H.C. Andersen
1847 "Pigen
fra Albano"
(Fremlagt som
Prolog ved
Kunstner-Carnevalet
i Casino 1847 *)
Madonna! jeg neppe
af Glæde kan tale,
Jeg er i festino,
ved ´Carnevale,
Jeg faaer hvad jeg bad
saa inderligt om!
I
aar saae jeg første
Gang i Rom
Et carnevale. Det er
noget andet
End i Albano, som
ligger paa Landet.
Jeg kom just til
Rom, som Klokkerne
klang,
Og Carnevalet
blev sat i Gang.
I Corso, — nei hvor
den Gade er lang!
—
De deiligste Tæpper
fra Vinduerne hang;
Og udklædt' var' Folk, ja
Vogne og
Heste,
Paa
Stylter
man gik og gjorde
sig stor.
I bare Salat kom
Fa'er
og Mo'er;
Uh, der var en
Trængsel og det var
det bedste!
Én Vogn var er
Dampskib med
Skorsteen som røg,
Der var den
deiligste Tummel og
Støj,
Der regned'
Confetti paa Ansigt
og Kjole.
Paa hele Fortoget
sad man paa Stole,
Kanonerne dundred' —
Du hellige Ole!
Nu
Væddeløbs Hestene
kom, hvilken Fart,
"Cavalli!
Cavalli!" det gik
altfor snart,
De
suuste forbi, det
var, som et Gys.
Nu
havde vi Moccoli:
Lys tæt ved lys,
Paa Vogne og Heste, paa
hele Hoben;
Uh, der var en
Myldren, en Surren,
en Raaben!
Fra Taget
kom Lys paa Stænger
og Rør,
Man slukked',
man tændte, "hu,
Lyset døer!"
Man
skreg: "sensa
moccoli!" O, jeg var
ør,
Det lyste, det Flammed', man
mærkede Heden
Af
Lys, tusindviis, for
oven og neden;
For
mig var det ganske,
som Hexeri,
Lyksalig jeg tabte
mig reent deri, —
—
Og saa var
Carnevalet forbi!
Da blev jeg saa trist
i mit gode Humeur,
Det var, som Verden
var uden Couleur,
Jeg ønsked' saa
stille, det maa jeg
bekende:
"Gid
Carnevalet fik
aldrig Ende!
Gid til
dets Forlængelse kun
blev sat
En Uge
bare, ja kun een Nat!"
Og lige med et saa
stod ved min Side
En
Carnevals-Troldmand
med Vinger saa hvide,
Saa skinnende klare;
hans Øine var blide,
Hans Mund var saa
smuk, hans Pande saa
høi,
Han løfted' mig
op paa sin Arm og vi
fløi
Saa langt over
Skyer og Bjerge og
Dale.
"Du kommer til
Danmark," det var
hans Tale,
Du kommer
til Kunstnernes Carnevale;
Lidt
silde de holde just
deres Festino,
Det er
i den store Sal i Casino.
"Saa snart Du siger,
Du kommer fra Rom,
"Saa faaer Du i Dandsen
den første Svingom,
"Hils kun fra Campagnen, fra
monte cavo,
"Fra Küchler og
Marstrand, fra Koop
og Bravo;
"De fleste
der kjende Italia,
"Fortæl Du dem løst
og fast derfra,
"Og
Kys og Klap vil Du
faae for din Tale
"Og
du, — Du kommer til
Carnevale!"
Det gik gjennem Luftens skjærende
Strøm
Saa hurtigt,
som Sollyset gaaer
over Engen;
Her er
jeg! — ak er det nu
ikke en Drøm.
Hu!
det var jo grueligt
laae jeg i Sengen!
Nei, det er umuligt!
til Danmark jeg kom,
Her er Carnevale, saa
friskt, som i Rom,
Med Optog og Masker,
det bruser afsted.
Eviva la gjoja!
og
jeg, jeg er med.
Gid
først om en Maaned vi
sige maatte:
"Addio,
addio! felicissima
notte!"
*) En ung Kunstner
klædt som Bondepige
fra Albano, traadte
frem paa Scenen.
Kilde: H.C.
Andersens "Samlede
Skrifter" Tolvte
Bind.1879
|