Sølvbryllupssange 5.

Augusta Petzholdt og Gottlieb Collin.

(24de October 1858.)

Saa hurtigt flyver Tiden,

Man selv det knap forstaaer,

Nys leged' man som Liden,

Nu graaner alt vort Haar;

Men Kjærlighed udfolder

En indre, stadig Vaar.
En Blomsterflor, der holder

Igjennem alle Aar.

Hvad bittert var, forsvinder,

Hvad tungt var, bliver let,

Man faaer en Skat af Minder,

Og Livet skeer sin Ret;
Man lærer det at skatte,

Og Prøvelserne med.
En Krands Gud om det satte,

Og den er Kjærlighed.

Og hvor i den To mødes

Og troligt holde ud,

Et Aandens Samliv fødes

Fra her og ind til Gud;

Det siger Eders Øie,
Det hvisker Eders Mund,

Det jubler mod det Høie,

Den dybe Hjertegrund.
 

See, rundtom sidde Mange

Endnu fra første Fest,

Sølvbryllups-Festens Sange Istemmer gammel Gjest,

Og Fader er tilstede,

Som før paa dette Sted,

Ak, hvad var Festens Glæde,

Naar ikke han var med!

Nu er Sølvbryllups-Sommer

Med Børnekredsens Vaar. Guldbryllupsfesten kommer

Om fem og tyve Aar.
Paa Sangens Svanevinge
Faaer Ordet dobbelt Magt;
I Sang lad "Hurra" klinge,

Gusta og Gottlieb bragt!

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879