H.C. Andersen
digt 1845
"Pandebeen,
Øiesteen, o.s.v."
Pandebeen! - Godt
det groer!
Bag ved det
Forstanden boer,
Den vil læse, den
vil lære,
Bringe Dig i Agt og
Ære,
Sidde, som en holden
Een,
Bag det stolte
Pandebeen!
Øiesteen! Nei hvor
klar!
Troer jeg ikke, to
Du har!
See dog bare hvor de
klares,
Jeg kan see Dig, - o
bevares! -
Lige ind i
Hjertebeen!
Du min egen Øiesteen!
Næsetip! - Hvilken
Hest!
Et Par Briller ride
bedst.
Naar Du ikke Veien
kjender,
Ride de hvor Tippen
vender;
Hvilken lille
stumpet Snip!
Hesten hedder
Næsetip!
Mundelip! - Frisk og
rød,
Er det sandt Du er
saa sød?
Kan jeg ganske paa
det lide?
Vil ei Tænderne mig
bide?
Jeg vil tage
Kysset, - Svip!
Det tog jeg fra
Mundelip!
Hageflip! - Det er
vist,
Hageflippen kommer
sidst,
Men i Kløften som
jeg hører,
Er der nok en Lux,
der kjører,
Det gaaer over
Næsetip,
Mundelip og
Hageflip!
Dikkedik! - Hvad er
det!
Vil Du sidde rank og
ret,
Saa skal jeg nok
Luxen finde,
Thi jeg veed han er
derinde.
O, nu fik jeg ham
den Strik,
Dikke, dikke, dikke,
dik!
Kilde: H.C.
Andersens "Samlede
Skrifter" Tolvte
Bind.1879
Se H.C.Andersens
originalmanuskript
til Pandebeen,
Øiesteen o. s. v.,
|