H.C. Andersen
digt 1845 Sang
i Skoven
Afsjunget ved
Studenter-Sangforeningen.
Her under
Skovens
grønne Tag
Vi samles
ungdomsglade,
Vi
plukke vil en
Sommerdag
For
Hjertets Minde-Blade.
Vi
Solskin har i
vort humeur,
Og
Lystigheden aldrig
døer,
Der hvor
Studenten kommer.
Vi synge fra det
grønne Blad
I en harmonisk
klynge,
Om Aar saa er
vi skilte ad,
Men
nye Slægter synge.
Vi er´ som Skov og
Melodi,
Et Løv, der
er Afvexling i,
Men
Stammen staaer og
bliver.
Éen vorder Bibelsprogets
Tolk,
Derovre midt i
Lyngen;
En Anden sprætter
døde Folk,
Og der
forgaaer al Syngen.
Éen bliver Byens
Politi,
Dog gamle Sanges
Melodi,
Vil tidt for
Øret klinge!
Vi huske, vi paa
Snekken foer,
Os bar de blanke
Vover,
Forneden de, men
Sangens Chor
Og Himlen ovenover,
Vi huske Videts
Bølge-Slag,
Vi huske denne
Skovturs Dag
Vor sang, vort
Venskab! — hurra!
Kilde: H.C.
Andersens "Samlede
Skrifter" Tolvte
Bind.1879
|