Odense og H.C. Andersen

 Hvad skriver H.C. Andersen om Odense i sine  dagbøger

 i perioden 1826 - 1867 ?

På siden her bringes et resume de mange optegnelser hvor H.C. Andersen i dagbøgerne nævner Odense. På skemaet nedenfor kan man klikke sig ind på teksten fra selve dagbogen. Andre steder i dagbøgerne kan Odense indirekte være nævnt. Disse steder er ikke medtaget her, da det er et projekt for sig.

H.C. Andersen er klar over at han er en af de udvalgte fra hans fattige barndom i Odense til hvor han nu kan rejse rundt i Europa som lykkens udvalgte. En drøm som han gerne ville dele med Eduard.

Der er som altid brevskriveri mellem de mange venner og bekendte og H.C. Andersen. Han har fået et brev fra Odense indeholdende tre epistler, som beskrives som  et fuld af lune, et meget søsterligt, et elskeligt. 

Under en af sine rejser til Frankrig i 1833  mindes han at det var 14 år siden han første gang forlod Odense .

Under sit ophold i Rom marts 1834 syntes at han at de små telte på gaden med salgsboder af mad mindede ham om Odense. På rejsen videre rundt i Italien drages sammenligninger mellem f.eks de personer han ser på gaden og navngive personer i fødebyen Odense. Hans besøg i Odense er ofte af kortere varighed og som regel er han på gennemrejse til andre steder i Danmark eller i udlandet. Når han er i Odense bor han på Postgården og spiser ofte også der. Han beskriver udsigten udover husene den aftagende måne over kirkegården. Nogle gange var der kedelige folk paa Postgaarden, men han fik dog et godt værelse.

Hotel Postgaarden i Odense ,

hvor H.C. Andersen ofte boede og spiste under sine besøg

i fødebyen Odense.

Billedkilde: Odense Bys Museer

På en af sine mange rejser gennem Nyborg møder da han var inde hos boghandleren Gomar, som er søn af den gamle portner ved Odense Hospital og som var fadder til H.C. Andersen ved hans dåb den 16. april 1805 i Sct. Hans Kirke i Odense.

Under sit besøg i Odense er han på visit rundt i Odense besøger han Carl Bagger, Recke, Hansen, Jomfrue Bunkeflod, Fru Søeborg, Fru Gulbrand, Kronprinsen m.fl. han besøgte også Emil  Aarestrup, der havde 12 børn og en smuk kone og her talte H.C. Andersen om poesi klippede den lille to dukker.

Nogle gange når han besøgte Odense var alle Folk ude og han fandt kun bekendte ved at besøge gravene på kirkegården og læse navnene på gravstenene. En  Mortensaften bemærker han at hele byen Odense lugter af gåsesteg. Undertiden sover han elendigt og lagene er dårlige de ruller sammen som håndklæder. Han ser under en rejse ved Nyborg gule Blomster på engene og erindrer derved om  barndommen og de gule Blomster i Munkemose i Odense . Under sine ophold på Glorup mødes han ofte med gæster fra Odense.

H.C. Andersen hører også sladrehistorier om folk i byen bl.a. om Schønheider i Odense om hvem der fortælles at han er så nærig at han står op om natten og gør for at folk skal tro at han har en hund. 

Ved gensynet med sin min gamle fødeby Odense takker H.C. Andersen Gud for at have ført ham frem i verden  i modsat fald ville have siddet som en fattig håndværker  til spot af kammeraterne.

Ved besøget i 1860 i Odense boede han på Gæstgivergården i Odense og fik her et koldt værelse over en port. Han lagde mærke til at kirken nu står frit og at der er sket nedrivninger og at der er bygget mange nye kedelige "kasser" og at apoteket er pynteligt kedeligt. Desuden er der nede over Odense Å bygget en landevej og en gade. H.C. Andersen føler sig alene i sin barndomsby, i modsætning til i udlandet hvor vennerne beundre ham og er omkring ham.

 H.C. Andersen havde også bemærket sig at forældrenes hus i Munkemøllestræde var ombygget med en etage ovenpå og at deres stuer var lavet om til en gang i gennem huset.

Billedkilde: Odense Bys Museer.  H.C. Andersens Barndomshjem (1924) i Munkemøllestræde før ombygningen i 1930 tilbage til det oprindelige hus.

Nede ved Frøken Klosteret . Det der i dag hedder var nu en Gade og en Bro over Aaen, stadselige Huse paa den anden Side af Aaen.

Billedkilde: Odense Bys Museer. Albanigade med Albanibroen ca.1900.

H.C. Andersen besøgte Odense i 1863 og gik med biskop Engelstoft hen til forældrenes hus og så så ind i gården :bagefter gik han til sin faders grav og ind i St. Knuds Kirke, og her var alt var uforandret fra hans barndom. Flere af vennerne lagde pres på H.C. Andersen for at han skulle komme til Odense og modtage sin fødebys hyldest og han lovede at når han kom til Glorup , så ville han også besøge Odense.

Det er ligesom om at postgården ikke er godt nok og at der overnattes på Larsens Hotel

Boede på Larsens Hotel hvor jeg fik et stort koldt Værelse ud til Korsgaden; spiste til aften og frøs uagtet der fyredes i Kakkelovnen. Alle Værelser på nær ét på anden etage var optaget.

Jeg maatte love at komme i Sommer nogle Dage til Odense, for, som de sagde »Byen kunde hædre mig!«

På rejserne mødte han ofte folk fra Odense således også politimesteren fra Odense Etatsråd Kock og hans Frue og i Paris i Sporvognen hjem traf han Lægen Bruun fra Odense der nu lever gift i Altona

I slutningen af september 1867 blev H.C. Andersen indbudt til fest i Ridehuset hvor de nye soldater skulle ankomme til. Ridehuset var smukt pyntet med grønt og dannebrogsflag og bordene var overlæsset med skåret smørrebrød.

Billedkilde: Odense Bys Museer : Ridehuset i Odense År?

Ved denne lejlighed besøgte H.C. Andersen biskop Engelstoft og der blev aftalt at han  November 1867 kom til Odense og fik den fest hans fødeby havde bestemt engang at hædre ham med.

 Engelstoft skriver efterfølgende til H.C. Andersen om at komme til Odense helst den 28 november og om onsdagen den 30 november  være byens gæst og der blive feteret  H.C. Andersen forstår ikke hvorfor det netop skal være den 28.

Den 26 november sender han et brev til kommunalbestyrelsen i Odense med tak for den hæder at blive byens æresborger. H.C. Andersen kom ikke som aftalt omkring onsdag den 28 onsdag men først ugen efter.

Han havde en underlig vanvittig frygt og var ængstelig for at nogen vil myrde ham eller at en eller anden i  Odense ville ødelægge hans fest. H.C. Andersen har i bladene læst om  at Spådommen » Odense vil illumineres«  nu skal opfyldes . Senere bliver han dog rolig og beder til Gud og glæder sig alligevel.

Udnævnelsen af H.C. Andersen til æresborger i Odense:

H.C. Andersen ankommer til Odense den 4. december 1867 og har noteret sig at ikke var kendt i byen at kom kom i dag med toget. Han havde problemer med de tandstumper der var tilbage og havde ondt samtidig med at de kunstige tænder ikke ville sidde fast. Det generede ham voldsomt når han skulle tale.

En gammel klassekammerat fra Fedder Carstens skole besøgte ham . Der var også en Odense borger der ønskede et foto af ham, ligesom en anden ønskede at tage et portrætbillede af ham..

Læs mere selve dagene op til og om æresborgerfesten i Odense den 6. december 1867

Dagen efter æresborgerfesten gik H.C. Andersen på besøg hos forskellige honoratiores i Odense samtidig mødte han en del tiggere og en fuld mand .Dagen sluttede af med en koncert på Odense Rådhus og H.C. Andersen var meget beæret over at sidde på ærespladsen blandt  alle damerne og havde udvalgte Odenseborgere ved siden af sig.

Søndag den 8. december var H.C. Andersen i til gudstjeneste i Sct. Knuds Kirke og bemærkede at det var meget koldt i kirken og at han fik lov til at sidde i biskoppens stol.

Han fik i løbet fa dagen flere besøg bl.a. af enken Henrichsen , hvis datter lille Ane spiste hos H.C. Andersens forældre og som han  ikke vilde ligge i slagbænk med; Lille Ane boede nu i en stiftelse og hun så ret velklædt ud og græd ved tanken om H.C. Andersens livs fremgang og  hun havde ved fakkeltoget stået på gaden og talt med andre gamle om Hans Christian de græd alle, da  de så at han blev behandlet som en konge,

Dagene efter æresborgerfesten var der som allerede nævnt megen hæder til H.C. Andersen og der var middage og frokoster med forskellige borgere i Odense. Det blev også takket for festen og han gik bl.a. til brandmajor Petersen der stod for borgernes fakkeltog. H.C. Andersen besøgte også skoleinspektør Møller og så  fattigskolen på hjørnet af Påskestræde og Overgade sammen med Biskop Engelstoft. Fattig skolen var den skole hvor han selv havde gået som dreng. H.C. Andersen hørte her eksamination i geografi.

Dagen før sin afrejse fra Odense var der fest i Lahns Stiftelse i Nedergade 36. Dagen blev også brugt til afsked med  bl.a. apoteker Gustav Lotze. H.C. Andersen hørte også at der havde været lidt misundelse i forbindelse med udnævnelse af ham til æresborger i Odense. Gersons svigerfader der er i kommunen var den eneste af disse som ikke havde deltaget og ikke underskrevet. Gersons datter var vred fordi der ikke var gjort noget ud af  hendes forlovede digteren Julius Gerson. Gerson havde ved besøg i bispegården udtrykt mod al den påtænkte stads til ære for H.C. Andersen , men han blev af biskoppen tilrettevist. blevet stille.

Billedkilde: Odense Bys Museer "Portræt af apoteker Gustav Lotze, stående ved skrivebord"

Inden afgangen fra Odense den 11. december 1867 nåede H.C.Andersen også at besøge sit barndomshjem i Munkemøllestræde. Der var ejet af skrædder  Schmidt .Gården var den samme og baghuset var blevet stillet midt i gården Der var vist oså et par stikkelsbær buske fra hans barndom. Han besøgte også Latinskolen og gymnastiksalen hvor halvdelen af den øverste klasse var og byens eleganteste købmand, hvor butikken ser ud som dem i Paris med et stort glas vindue

Da H.C. Andersen kørte var der mange folk i vinduerne og mange mennesker var samlet på banegården, aldeles fuldt  som H.C.Andersen selv udtrykker det. 

Da H.C. Andersen var i København blev der talt meget om festen. Dog var han skuffet over at nogle af vennerne blot talte om tandpinen og ikke et ord om den hæder der var blevet tildelt H.C. Andersen. Da Stampe gik sagde han ikke engang Lev Vel. 
Bjørnstjerne Bjørnson sagde efter udnævnelsen af H. C .Andersens til æresborger i Odense, at Grundtvig og H.C. Andersen var de to egentlige folkedigtere, der trængte ind i folket og at de andre poeter kunne sidde og dufte.

H.C. Andersen ser nytårsaften 1867 tilbage på det forløbne år , som var det mest hædrende og vekslende år, to gange i Paris . H.C. Andersen var blevet etatsråd og han har i Odense oplevet en hyldest der hører til de mest sjælne i Verden. H.C. Andersen  slutter dagbogen for 1867 med at bede følgende bøn til Gud "Herre min Gud, min eneste Gud, Tak for det gamle Aar, hvad kan, tør, vil og skal det nye bringe; jeg beder  Herre, giv mig Kraft til at bære det, slip mig ikke! "