Ved Indvielsen af den Bingske Porcellainsfabrik

den 1ste April 1854

Man siger, at ved Alfarvej

Groer ikke Poesien;
Det Skjønne med dets Glemmigei,
Det sees kun fra Gangstien.

Dog ikke Alt staaer til at troe!

For her at være sikker,

Vi gaaet er til Vesterbro,

Hvor landeveien ligger.

Straks her et Huus vi standsed ved;
Der Hakons Digter fødtes,

Og længer ude sees det sted,

Rahbek og Kamma mødtes;

I Haverne, som ligge nær,

Staaer Rosen, Gyldenlakken —
Og over Søndermarkens Træer

Det gamle Slot paa Bakken.
 

Det korte stykke Landevei
Har Poesi og Minder,
Og see — ifjor man saae det ei —

En Bygning nu man finder;
Den staaer med Krandse og med Flag; Herinde Liv sig rører,
Det er i Dag dens Fødselsdag,

Og derfor Sang man hører.
 

Her kan man faae ved Alfarvei

Hvad der har Aandens Mærker,

Om Smaat kun, dog en Glemmigei
Fra Snillets Mesterværker,
En lille Blomst, dog Tanken heel,

Saa smuk, nok værd at eie!

Alt dette paa saa lille Deel

Af vore Alfarveie!
 

Gid Held og Fremgang være med!
— Flyv Sang, udbred din Vinge!

Det Dygtige paa dette Sted,

Vi vil vort Hurra bringe.

Thi nu, jeg tænker, nægtes ei:

 — Det grundes skal herinde —

Tæt ved den aabne Landevei

Kan Hver det Skjønne finde!

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879