Til Jonas Collin

Familiesange paa hans Fødselsdage

1.
 

Naar Sneen har bredt Julebord
Og Nytaars Nyet tændes,

Sangfuglen da faaer Hjerte-Ord,
Hvis Dyb og Sandhed kjendes;
Fra Øiet straaler Tanken klar,

Igjen et Aar er svundet,

Den kjære sjette Januar

Er os paany oprundet.

Fra Fødselsdag til Fødselsdag
Er kun et Fjed i Tiden,
Med hvert et Fjed steg Glædens Slag!

"Fremad!" det er vor Viden.
Hvem Gud har kjær, han giver Aar

Og Høstens gyldne Dage,
Og ungt den Ældres Hjerte slaaer,

Glad skuer han tilbage.

Alt vexsler her med hvert vort Fjed,

Den Lærdom giver Livet;

Men det, som groer i Kjærlighed,

Blev Varigheden givet;

Det gjennem Vintertiden groer
Ind i en evig Sommer,
Og Horizonten voxer stor;

Thi større Kredsen kommer.

Du Børn og Børnebørn kan see

Dig jublende omringe:
De roser i din Vintersnee,
De Klokker, som kan klinge

Og synge høit: "O bliv endnu

"En Stund hos dine Kjære!
"Vi flyve fremad, — hver som Du.

"Med Dig, hos Dig vi være!"

2. 1854

Lad Januari atterkomst

Sin Iis paa Ruden sætte,
Den bringer os den bedste Blomst,

Festdagen — paa den sjette:

Din Fødselsdag, den kjære Dag,

Der lyser som en Stjerne.

Din Kjærlighed, Dit Hjertelag,

Er jo vort Samlivs Kjærne.

Da Sot og Syge, stærk og haard,

Steg over Byens Volde,
Døds-Englen standsed' ved din Gaard,

Gud lod os Dig beholde.
Som heelt staae ei de unge Skud,

Er Træets Krone fældet;
Her Kronen blev. Tak, Godheds Gud!

Vor Tak fra Hjerte-Vældet!

"Hvor der er Børn, er evig Juul!"

Du har om Dig tre Slægter;

De sjunge med som liden Fugl

Og slaae med Lunets Plecter;

De alleryngste, hvis Du vil,

Gjentage for Dig atter
Vort Jule-, Lyst- og Skue-Spil,

Med selv er Oldedatter.

Alt skifter om paa Tidens Bud,

Alt kommer og forsvinder,
"Den gamle Gaard" er slettet ud,

Staaer kun i "gamle Minder!"
Den nye Gaard — i Grunden alt

Er muddret om og drainet,
Kun det holdt ud, det aldrig faldt

Det, som os her forened':

Du, vi fra vore første Aar
Saae op til som vor Leder,
Du, som i Hjemmets Hjem nu staaer,

En Skat, hvorom man freder.

Hver Dag vistnok sin Glorie har,

Og Aaret mange Feste.
Hurra! Den sjette Januar —
Den er dog os den bedste!

3.

I Stuen hænger et Familliebilled:

En lille Dreng med Skjærf og Hat og Fjer,
Saadan for mange Aar han gik og spilled'
Sin Bold og Top – hvor Frederiksberg man seer; Fabrikkens Folk derude godt ham kjendte,
"Den lille Jonas", opvakt, flink og rar; —
Kom nu hiin svundne Slægt, mon den ham kjendte? Nu er han Excellence, Olde'far!
 

See ham i Øiet under Alvors Tale,
Lyt til den Humor, som hans Hjerte har!

Hans Billed, som Student, Du da kan male,

Der Liv og Villie var, de frem ham bar.

Den lange Morgensøvn, Livslede-Smerte,

Han kjendte ei, men bandt sin Borgerkrands.

To brune Øine fængsled' da hans Hjerte.

End straale de i gamle Minders Glands!
 

I Frederik den Sjettes Kongedage
Saa mangen Plante gav Du Lly og Læ,
Naar Minderne, som Trækfugle hjemdrage,

Da klinger Sang for Dig fra mangt et Træ. —

Hiin Tid til Frederiksberg drog Folk i Skarer,

At see "de Kongelige" seile der;
Patriarkalsk var Tiden — den vedvarer

Om Dig, for Dig – i Kredsen, Du har kjær.
 

Dybt Tidens Plovjern skar i Verdens Lande;

Vi veed ei Sæden, Gud har der nedlagt;

Men i det Gode, Dygtige og Sande,
Veed vi, er den guddommelige Kraft.

Og Eet i Tidens vexel blev det Samme,

Vort Sammenhold ved Dig, vor Kjærlighed;

Det er, som skifted selv ei Arnen Flamme,

Fra gammel Tid den lyser til os ned.
 

Ja gammel Tid —  i den just ligger Skatten,

Det Jordens Guld, vi engang tage med.

Fra Billedet: hiint Barn med Fjer paa Hatten,

Det første Blad om Dig, paa dette Sted —

Hvor mange andre følge ikke siden,

Før Børnebørnsbørn er traadte til!
Gid der endnu maa ligge gjemt i Tiden

En Skat af Minder her, Du samle vil.

Bliv hos os længe, lyse Aar og Dage!
I Dig vort stille, bedste Liv vi har,
Er der end smukt og godt, hvorhen vi drage,

I Hjemmet her er sjette Januar;
Lad Gud os den i Sundhed og i Glæde

Tidt feire med et Foraar i vort Bryst!
Skjerm Sammenholdets Led i denne Kjæde,

Den Skaal den tømmes ret med Liv og Lyst!

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879