H.C. Andersen
digt 1830
Ørkenens Søn
Den vilde hingst jeg
tumler,
Vi flyve paa Sletten
afsted,
Men Hjertet
slipper dog ikke
Den stærke
Kjærlighed.
Som Solen brænder i
Sandet,
Saa brænder det dybt
i mit Bryst; Det er,
som Hjertet vil
sprænges Af Længsel
og af Lyst!
Så høi og så stor er
Himlen,
Med Sol og Stjerner
paa,
Dog rummer den ei
den Flamme, Mit
hjerte dølge må!
Der brænder mig Ild
i Blodet,
Flyv, vilde Hingst,
afsted!
Mit unge
hjerte Sprænges
Af haabløs Kjærlighed!
Kilde: H.C.
Andersens "Samlede
Skrifter" Tolvte
Bind.1879
|