H.C. Andersen digt 1830

Soldaten

Med dæmpede Hvirvler Trommerne gaae,
— Ak, skal vi dog aldrig til Stedet naae,
At han kan faae Ro i sin Kiste?
— Jeg tror mit Hjerte vil briste!

Jeg havde i Verden en eneste Ven,
Ham er det, man bringer til Døden hen
Med klingende Spil gjennem Gaden,
Og jeg er med i Paraden!

For sidste Gang skuer han nu Guds Sol,
Nu sidder han alt paa Dødens Stol;
De binde ham fast til Pælen.
— Forbarm dig, Gud, over Sjælen!

Paa eengang sigte de alle Ni.
De Otte skyde jo reent forbi;
De rysted´ paa Haanden af Smerte,
— Kun jeg traf ham midt i hans Hjerte!
 

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879