H.C. Andersen
digt 1831
Studie efter Naturen
Fände
sich ein
Niederländer hier,
Er nähme wahrlich
gleich Quartier,
Und was er sieht,
und was er mahlt,
Wird hundert Jahre
nachgezahlt.
Göthe
Solen skinner i
Naboens Gaard,
Husene ere saa lave,
Gaarden har Plads
til en Møding kun og
en trealens
Have.
Haven er i sin egen
Maneer, den har slet
ingen Gange;
Men den eier een
Stikkelsbær-Busk,
der er saa god,
som saa mange.
Mutter i Dag
har næstendeels
skjult baade Møding og
Have,
Thi sine Sengklæder,
paa et Stillads, har
hun i Solen,
den
brave!
Ungerne sole sig
ogsaa lidt, ligge
paa Dyne og Pude,
Hver har i Haanden
et Smørrebrød, som
de fortære
derude;
Smørret smelter i
Solens Brand, —
Søvnen over dem
daler
Gaardhanen stikker
sit Hoved frem,
bryster sig stolt og
galer.
Kilde: H.C.
Andersens "Samlede
Skrifter" Tolvte
Bind.1879
|