H.C. Andersen
Leilighedsdigte 37.
Børnenes
Skaal.
Ved Moritz og
Dorothea Melchiors
Sølvbryllup
den 17de Juni 1871.
Vi har fra Østerland
et Eventyr
Om Abdallah som
fandt Fiirkløveren,
Livslykkens rige,
underfulde Kløver.
Det første Blad er
Kobber, Sølv det
andet,
Det tredie Guld, det fjerde en
Juveel.
Den
Lykke-Kløver groer
endnu og findes,
Og
det er deiligt,
Mange finde den.
Det første Blad blev
alt paa Vuggen lagt
Som Faddergave for
den Lykkefødte
I
gode Kaar hos kjærlige
Forældre.
Det andet Blad har
Ungdoms-Sindets Indskrift,
Dets
Sølvklang svinder ei
i Prøvelsen,
I Alvors-Dage og i Solskins-Dage,
Hvor Mand og Hustru
trofast følges ad.
Det tredie Blad er
Guld, Forældres
Skat,
Den Rigdom,
som de har i
Børnene.
Som Fremtids Syn sees
fjerde Blad —-Juvelen.
Ved
Festen her
man kommer let paa Tanken
Om Abdallah,
som fandt
Fiirkløveren.
Den
eies ogsaa her af
Brudeparret.
Ved Vuggen fik de
alt det første Blad,
Bragt i det lyse,
sorgfri
Barndomshjem.
Og da
de mødtes, troe i
Sind og Tanke,
I Alvors Dage og i
Glædes Dage,
Udfolded sig det
andet Blad,
Sølvbladet,
Med
Ægtekjærlighedens
glade Qvad: "Hvad
bittert er,
forsvinder,
Hvad
tungt er, bliver
let,
Man faaer en Skat
af Minder,
Og Livet
skeer sin Ret!"
Det tredie
Blad paa Lykkekløveren,
Det Blad af Guld,
det Hjertets bedste
Guld,
Blev ogsaa
deres: det er
Børneflokken.
Gud
skjærme og velsigne
den for dem!
Den groe
i Sundhed, Sjælefred
og Lykke! — En
Skaal
for "Hjerte-Guldet":
Børnene! Kilde: H.C.
Andersens "Samlede
Skrifter" Tolvte
Bind.1879
|