H.C. Andersen digt

Stormfloden
 

Den 13de November 1872

Stormen fløi ud med Dødsbud og Rædsler,

Østersøes-Dybet den løfted' fra Leiet,

Bølgerne steg som i Syndflodens Tid;

Diger og Høider med Skove og Byer

Sletted' den ud som paa Dommedags Bud.

Rædsler og Nød fyldte Øre og Hjerte.

Hvorfor sligt Ulykkes Væld, og hvortil?

Vee os, naar gudløs vi staae i vor Smerte:

"Har vi ei Gud, hvad har vi vel da?"

Guds Rrøst i Stormen, i Havdybets Vande

Taler just til os, kalder os til Ham!

Der gaaer en Lysning gjennem vort Hjerte,

Saa vi forglemme vort smaalige Jeg,

Og vi forstaae, vi er Een — een Familie,

Eet Folk, et Hjerte, hver Fattig og Riig.
Gud kom med Stormfloden ind i hvert Hjerte; —Prøvelsens Tid er Opløftelsens Tid!

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879