Sang til det danske Kongepar den 16de Juli 1843.

Mel. Der er et Land, dets Sted er høit mod Norden.

En Sng er kun en lille, fattig Gave,

Men født af Hjertet gør den Hjertet godt:

Den er en Natviol i Pragtens Have,

En Fest-Bouquet i Hytte og i Slot,

Den er det milde Udtryk i et Øie,

Der samler Ord og Villie til eet Heelt.
Duft frisk vor Sang! Dit Blomsterflor sig bøie
Til Krandse mellem Kongeparret deelt.

I Hjertets Bog er mange tusind Blade,

Gjem mellem disse af vor Blomst et Blad,

Det vil erindre om en Skare Glade,
Der under Sangen stille, trofast bad:
"Gud styrk den Arm, som skjærmer Danmarks Rige, "Velsign det Hjerte, som for Danmark slaaer,

"Ledsag dem Sundhed, underfulde Pige,

"Guds Sol jo skinner, hvor din Vinge naaer!"
 

Nu reiser Kongeparret gjennem Landet,

Thi sving Dig, Sangfugl, i den milde Luft!

Glasklare Bølge, Dans hen over Sandet!

Spred, vilde Rosentræ, din Æble-Duft!
O Danmark, Du er Mildheds sande Billed,

Dog i een Sum dit hele Præg man har,

Det staaer i danske Hjerter klart opstillet:

I danske Hjerter staaer et Kongepar!