H.C. Andersen
digt 1847
En Reisende
I den lille Kjøbstad
er en Gade
Hvor ei Tiden har
forandret stort;
See, det gamle
Vertshuus sin Facade
Vender ud mod
Kirkegaardens Port.
Her er jo et Herberg
paa hver Side,
Hvor mon bedst man
hviler gad jeg vide.
Jeg maa ind til
Venstre denne Gang
Biblens Byer saae
jeg, Upsals høje,
Londons Tunnel! hvad
har jeg ei seet!
Verdens Steder gled
forbi mit Øie,
Øiet dog har mere
grædt end leet.
O jeg har en Længsel
efter Hvile
Og jeg har dog intet
Dagværk gjort.
Sove maa jeg,
styrtes, handle
stort,
Over Solen
Trillioner Mile, —
Jeg er træt, imorgen
maa jeg ile,
Død, luk op, dit
store Herberg Port!
Kilde: H.C.
Andersens "Samlede
Skrifter" Tolvte
Bind.1879
|