Sange ved det kongelige Opfostringshuus's hundredeaarige Fest

den 29de Juni 1853

Choral.
 

Det er så godt at mødes

I Gudsfrygt og i Tro;
Der Barnets Sind gjenfødes,

Der kommer Fred og Ro.

Guds milde, rige Naade,

Taknemlige vi see.
Hvo ham kun lader raade

Veed, at kun Godt vil ske.

Kantate.

Et Huus blev reist ved Konge-Sind og Hjerte, Der Armods Søn aftørrede sin Graad,

Der Tanken løfted sig fra Savn og Smerte,

Og ud derfra han gik til gavnfuld Daad.

Paa Husets Flag og Fane staaer afmalet

Et Barn ved Moderbrystet ømt husvalet, Bikuben tætved Billed er paa Fliden.
 

Udfold Dig, Fane, over denne Bolig,
Udfold Dig over denne unge Kreds,
Der lever, lærer, leger her fortrolig
Og seer en Fremtid glad og veltilfreds.
Nævn Huset kun Barmhjertighedens Hjem! Dets Børn i Gud og Dygtighed gaae frem! Velsignelse og Lykke følge dem!

Imellem fattigt Græs og Urt
Tidt blomstrer Skjønheds Rose,
Og Lilliens Bæger reent og puurt
Staaer frem fra vildsom Rose.
Spørg ikke om, hvor Planten groer,

Men hvad af Gud der i den boer.

Gud, vor Fader, mild og stor!

Ja, mellem fattigt Græs og Urt etc.
 

Til Dig, vor Fader, Takkesangen stige,

For din uendelige Kjærlighed!
Hil Landets Konge, Held det hele Rige! Rundtom derfra om Hjertelag vi veed.

Ja, Solskinsstraaler styrkende og milde

I eet Aarhundred' strømmede herhid.
Et Secel svinde hen, og Brødre ville Paaskjønnende see Frugter fra vor Tid.
Løft Dig, vor Sang, løft Dig paa Svanevinger, Bland Dig med Barnets, som her klinger. Held dette Hjem, og held hver dets Velgjører! Herre! Du Bønnen hører.
Fader — Du milde — Du Magtens Herre! Styrk os! led os! Fader!
 

Chor af Børnene.
 

"Fader vor!" vi folde vore Hænder,

See mod Dig, Du Alles Hjerter kjender!

Du, som elsker Børn og Barne-Sind,

Led til Held og Gavn os her paa Jorden!

Naar din Villie her med os er vorden,

Lad som Børn os gaae i Himlen ind!
 

Choral.
 

Sjæl. løft Dig glad tilmode
Ved Naadens rige Væld,

Al Gjerning i det Gode

Vil trives og faae Held.

Gud styrke vil og lede,
Som kun han bedst det veed.
Han hører, hvad vi bede

I Tro og Ydmyghed.

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879