Sølvbryllupssange  6.

Louise Collin og B.C.W. Lind.

(25de November 1865).

Erindrer du —? Ja, det er længe siden,

Og dog saa kort, kun fem og tyve Aar,

Kun fem og tyve Vingeslag af Tiden,

Der lyner fremad mod en evig Vaar;

Erindrer Du Bredgadens Gaard, den gamle,

Halv spansk med Muur, Balkon og Lindetræer?

Der var et Hjem, der kunde Hjerter samle;

Der kom og saae og vandt han Bruden her.

Hun var saa frejdig, mild og snild tillige,

Og Beileren var brav og god Student;

Hvad Hjerterne da saae i Drømmens Rige,

Er rullet op og nu som Sandhed kjendt.

Den deelte Sorg er halv, den deelte Lykke

Er dobbelt stor i Ægtekjærlighed.
Hver Prøvelse fløi hen som Skyens Skygge;

Fra Himlen milde Øine see herned.
 

Den grønne Krands blev Sølv, nu Guldet kommer,
Hvert Aar vil Krandsen faae sit gyldne Blad;

Om fem og tyve Aar i Eftersommer
Den straaler — atter toner Bryllupsqvad.

Da kan I sige, naar de Visen sjunge: "Sølvbryllupsdagen var jo Ungdomsdag!"

Syng Brudeparrets Skaal, de altid unge!

Fornem i Sangens Flugt vort Hjerteslag!

Kilde: H.C. Andersen  "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879