Ved Kunstner-Carnevalet i Casino 1852 

(Et Optog i Nationaldragter fra alle Landets Dele drager igjennem Salen; det slutter Kreds, og den lille Nisse, i graae Klæder og med rød Hue, træder op og siger):

Til Dands og til Glæde, lystigt af sted!

Som Pudsenmager er Nissen med;

Jeg er hos Folket det gode Humeur
Samt Troskab til Hjemmet, der aldrig døer. See, hvilken Skare i Høitids Pragt,
Rundt om fra Danmark den gamle Dragt,

En festlig Bouquet af det hele Folk,

Og jeg, den Mindste, blev Skarens Tolk. Vort Rige det er det ældste dog,

Med Heltetid, selv før Danebrog,

Hiin Heltetid, af Skjaldene priist,

Staaer gjenfødt, har Landsoldaten beviist.

I Snillet er Ungdom, det vil bestaae.

— Det gamle Danmark vil ei forgaae!

Det holder sammen og Folket med,

Vor Herre vil ikke, det skeer Fortræd.
— Med Kløver og Humle, med Korn og Frugt Staaer hele Landet velsignet smukt;

See, Freden er draget i Landet ind,

Den være i Hjerte, den være i Sind!

Gud skjænke Danmark en Fremtid riig,

Der er dens mægtigste Fortid liig!

Vi holde sammen med muntert Sind,

Som nu, da vi dandse vort Carneval ind.

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879