r du
stærk og
stor!
På den vilde
havhest skal
du ride;
under bølgen
dejligt
engen gror.
Hvalerne med
deres brede
finne
over dig, som
store skyer,
gå.
Sol og måne
gennem
vandet
skinne,
begge to skal
du i drømme
få.
Visselul!
Jeg fødte
dig med
smerte!
Bliv min
glæde altid,
år for år;
du har
drukket
livet ved
mit hjerte,
hver din
tåre til mit
hjerte går.
Sov mit
barn, jeg
sidder ved
din vugge,
lad mig
kysse dine
øjne til!
Når engang
de begge
mine lukke,
hvem mon dig
da moder
være vil? |