H.C. Andersen æresborger i Odense 6. december 1867
Forord
H.C. Andersens egen beretning er at finde i hans "Mit livs eventyr". Til baggrund for hans udgivelse ligger der et manuskript , som H.C. Andersen nogle år før hans død skænkede til Edvard Collin.
H.C. Andersen havde påtænkt, at udgive et større og mere udførlig manuskript, men hans kræfter og sygdom forhindrede ham i dette. H.C. Andersen døde i 1875 .
Etatsråd E. Collin søn Jonas Collin
(den yngre) udgav "Mit livs eventyr " af H.C. Andersen i april 1877 i København. Jeg har valgt udelukkende, at fokusere på tiden umiddelbart før og efter æresborgerfesten den 6. december 1867 på Odense Rådhus.
Af Lars Bjørnsten
Kildetekst: "Mit livs eventyr" af H.C. Andersen
Måneder før festen på Odense Rådhus
Digteren havde været i Paris og i slutningen af september 1867 begiver han sig hjemad. Hjemrejsen fra Paris og Baden-Baden gik i hurtig flugt og
da han nåede til Odense kunne han hvile sig. Odense var pyntet op til fest
og fra husene vejede Dannebrog og nye soldater skulle komme til byen. Der var pyntet til fest i Ridehuset og digteren var indbudt til festen. Digteren bemærkede, at da han sidst var i Ridehuset var han en ganske lille dreng, og så soldaterne løbe spidsrod og nu igen så
han soldaten, vort forsvar og værge hilses med sang og tale. Nogle af vennerne fortalte at H.C. Andersen, at han endnu engang i år måtte komme til Odense og ikke altid flyve igennem hans fødeby. Fødebyen vil også engang lave en fest for digteren og vennerne nævnte, at han vistnok i november ville få en indbydelse til dette.
H.C. Andersen håbede på, at det blev i 1869 ,da det den 4. september var det 50 år siden , at han forlod Odense,
som 14 årig. Men vennerne svarede , at der jo var to år til og at man ikke skulle opsætte noget der var glædeligt og godt og at vi ses til november.
Invitationen i november 1867
Odense
Kommunalbestyrelses
skrivelse af 23. november
1867 om æresborgerskabet og
medfølgende indbydelse til
at komme til Odense.
Den gamle spådom om, da han som fattigt barn drog fra barndomshjemmet i Odense til København, om at Odense engang skulle blive illumineret for ham, skulle vise sig at blive opfyldt til fulde.
For sidst i november 1867 modtog H.C. Andersen i København følgende skrivelse fra kommunalbestyrelsen i Odense:
» Idet Odense-Kommunalbestyrelse herved har den Ære at meddele Deres Høivelbaarenhed, at vi have valgt Dem til Æresborger i Deres Fødeby, tillade vi os at indbyde Dem til at samles med os her i Odense, Fredagen den sjette December førstkommende, paa hvilken Dag vi ønske at overrække Dem det i denne Anledning udfærdigede Borgerbrev. «
H.C. Andersens
takkeskrivelse til Odense
Kommunalbestyrelse 25.
november 1867
H.C. Andersen svarede:
» Iaftes modtog jeg den ærede Kommunalbestyrelses Skrivelse og iler med at bringe min dybtfølte Tak.
Min Fødeby forunder mig ved Dem, mine Herrer, en Erkjendelse, en Hæder, saa stor som jeg aldrig turde drømme den. Det er iaar 48 Aar siden, at jeg som en fattig Dreng forlod min Fødeby, og nu, riig paa lykkelige Erindringer, optages jeg i den som et kjært Barn i sit Fædrehuus. De vildeforstaae mine Følelser.
Jeg løftes, ikke op i Forfængelighed, men i Tak til Gud for de Prøvelsens tunge Timer og de mange Velsignelsens Dage, han forundte mig. Modtag mit hele Hjertes Tak.
Jeg glæder mig til paa den bestemte Dag, den 6te December, om Gud forunder mig Sundhed, at samles med mine ædle Venner i den kjære Fødeby.
Deres taknemlige, ærbødige
H. C. Andersen. « 4. December i Odense
H.C. Andersen forlader København en kold og stormfuld dag. Når han kommer til Odense var han meget forkølet og led af tandpine. Solen skinner og vejret er blevet stille. Digteren blev modtaget af biskop Engelstoft og boede under sit ophold i bispegården tæt ved Odense å.
Udsnit af : "Mindeblad om
Odense borgerlige Skyttelag i den gamle Raadhussal.1880.
Kilde. Odense Bys Museer
6.
December 1867 i Odense
Program for festen på Odense Rådhus den 6.
december 1867
H.C. Andersen havde næsten ikke sovet om natten og glædede sig til sit livs skønneste fest. Han følte smelter i brystet og i tænderne.
Han havde hørt at Odense var festligt smykket og at skolerne havde fri , fordi han havde fest.
Han følte sig betaget, ydmyg om over alt den opmærksomhed der kom ham til gode denne dag.
Han blev hentet af politimesteren, etatsråd Koch, og borgmesteren justitsråd Mourier for at køre til rådhuset . Fra husene vejede flagene og folk var samlet fra by og land. Foran rådhuset var musik og sange "Gurre" og " Dig elsker jeg! - mit fædreland."
I Andersens manuskript er den følgende skildring af festen for en stor del ikke udarbejdet af ham selv, men erstattet ved udklip af datidens avisreferater. Kun enkelte udstregninger og tilføjelser er tilføjet af ham. Jeg har anset det for rigtigst at forkorte den vidtløftige beretning noget, og lade Andersen helt igennem selv være den fortællende. De steder er hvor han optræder som sådan er markerede med citationstegn.
6.december 1867.
Overrækkelsen af æresborgerdiplomet på Odense Rådhus
Borgmesteren justitsråd Mourier holdt tale og henvendte nogle hjertelige, hædrende Ord til H.C. Andersen og overrakte ham diplomet og udbragte et leve for digteren .H.C. Andersens svar på borgmesterens tale var: » Den store Æresbeviisning, som min Fødeby forunder mig, overvælder og løfter mig. Jeg maa tænke paa Aladdin, som, da han ved den vidunderlige Lampe havde reist sit herlige Slot, traadte hen til Vinduet og sagde: »Dernede gik jeg som en fattig Dreng."
Ogsaa mig har Gud forundt en saadan Aandens Lampe, poesien, og naar den lyste ud over Landene, og naar man der glædede sig ved den og gav den Anerkjendelse, naar man sagde, at den lyste fra Danmark, da bankede mit Hjerte i Glæde;
jeg vidste, at jeg i Hjemmet havde deeltagende Venner, og tilvisse i den By, hvor min Vugge stod; og denne By giver mig idag et saa hædrende Beviis paa sin Deeltagelse, forunder mig en Ære, saa overvældende stor, at jeg dybt bevæget kun kan sige Dem min hjertelige Tak. «
I "Dagbladet" for den 6. december 1867 stod der at etatsråd H.C. Andersen fejrer i dag en hæders-glædesdag , idet der i Odense overrækkes ham diplomet som æresborger i denne by . Det er sjældent at nogen i landet tildeles en sådan hædersbevisning, men Odense By har haft en god grund til på denne måde at hædre den fattige håndværkssvends søn, som har skaffet sig et navn der nævnes med ære langt ud over fædrelandets snævre grænser kommer og derved tillige har hædret det land og den by, hvor han er født.
6.december 1867.
Aftenfesten på Odense Rådhus
I rådhusets Sal var H.C. Andersens brystbillede anbragt og omgivet af medaljoner med indskrifterne: Den 2. april 1805. H.C. Andersens fødselsdag ,den 4 september 1819 - den dag H.C. Andersen forlod Odense og den 6 december 1867 hvor der var samlet 250 mennesker til fest. Borgmester udbragte kongens skål og følgende sang blev sunget:
Saa er Svanen da nu svævet hid til det Sted,
Hvor i Barndommens Rede den la ae,
Mens de Andre med Medynk og Spot skued ned
Paa den Stakkel med Dunene graa; |
Hvor den drømte saa ene bag Buskenes Skjul,
Fordi Ingen til den vilde see ;
Kun en Vantrivning var dem den fremmede Fugl,
Fordi den var ikke som de. |
De forstod ei dens Færd, og de anede ei,
At i Drømmen var Sandhed og Magt,
At den snart over Sky skulde søge sin Vei
I den lysende Sangsvanedragt; |
At dens Flugt skulde stævne saa viden om Land,
Og end videre flyve dens Ry,
At dens Navn skulde trindt om ved fremmede Strand
Sprede Glands om dens Fædreneby; |
At dens Sang skulde trænge til Hjerternes Grund
Lige mægtigt hos Store og Smaa,
Just fordi den saa godt kunde mindes den Stund,
Da den selv kun var lille og graa. |
Tag vor Tak da, Du Sanger med tryllende Røst,
For Besøget i Barndommens Hjem!
Det er stolt af sin Søn, og fra jublende Bryst
Trænger Takken i Toner sig frem. |
Grosserer W. Petersen udbragte en skål for æresborgeren og sagde bl.a. i sin tale at hans afrejse fra byen foregik stille og ubemærket, da ingen kendte ham, kun hans moder og hans bedstemor. H.C. Andersen have to kraftige støtter i København, tillid til egne kræfter og tillid til forsynet . Kampen var hård og nu har kampen ført til sejr, han står nu midt i blandt hædret af konger og fyrster, men hvad mere er æret og agtet af sine medborgere.
H.C. Andersen sagde i sin takketale at for ham står der tre minder fra denne sal.
Det tredje minde er fra i dag , hvor jeg selv er hædersgæst i salen og mødte megen hjertelighed . H.C. Andersen sagde endvidere: " at det Hele var mig som et Eventyr, og det havde lært mig, at selve Livet dog er det skjønneste Eventyr".
H.C. Andersens
visitkort
H.C. Andersen havde ved
sit besøg i Odense i forbindelse med
udnævnelsen til Æresborger i Odense den
6, december 1867 brug for at udlevere
foto med signatur.
|
|
|
H.C.
Andersen: Portrætfotografi, visitkort
med signatur (fra æresborger-dagen
6.decmber 1867) på bagsiden, Fotografen
er Georg E. Hansen København(1833-1891).
Signaturen på bagsiden er dateret
Odense, 6. December 1867 |
H.
C. Andersen: Signatur på bagsiden af
portrætfotografi, visitkort. Dateringen
er den 6 december 1867. Transskription:
"H. C. Andersen./Odense den 6 Dec:/1867."
Signaturen er skrevet på dagen for H. C.
Andersens udnævnelse til æresborger i
Odense. |
Æresborger i Odense
Ehrenbürger in Odense Honorary
Citizen of Odense
Kilde: Odense Bys
Museer |
Desuden var der talere af biskop Engelstoft, etatsråd Koch, Oberst Vaupell, skoleinspektør Møller.
Kancelieråd Petersen, stiftsprovst Svitzer. Inden festmåltidets afslutning tog H.C. Andersen ordet og sammenlignede sit liv med en bygning, ved hvis opførelse to mænd havde stået mig bi og hjulpet mig frem, Collin og H.C. Ørsted. Nu kunne man sige at bygningen var færdig og så plejede man at sætte en krans på den. Min krans sagde digteren skulle gælde en tak til kommunalbestyrelsen og til Odense Kommune.
Efter festmåltidet var der bal
og H.C. Andersen blev placeret i en lænestol midt i salen og par for par kom pyntede børn op , som dansede i kreds om digteren og sang en sang af Johan Krohn.:
Hist, hvor Gaden slaaer en Bugt,
Ligger Huset indelukt,
Der, har Skolemester sagt,
Storken Andersen har bragt.
Ole kom med lette Hop
Og slog Parapluien op ;
Mens han sov med Drømme smukke,
Nissen gynged' glad hans Vugge.
|
Her han gik ved Byens Aa,
Havfru, Aamand der han saae,
Og ved Aaens grønne Bred
Hyldemoer han talte med ;
Naar det føg ved Juletid,
Saae han Sneens Dronning hvid,
Og hvad selv han deiligt tænkte,
Han O! Allesammen skjænkte.
|
Tak for hver en Time glad,
Naar vi rundt om Bordet sad!
Lampen brænder, Moder syer,
Fa'er han læser Eventyr;
Prindser og Prindsesser smaae
See vi om paa Tæppet gaae,
Alfer dandse, Trolde huldre,
Tinsoldater staae og skuldre.
|
Feegaloscherne Du fik,
Op paa Kongens Slot Du gik;
Først og sidst dit Navn dog staaer
Der, hvor Tuk og Ida gaaer,
Legestuens Digter! tag
Mod de Yngstes Tak idag;
Større Haand vi ei kan række,
Men saa kan Du faae dem begge.
|
Ud vi skal, det veed vi godt,
Fra vort gyldne Barneslot;
Eventyrets Blomst dog groer,
Om man bliver nok saa stor
Nu Musik, spil rigtigt til!
Høit vi Hurra raabe vil !
Spurven vaagne skal og kviddre;
Og saa vil vi dandse vid're.
|
Under festmåltidet var der indkommet mange lykønskningstelegrammer fra det ganske land også fra kongen Christian den 9'ende var der telegram.
På pladsen foran rådhuset var der deputationer fra byens forskellige
korporationer. de tog med fakler og faner opstilling på pladsen og spådommen om at Odense skulle blive illumineret for H.C. Andersens skyld - gik i opfyldelse.
Digteren stod foran vinduet og så at alt strålede i fakkelglans på den overfyldte plads. Der blev sunget og råbt hurra på pladsen. H.C. Andersen havde en forfærdelig tandpine og den var utålelig særlig når netop den iskolde luft nåede tænderne .Det var højdepunktet af smerte , da blusset af faklerne som blev kastet i et bål blev slukket, så slukkedes også smerten. Han nåede senere træt til Bispegården og søgte hvile for natten.
Sang der blev sunget ved fakkeltoget foran
Odense Rådhus ved jubilæumsfesten i anledning af
at byen digter blev udnævnt til æresborger i
Odense den 6. december 1867.
Nedenfor ses teksten skrevet.
Sang der blev sunget
ved
fakkeltoget foran
Odense
Rådhus
Mel.
Der er et yndigt land.
|
Til mangt et fremmed Land
Du Stævned hen med Længsel
Fra Danmarks grønne Strand;
Du holdtes ei af snevre Baand,
Den rige, skjønne Verden
Gav næring til din Aand.
|
Skjøndt Du fattig drog ud,
Da først herfra Du vandred'
Du blev dog rig i Gud,
Og deri har din Fryd Du sat
At dele ud til Andre
Dit hjertes rige Stat
|
Modtag vor Tak da her
For Alt, hvad Du os sendte
Paa Livets Vandringsfærd !
hvad skjønt Du gav, som Du det faae,
I Eventyr og Sange,
Skat fjerne tider naae!
|
Se også: H.C.
Andersen: Det frosne fakkeltog i Odense 6.
december 2005
Foto, hvor intet andet er anført: Lars Bjørnsten Odense |