Silkeborg

Hvor Klostret stod ved Søens Siv

Bag Hedens Lyng og tunge Veie,

Nu rører sig et virksomt Liv,

De store Møllehjul sig dreie.

En lille Kjøbstad alt der groer,

Mod Aaen Ellene sig bøie,
I Danskens Høiland Ørnen boer,

Nær Hedens tusind´ Kjæmpehøie.
 

Et Stykke Danmarks Deilighed

Er Silkeborg, det maa man love,

Der Guden-Aa faaer Leilighed,
At se sig om i dybe Skove.

Nær Aaen Himmelbjerget staaer,
Det staaer saa fast som Norges Dovre; I Mosen Storken kulsort gaaer.

Der er saa smukt og godt derovre!

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879